!function(e,t,s,i){var n=”InfogramEmbeds”,o=e.getElementsByTagName(“script”),r=o[0],d=/^http:/.test(e.location)?”http:”:”https:”;if(/^\/{2}/.test(i)&&(i=d+i),window[n]&&window[n].initialized)window[n].process&&window[n].process();else if(!e.getElementById(s)){var a=e.createElement(“script”);a.async=1,a.id=s,a.src=i,r.parentNode.insertBefore(a,r)}}(document,”script”,”infogram-async”,”//e.infogr.am/js/dist/embed-loader-min.js”);
Tendens 1: Robotter

”Forståelse for de dramatiske forandringer i nyhedsproduktionen og journalistikken samt evne til at se, hvor de menneskelige ressourcer kan anvendes bedst, vil blive vitalt for alle journalister.” — Columbia-­rapporten Post-Industrial Journalism: Adapting to the Present

Der gik fire sekunder, fra robotten Autoflash, der reelt bare er et computerprogram, modtog det seneste regnskab fra Danske Bank, til den havde sendt udvalgte tal til Ritzaus kunder.

”Når man har indstillet den rigtigt, kan den levere resultater meget hurtigere og mere præcist, end journalister kan,” fortalte Søren Funch, direktør på Ritzau Finans, til Journalisten i september 2016.

!function(e,t,s,i){var n=”InfogramEmbeds”,o=e.getElementsByTagName(“script”),r=o[0],d=/^http:/.test(e.location)?”http:”:”https:”;if(/^\/{2}/.test(i)&&(i=d+i),window[n]&&window[n].initialized)window[n].process&&window[n].process();else if(!e.getElementById(s)){var a=e.createElement(“script”);a.async=1,a.id=s,a.src=i,r.parentNode.insertBefore(a,r)}}(document,”script”,”infogram-async”,”//e.infogr.am/js/dist/embed-loader-min.js”);

Alle historier baseret på oplysninger, som er tilgængelige online, vil i fremtiden blive genereret af en algoritme, vurderer den amerikanske softwareekspert, datalog og iværksætter Martin Ford, forfatter til bogen ’Robotterne kommer – om en fremtid uden arbejde’.

”De jobs, som vil overleve, er dem, som virkelig kræver ægte kreativitet, meget menneskelig interaktion, eller hvor man skaber og tilvejebringer ægte ny viden, som eksempelvis undersøgende journalister gør,” siger Martin Ford.

Tendens 2: VR og augmented reality

Albert Rizzo – professor i psykologi og leder af Medical Virtual Reality ved Institute for Creative Technologies på University of Southern California – spår, at mediernes brug af virtual reality snart bliver mainstream.

”Alle kommer til at have det om fem år,” udtalte han til Journalisten, da vi i 2016 satte fokus på virtual reality.

I Danmark er tendensen også på vej.

”Virtual reality kommer til at slå igennem big time,” sagde DR-redaktør Ane Skak til Journalisten.

Brian Blau, der overvåger virtual reality-markedet i USA, mener, at gennembruddet kommer, når der udvikles et såkaldt surround display, der omslutter hele synsfeltet, og hvor brillens 3D-grafik samtidig kan mikses med den fysiske virkelighed.

”Når det sker, tror vi, at virtual reality vil smelte sammen med augmented reality,” forklarede han Journalisten.

Læs Journalistens tema om virtual reality på journalisten.dk/VR

Tendens 3: Du bliver dit eget brand

”Engang var det at være en offentlig person forbeholdt højt profilerede klummeskribenter. I dag er det en del af jobbet for enhver journalist.”

Sådan sammenfatter forskerne bag Columbia-rapporten ’Post-Industrial Journalism: Adapting to the Present’ udviklingen i retning af, at fremtidens journalister i højere grad skal være deres eget brand. Det kræver journalister med ekspertviden og personlig stil mere end anonyme generalister.

”Mennesker følger mennesker, og alene ved at ’være menneskelig’ som journalist skaber man en stærk rolle for sig selv. I en verden af netværk er det en journalistisk egenskab at kunne informere, underholde og svare intelligent på brugernes feedback,” konkluderer rapporten.[quote:0]

Med 68.000 følgere på Facebook, 21.000 følgere på Twitter og 35.000 følgere på Instagram er TV 2’s internationale korrespondent Rasmus Tantholdt et eksempel på en kollega, der er blevet et brand.

