Antenneforeninger klar til at betale for TV 2

Tendensen er klar: de danske antenneforeninger beholder TV 2 i deres grundpakker, selvom det kommer til at koste penge.

Tendensen er klar: de danske antenneforeninger beholder TV 2 i deres grundpakker, selvom det kommer til at koste penge.

Enhver tvivl om, hvorvidt danskerne er klar til at betale ekstra for at beholde TV 2 i deres tv-udbud, ser ud til at være grundløs. Ind til nu lyder alle meldinger, at antenneforeningerne beholder kanalen i deres grundpakke, som altså er den minimums-løsning, seerne kan vælge.

Seneste har Danmarks tredjestørste antenneforening, Glentevejs Antennelaug i Odense, som når ud til ca. 30.000 husstande, besluttet, at TV 2 bliver i deres grundpakke.

"Jeg forventer ikke, at dette giver anledning til den store debat blandt vores grundpakkekunder. Vores klare fornemmelse er, at alle gerne have TV 2 sammen med bl.a. DR-kanalerne," siger formanden for Glentevejs Antennelaug, Søren Skaarup ifølge TV2.dk.

I Antenneforeningen Horsens Syd havde man lagt op til, at TV2 fra nytår skulle flyttes fra grundpakken til en større og dyrere pakke, men det har medført så mange klager, at bestyrelsen nu må tænke om igen.

"Det er ikke forkert at sige, at vi har oplevet lidt af en telefonstorm med folk, der slet ikke var med på den. Jeg havde nok forventet, at folk ville reagere, men ikke i den grad, og vi må også formode, at endnu flere er utilfredse, men bare ikke har reageret, siger formand i Antenneforeningen Horsens Syd, Jens Hokland, til Horsens Folkeblad.

Han forventer at generalforsamlingen ved vedtage, at TV 2 fortsat skal være i den lille kanalpakke.

TV 2 vil fra næste år koste penge at have i kanalpakken, og derfor skal alle antenneforeninger beslutte, om kanalen fortsat skal ligge i grundpakken eller flyttes til de udvidede pakker.

0 Kommentarer