Jyllands-Posten

2,5 år med Marchen Neel Gjertsen ved roret: To fyringsrunder, mistillid og et manifest

Marchen Neel Gjertsen blev chefredaktør for Jyllands-Posten i 2023, da der skulle tages nye skridt i udviklingen af mediet. 2,5 år senere er hun færdig på posten. Igen lyder forklaringen, at der er brug for nye kræfter.

Den digitale udvikling skal accelereres, så Jyllands-Postens journalistiske slagkraft og økonomi kan bevares.

Sådan lød det tilbage i sommeren 2023 fra Stig Ørskov, der på det tidspunkt var administrerende direktør for JP/Politikens Hus og netop havde fyret Jacob Nybroe som ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten.

Ind på posten kom i stedet Marchen Neel Gjertsen, der to år forinden var blevet beskrevet som ”en 30-årig hændelse af journalistisk talent” og nu skulle stå i spidsen for Jyllands-Postens udvikling.

2,5 år senere er det dog slut. Klaus Høeg-Hagensen, der overtog Stig Ørskovs stilling sidste år, vinker farvel til den første kvindelige chefredaktør for Jyllands-Posten:

”Jyllands-Posten har behov for at skærpe sin redaktionelle retning og derigennem styrke den langsigtede bæredygtighed,” lød udmeldingen fra Klaus Høeg-Hagensen i morges.

Dermed slutter Marchen Neel Gjertsens 15 år lange karriere på Jyllands-Posten. Men hvilke begivenheder har tegnet hendes tid som chefredaktør? Det har vi samlet et overblik over.

September 2023: Chokeret over dystre tal

Marchen Neel Gjertsen var kun akkurat blevet konstitueret i rollen som ansvarshavende chefredaktør, da det i september 2023 blev meldt ud, at Jyllands-Posten stod over for en grim sparerunde, der ville koste et stort antal medarbejdere arbejdet.

35 kolleger forlod mediet, og erhvervsmediet Finans blev skåret fra Jyllands-Posten.

Manøvren kom, ganske kort efter at lokalsatsningen JP Lokal var blevet lukket og 16 medarbejdere på lokalmedierne opsagt. Og bare 10 måneder inden det var syv medarbejdere på DJ-overenskomst blevet opsagt.

Jeg har også selv været overrasket over, hvor dystre de her tal er.
Marchen Neel Gjertsen i september 2023

Det var helt naturligt, hvis medarbejderne var chokerede over Jyllands-Postens økonomisk ringe forfatning, lød det på det tidspunkt fra Marchen Neel Gjertsen, efter at de redaktionelle medarbejdere havde sendt en kras kritik af ledelsen.

”Jeg har også selv været overrasket over, hvor dystre de her tal er. Skulle vi have gjort noget før? Det skulle man nok,” sagde hun.

At vejen frem skulle være langt mindre avis og langt mere digital, var absolut ingen hemmelighed. Men det krævede også en klar journalistisk retning:

”Det er indholdet, der først og fremmest er det, vi lever af og er sat i verden for. Det skal være fuldstændigt tydeligt, hvor vi skal hen,” sagde Marchen Neel Gjertsen i forbindelse med sparerunden i 2023.

November 2024: Som Vesterhavet

Et års tid senere kom så Ry-erklæringen. En slags manifest for Jyllands-Posten, der indrammer kernen af avisen: Nemlig at være jysk.

”For os handler det at være jysk ikke om geografi. Jysk er et værdisæt båret af frisind og personligt ansvar. Snusfornuft, handlekraft og fremtidstro. Værdier, der er brug for at fremme i en verden, hvor ordentlighed og troværdighed ikke må tages for givet,” lød det i erklæringen.

Jyllands-Posten ville lave om på, at de højeste røster får for meget opmærksomhed i medierne. I stedet ville Jyllands-Posten insistere på at lytte til fornuftens tavse flertal, hylde sagkundskaben, bringe det væsentligste og det, der betyder mest for flest.

”Vi vil være som Vesterhavet. Råt og smukt på samme tid. Vi vil forbinde mennesker. Vi vil ruske i alle, uanset position. Og vi vil gerne give dig lidt farve i kinderne, når du læser, lytter, ser eller møder os. For først og fremmest skal du kunne mærke os,” stod der videre i erklæringen.