”I fremtiden tror jeg på, at vi som mediebrugere i endnu højere grad vil vælge at følge de journalister, som arbejder med et stofområde, der lige præcis interesserer mig. Man finder nogle journalister, man har sympati med – nogle, man føler er troværdige, og som ser verden på en måde, man godt kan lide – og så følger man dem. Det tror jeg, vi kommer til at se meget mere. Og det har jeg været bevidst om og udnyttet ret tidligt,” siger Rasmus Tantholdt.

”Mit mål på for eksempel Facebook er i virkeligheden at få folks øjne op for et bestemt emne, som jeg synes er vigtigt. Jeg forsøger gennem forskellige tricks at få folk til at lytte. Det skal ikke være ren underholdning, men det gør ikke noget, at man er mere uhøjtidelig og personlig,” siger han.

Rasmus Tantholdts bedste råd til journalist-kolleger, der gerne vil opbygge deres eget brand, er blandt andet at have et stofområde, at blive ved med at eksperimentere og at forstå tonen på de forskellige medieplatforme.

”Men faktisk er mit råd først og fremmest, at de skal lade være med at gå på kompromis med sig selv for at skaffe mange følgere. Du skal aldrig gå på kompromis med dig selv, for så mister du din troværdighed, og så mister du også følgere,” siger han.

Tendens 4: Offsite publishing

Kan du tale flydende facebooksk, snapchatsk og instagramsk? Hvis ikke, skal du måske til at lære det. I fremtiden vil endnu mere medieindhold end i dag blive udgivet på alle mulige andre platforme end mediernes egne. Ganske enkelt fordi det er der, brugerne og annoncekronerne er.

Tendensen kaldes offsite-publishing – og den stiller nye krav til fremtidens journalister, mener Jan Birkemose, medieanalytiker og stifter af medietrends.dk.[quote:1]

”Som journalist er man nødt til at være til stede på de her platforme. Hvis du ikke selv er på eksempelvis Snapchat og kan tale sproget på Snapchat som en indfødt, så kan du heller ikke lave indhold til den platform. Man kan selvfølgelig tage på kursus og lære tricks og fiduser, men i bund og grund er det noget, man lærer ved at være der,” siger Jan Birkemose.

Som fellow på SDU gennemførte han i efteråret 2016 en analyse af, hvad der sker, når medierne udgiver indhold direkte på de sociale medier. Han er ikke i tvivl om, at det er noget, der vil blive meget mere udbredt i fremtiden.

”For mange udenlandske medier er det et mål i sig selv at være på mange platforme. Simpelthen fordi alle medier har brug for at være der, hvor deres potentielle brugere er. Og jo bredere målgruppe du har, desto flere forskellige steder vil delmængder af din målgruppe opholde sig,” siger Jan Birkemose og tilføjer:

”Kongeeksemplet er amerikanske Buzzfeed, som er på 45 forskellige platforme. 80 procent af deres trafik ligger på andre platforme end deres egen. Dermed når de ud til et vanvittigt stort publikum.”

Tendens 5: Flere freelancere og færre fastansatte 

Du bliver selvstændig en dag! Det er der i hvert fald mange, der gør, hvis tendensen holder.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens analyse ’Mediebranchens økonomi og beskæftigelse’ fra februar 2016, der sammenligner otte delbrancher i medieverdenen, har uafhængig journalistvirksomhed – som det hedder – oplevet den største relative vækst i antal årsværk i perioden 2011-2014.

”Uafhængig journalistvirksomhed har fra 2011 til 2014 haft en stigning på 407 beskæftigede, svarende til en stigning på 42 procent. Fra 2008 til 2014 udgør stigningen 1.117 beskæftigede. I forhold til årsværk er stigningen fra 2008 til 2014 129 årsværk, svarende til 75 procent. Der er i 2014 fortsat 1.371 beskæftigede, svarende til 301 årsværk i branchen,” lyder konklusionen.

Omsætningen for uafhængig journalistvirksomhed er fra 2008 til 2014 gået frem med 50 procent, svarende til 183 millioner kroner, mens der for perioden 2011-2014 er tale om en fremgang på 25 procent, svarende til 108 millioner kroner.

Også Dansk Journalistforbund melder om flere freelancere.

I starten af 2017 var der anslået godt 2.700 freelancere i Dansk Journalistforbund, svarende til 22,8 procent af den del af medlemmerne, der er på arbejdsmarkedet. Det tilsvarende tal for 10 år siden var 1.640 freelancere, svarende til 17,1 procent af medlemmerne på arbejdsmarkedet.

Tallene dækker medlemmer af DJ’s Freelancegruppe samt medlemmer, der ifølge DJ’s oplysninger arbejder som selvstændige.

Til gengæld bliver der færre fastansatte. For eksempel var der ifølge Slots- og Kulturstyrelsen i 2014 præcis 487 færre journalistuddannede på danske dagblade end i 2008, svarende til et fald på 32 procent.

Tendens 6: Samtaleteknologi og chatbots

Hvis du ikke ved, hvad din kone skal have i julegave, kan du få hjælp af en chatbot hos glasfirmaet Rosendahl. Hvis du leder efter den perfekte bolig, kan en chatbot fra akutbolig.dk hjælpe. Og hos Topdanmark kan en chatbot svare på kundernes oftest stillede spørgsmål.

Samtidig har medier som DR og Nordjyske lanceret chatbots, som kan sende dig nyheder direkte i Facebooks chat om de emner, du interesserer dig for.

Chatbots er en teknologi, hvor brugeren via chat – ofte Facebook Messenger – kan stille og besvare en række spørgsmål og får information baseret på det.

Denne samtaleteknologi stiller nye krav, forklarer digital rådgiver og indehaver af indhold Ditte Wolff-Jacobsen, der har hjulpet flere virksomheder med chatbots.

”En chatbot flytter kommunikation fra at være afsenderorienteret til at være samtalebaseret. Modtagerens spørgsmål og svar indbygges i kommunikationen fra starten,” siger hun.

Hos DR forklarer nyhedschef Naja Nielsen, at chatbotten er et eksperiment målrettet 15-29 årige.

”Når vi kræver licens af alle, må vi også gøre os umage for at være public service for alle. Vi gør os umage med journalistikken i TV Avisen, men vi ved også godt, at chancerne er små for, at de 15-29 årige ser TV Avisen,” forklarer hun.[quote:2]

Naja Nielsen understreger, at DR’s chatbot er dybt afhængig af redaktører, som udvælger dagens historier, skriver robottens mulige svar og vælger smileys og emojis. Tonen og sproget er noget af det, DR har arbejdet meget med.

”Tonen er åben, nysgerrig, konstruktiv og ung. Vi testede den på Ringkøbing Gymnasium med nogle meget unge brugere, og vi fik klar besked, når vi prøvede at være ”unge med de unge”. Derfor skal dem, der skriver vores historier, selv være unge, så vi ikke taler ned til folk,” forklarer Naja Nielsen.

I et chatformat har du ikke andet end dit tastatur at kommunikere med, og derfor bliver netop tone og sprog afgørende, siger Ditte Wolff-Jacobsen. Hun peger på Mailchimp – en e-mailtjeneste – som eksempel. Her har man valgt en meget personlig stemme, som går igen i al kundeservice samt i Mailchimps chatbot. Virksomheden har udviklet en ”styleguide”, så alle kommunikerer i samme tone.

Hos DR har chatbotten ”nogle få tusinde” brugere, fortæller Naja Nielsen. Hidtil har DR satset på at teste chatbotten på få brugere, men hvis den skal fortsætte, vil man skrue op for markedsføringen.

”Vi tror, at dette tilbud kan give folk lyst til at læse og se andre tilbud fra DR. I fremtiden kan det være, når du har læst om Mosul, at den skal foreslå dig en ’Horisont’-udsendelse, hvor Puk Damsgård rapporterer derfra. Vi ved, at unge vildt gerne vil se dokumentarer, men de ser måske ikke normalt ’Horisont’.”

I dag er de fleste danske chatbots ret simple. Men teknologien er der allerede til at udvikle avancerede chatbots, som kan overtage opgaver inden for kundeservice, nyhedsformidling, undervisning og salg, vurderer Ditte Wolff-Jacobsen.