Hvorvidt de højtragende ord har kunnet ses på bundlinjen, er svært for udenforstående at gøre sig klog på. JP/Politikens Hus, som Jyllands-Posten er en del af, offentliggør ikke årsregnskab for de enkelte titler, men for koncernen.

Det er en ren tilståelsessag: Redaktionen leverer det, vi skal. Til gengæld kan vores ledelse beviseligt ikke holde et budget.
De redaktionelle medarbejdere i mistillidserklæring, november 2025

Men den økonomiske situation var tydeligvis ikke vendt, da Marchen Neel Gjertsen i maj 2025 gik på barsel, og roret blev overladt til Emilie Holt Vissing Christensen, der blev konstitueret som ansvarshavende chefredaktør.

November 2025: Mistillid efter fyringsrunde

Den konstituerede chefredaktør nåede nemlig dårligt at træde til, før Jyllands-Posten igen blev indhentet af ”sparespøgelset” og skulle finde et tocifret millionbeløb.

Den nye sparerunde ramte de ansatte hårdt, og de redaktionelle medarbejdere svarede igen med en mistillidserklæring sendt til bladledelsen og bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond.

Særligt vakte det harme blandt medarbejderne, at Marchen Neel Gjertsen prioriterede sin tid, som hun gjorde under sin barsel. For mens sparerunden lige var blevet meldt ud, meddelte Marchen Neel Gjertsen, at hun tog en dag ud af sin barsel for at lancere sin podcast ’Overskudskvinder’.

”Hun har det komplette ansvar. Men hun har valgt at være fuldstændigt fraværende igennem denne sparerunde. Til gengæld kan vi forvente at se hende afbryde sin barsel for at deltage i et JP-arrangement om sit eget projekt,” skrev medarbejderne i mistillidserklæringen.

Jyllands-Posten skal være tydeligere på, hvorfor den eksisterer, og hvorfor læserne ikke kan undvære den.
Klaus Høeg-Hagensen, adm. direktør i JP/Politikens Hus

Ledelsen fik i det hele taget kritik for at have lagt budgetter, der ikke kunne overholdes.

”Det er indiskutabelt ledelsen, der har bragt avisen i denne situation, hvor vi for tredje gang på fire år skal spare. Det er en ren tilståelsessag: Redaktionen leverer det, vi skal. Til gengæld kan vores ledelse beviseligt ikke holde et budget,” skrev de redaktionelle medarbejdere.

Emilie Holt Vissing Christensen understregede, at besparelser var nødvendige, sådan som økonomien så ud. Og at chefredaktører også har ret til at holde barsel.

Besparelserne endte midt i november med, at 17 medarbejdere forlod Jyllands-Posten, og at mediet gennemførte besparelser for 17 millioner kroner.

Marts 2026: Fyret kort efter barsel

Marchen Neel Gjertsen nåede kun at være tilbage i chefredaktørstolen i et par måneder, før det i dag blev meldt ud, at hun forlader stillingen efter bare 2,5 år.

Klaus Høeg-Hagensen fremhæver, at Marchen Neel Gjertsen har været med til at trække Jyllands-Posten i en mere moderne og digital retning, og at hun med en digital abonnementsbase i vækst efterlader et stærkt fundament til sin afløser. Men:

”Jyllands-Posten skal være tydeligere på, hvorfor den eksisterer, og hvorfor læserne ikke kan undvære den. Vi vurderer, at der skal nye kræfter til at løse den opgave,” udtaler direktøren i en pressemeddelelse.

Dermed er 15 år på Jyllands-Posten slut for Marchen Neel Gjertsen, der kun har respekt og taknemmelighed til overs for mediet.

”Derfor går jeg også ud ad døren fuld af stolthed over alt det, vi nåede sammen. Jeg er blevet opsagt, og det har jeg også respekt for. Derfor har jeg ikke andre kommentarer lige nu, end at jeg fortsætter med at heppe på Jyllands-Postens medarbejdere,” siger hun i pressemeddelelsen.

Jagten på en ny ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten er nu gået ind. Christina Agger starter som chefredaktør for Jyllands-Posten den 1. april og vil blive konstitueret som ansvarshavende.

”Sammen med den kommende ansvarshavende chefredaktør bliver hun instrumentel i den videre udvikling af mediet,” siger Klaus Høeg-Hagensen i pressemeddelelsen.

Journalisten forsøger at få et interview med Klaus Høeg-Hagensen.

0 Kommentarer