”Hvis jeg skal have hjælp af min bank, kan jeg i dag tale med en medarbejder, som er mere eller mindre vidende. Den rigtig gode chatbot kan gøre det bedre. Den kan have adgang til al information i hele virksomheden og alle mine data. Baseret på al den information, som ingen mennesker kan overskue, kan den finde det mest relevante svar,” siger hun.

!function(e,t,s,i){var n=”InfogramEmbeds”,o=e.getElementsByTagName(“script”),r=o[0],d=/^http:/.test(e.location)?”http:”:”https:”;if(/^\/{2}/.test(i)&&(i=d+i),window[n]&&window[n].initialized)window[n].process&&window[n].process();else if(!e.getElementById(s)){var a=e.createElement(“script”);a.async=1,a.id=s,a.src=i,r.parentNode.insertBefore(a,r)}}(document,”script”,”infogram-async”,”//e.infogr.am/js/dist/embed-loader-min.js”);

Tendens 7: Sponsoreret indhold

2016 blev året, hvor native advertising – annonce-journalistikken – for alvor slog igennem i de danske medier. De såkaldte advertorials har fundet deres faste plads i magasiner, fagblade, aviser og netaviser. Tendensen er inspireret af amerikanske medier som Buzzfeed, The New York Times og The Huffington Post.

Det handler om penge. Advertorials er en mulighed for at hente nogle af de tabte annoncekroner hjem. Som Politikens chefredaktør Anne Mette Svane har udtalt til Journalisten:

”Den traditionelle bannerannoncering vækster ikke for alvor. Derfor er annoncørbetalt indhold interessant, fordi det er et dyrere annonceprodukt end almindelige bannere.”

Det er også filosofien hos New York Times’ særlige afdeling for advertorials – T Brand Studio – der blev oprettet i 2014, og som producerer multimedie-advertorials for virksomheder som Google og Ford.

Her sagde direktør Raquel Bubar til Journalisten:

“Vi ved, hvad vores publikum vil have – baseret på den succes, redaktionen har haft. Det kan vi bruge til at hjælpe brands med at fortælle en effektiv historie, som vi ved, at The New York Times’ læsere vil læse.”

For det meste ligner annonce-artiklerne journalistik – i både form og indhold. Ofte er researchen også sammenlignelig med journalistisk research.

Raquel Bubar fremlægger processen sådan her:

“Alt vores indhold bliver produceret ud fra et journalistisk perspektiv. Vi forsøger at arbejde ud fra den samme type af idéer og principper, som redaktionen gør.”

Du kan komme ind i maskinrummet, hvor kommercielt indhold møder journalistik, på side 30.

Tendens 8: Pop-up-medier

I juli 2016, bare ni dage efter at briterne havde valgt at forlade EU, kom en helt ny papiravis på gaden i England. ’The New European’ var navnet på avisen, der med undertitlen ”the new pop-up paper for the 48 %” henvendte sig direkte til de briter, der havde stemt for at blive i EU.

Pop-up-udgivelser som ’The New European’ er noget af det, vi kommer til at se mere af i fremtiden, forudser Reuters Institute i rapporten ’Journalism, Media and Technology Trends and Predictions 2017’.

”Pop-up-udgivelser kan være et fornuftigt og praktisk svar i en verden, der hungrer efter dybdegående dækning af et givent emne i en kort periode. Nyhedsorganisationer vil være nødt til at vænne sig til den slags hurtige eksperimenter, ligesom de vil skulle udvise en højere grad af risikovillighed, hvis de skal finde nye indtægtskilder og følge med brugernes hastigt ændrede medievaner,” lyder det i rapporten.[quote:3]

Også forskerne bag Columbia-rapporten ’Post-Industrial Journalism: Adapting to the Present’ peger på, at medieorganisationer så vel som journalister skal indstille sig på en medievirkelighed, hvor al udvikling og afvikling går stærkere, og hvor journalister i stigende grad skal være entreprenører og projektledere.

Hvor længe ’The New European’ vil blive ved med at udkomme i Storbritannien, har da også fra starten været uvist. Som avisens redaktør, Matt Kelly, har sagt til mashable.com:

”Vi lukker avisen, så snart folk begynder at miste interesse for den. Vi har ikke nogen treårsplan eller langsigtede visioner for den. Vi vil fortsætte, så længe vi synes, det er det værd, og så længe der er tilstrækkelig offentlig interesse.”

Tendens 9: Tiltag mod fake news og misinformation  

Falske nyheder og misinformation er ikke en ny ting, men som tidligere BBC-chef Mark Thompson skriver i sin bog ’Enough Said’ fra 2016: ”Vores digitale økosystem har udviklet sig til et noget nær perfekt miljø for forvrængede og falske nyheder at stortrives i.”

Derfor peger blandt andet Reuters Institute i rapporten ’Journalism, Media and Technology Trends and Predictions 2017’ på, at vi fremover vil se en eksplosion i nye medier, tiltag og services, der faktatjekker og verificerer indhold fra sociale medier. Herhjemme lancerede Mandag Morgen i efteråret tjekdet.dk, i Sverige har de viralgranskeren.se, og websites som blandt andre storyful.com og snopes.com lever af at verificere indhold fra sociale medier for derefter at levere små artikler med et ”sandt”- eller ”falsk”-stempel på.

Men også for den enkelte journalist bliver det i fremtiden en vigtig egenskab at kunne verificere ægtheden af indhold fra sociale medier og på brugernes vegne skille skidt fra snot i den digitale informationsstrøm. Katrine Villarreal Villumsen, selvstændig journalist og social medie-specialist, giver her fem gode råd og værktøjer til at tjekke indhold fra sociale medier:

1.Tjek Twitter-profilen med blandt andet Google Image Search

En Twitter-profil, som du ikke tidligere er stødt på, kommer med, hvad der vil være intet mindre end breaking news, hvis det passer. Men gør det nu også det? Desværre er der såkaldte ‘trolls’, hvis dagsorden er at snyde journalister på sociale medier, og som bruger oceaner af tid på at opbygge en profil, så den ser ægte ud. Jeg råder altid journalister til at tjekke ting som Twitter-profilens navn og handle, hvornår profilen er oprettet, hvor mange følgere profilen har, og ikke mindst hvem følgerne er, samt hvor mange gange profilen har tweetet, og om tidspunkterne, profilen tweeter på, virker reelle. Ud fra det kan du ofte få en god indikation af, om det er en ægte profil. Et sidste godt værktøj til at identificere ægthed af en Twitter-profil er ved at lave Google Image Search på profilens billede. Arbejder du i Chrome, kan du højreklikke på billedet og vælge ”søg efter billedet på Google”, så giver Google dig forslag til, hvem eller hvad billedet forestiller.

2. Er billedet gammelt eller nyt? Tjek det med tineye.com 

En af de tendenser, der ofte går igen på sociale medier, er, at gamle billeder bliver delt i en ny kontekst. Vi ser det ofte ved store breaking news-historier, for eksempel ved terrorangreb, hvor gamle billeder af eksempelvis en tidligere eksplosion kommer i omløb på sociale medier med en billedtekst om, at det er fra det nyeste terrorangreb. Er du journalist, der arbejder med at verificere indhold fra sociale medier, er tineye.com derfor også et godt redskab. Modsat Google Image Search giver Tineye også mulighed for at se, hvor billedet optrådte første gang. På den måde kan du hurtigt få adskilt gammelt fra nyt.

3. På jagt efter øjenvidner? Søg på koordinater i Tweetdeck

Arbejder du med en stor nyhedshistorie, måske fra udlandet, der hele tiden udvikler sig – det kan for eksempel være et jordskælv i Italien eller et terrorangreb i Paris – er en god måde at finde informationer og kilder på via Tweetdeck. Find koordinaterne for gerningsstedet på Google Maps – det kan eksempelvis være koordinaterne for Eiffeltårnet i Paris: 48.8583736,2.2922873. Opret en søgekolonne i Tweetdeck med koden: geocode:koordinatorne,afstand. Med en afstand på 1 kilometer fra Eiffeltårnet vil det være: geocode:48.8583736,2.2922873,1km. Så opfanger Tweetdeck alle tweets i en radius af 1 kilometer fra de indtastede koordinater. På den måde får du din egen lille nyhedsrulle, som ofte arbejder hurtigere end bureauerne. Husk dog altid at have de kritiske briller på, og verificer det indhold, du opsnapper.

4. Er sitet ægte? Kør URL’en gennem whois.net

Nyheder er ikke altid, hvad de ser ud til at være. Hvis en nyhed fra et medie, du ikke umiddelbart kender, bliver delt flittigt på sociale medier, bør du stadig være kritisk. På sociale medier findes der noget, der hedder ‘social proof’. Det er et psykologisk fænomen, der gør os til flokdyr på sociale medier. Jo flere gange noget er delt, jo mere ægte må det være. Desværre er det ikke altid tilfældet. Vi har derfor fået en ny rolle som journalister og medier, hvor vi i langt højere grad også skal kunne spotte de her falske nyheder på sociale medier. En god måde at tjekke ægtheden af et nyhedssite, du måske ikke kender, er ved at køre URL’en gennem hjemmesiden whois.net. Så får du en masse data om, hvornår websitet er oprettet, hvem der hoster det med mere.[quote:4]

5. Hold dig opdateret

Kan du ikke selv knække koden ved hjælp af nogle af de ovenstående værktøjer, er der med sikkerhed nogle andre dygtige journalister, der kan. Websites som for eksempelvis storyful.com (kræver dog abonnement) og snopes.com lever af at verificere indhold fra sociale medier for derefter at levere små artikler med et ”sandt” eller ”falsk”-stempel på. Eksempelvis var der for nylig en video i omløb på sociale medier, der viste Donald Trump og hans kone, Melania Trump, under Donald Trumps indsættelse som præsident. På videoen kan man se, at Melania Trumps bredde smil stivner, så snart Donald Trump kigger væk. Der blev flere steder diskuteret, om videoen nu også var ægte, eller om den for eksempel blev spillet baglæns. Snopes.com undersøgte sagen og erklærede videoen for ægte.

Tendens 10: Cross border-journalistik

2.600 gigabytes. Så meget fyldte de i alt 11,5 millioner hemmelige Panama Papers-dokumenter, der i 2015 blev lækket fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, og som over 300 journalister fra 76 forskellige lande via det internationale journalistsamarbejde ICIJ i fællesskab gennemgik og publicerede hver deres historier på.

Den slags journalistiske samarbejder på tværs af landegrænser vil vi se flere af i fremtiden. Det mener Brigitte Alfter, managing editor i journalismfund.eu, en europæisk journalistorganisation, der blandt andet tilbyder researchstipendier til crossborder-journalistik og en årlig europæisk graverkonference.

”Jeg er sikker på, at vi kommer til at se flere netværk af journalister og medier, der arbejder i hold. Politisk har vi jo delegeret magten væk fra nationalstaterne, og erhvervslivet arbejder også på tværs af landegrænser. Derfor er det også nødvendigt for journalister at tænke og arbejde internationalt,” siger hun.

Ud over Panama Papers er de mest kendte eksempler på grænseoverskridende journalistiske samarbejder LuxLeaks fra 2014, der afslørede Luxembourgs hemmelige skatteaftaler med multinationale selskaber, og Footballl Leaks fra 2016, hvor en lækage på 18,6 millioner kontrakter, regneark, fakturaer og mails blandt andet afslørede, hvordan nogle af de største sportsikoner og klubber forbryder sig mod regler.

”Vi har især set eksperimenterne med det her inden for graverjournalistikken, men jeg tror ikke, det forbliver blandt graverne. Ligesom vi har set det med datajournalistikken, tror jeg, det bevæger sig ud af graver-genren og bliver mere mainstream i den almindelige nyhedsdækning,” siger Brigitte Alfter.

Hun råder de enkelte journalister til at ruste sig til en fremtid med mere cross border-journalistik ved blandt andet at gå til internationale journalist-konferencer og knytte netværk blandt journalist-kolleger i andre lande:

”Det er en rigtig god start at begynde at opbygge og pleje kollega-kontakter på samme måde, som vi er vant til at pleje kildekontakter. De vil kunne hjælpe dig, og du vil kunne hjælpe dem – både i den almindelige nyhedsdækning, og hvis der en dag lander en større historie. Derudover stiller tendensen de krav til den enkelte journalist, som erhvervslivet har stillet til sine folk i årtier allerede: At man er i stand til at samarbejde med folk, der er anderledes end en selv.”