Der skal flyttes millioner af kroner i mediestøtte fra de store landsdækkende medier til lokale og regionale nyhedsmedier.

Sendetilladelsen til radiokanalen 24syv bliver ikke forlænget, når den udløber 31. marts 2024.

Og der bliver indført en streaming-afgift på mellem to og fem procent, afhængig af hvor meget indhold streamingtjenester producerer i Danmark.

Det er nogle af hovedpunkterne i en bred politisk aftale indgået mellem SVM-regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, og som netop er blevet præsenteret i Kulturministeriet.

Til gengæld er indførelsen af en klausul, der skal sikre bedre arbejdsvilkår i virksomheder, der modtager mediestøtte, ikke en del af aftalen.

Arbejdsklausulen skulle sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på de medie- og film-arbejdspladser, som laver medieindhold for skattekroner, fordi de enten får mediestøtte eller penge fra Public service-puljen. Kædeansvaret ville betyde, at kravene også gælder, hvis det er en underleverandør, der laver indholdet.

Kravet var en del af medieaftalen fra 2022, og DJ’s formand, Tine Johansen, erklærede sig dengang ’pisseglad’ for idéen.

En anden imødeset del af medieaftalen var spørgsmålet om, om streamingtjenester skal pålægges et ”kulturbidrag” på seks procent af deres omsætning i Danmark.

Kulturbidraget var oprindelig en del af den smalle medieaftale, der blev indgået mellem rød blok og Kristendemokraterne for et år siden, men som aldrig nåede at blive vedtaget i Folketinget.

Tilpasset streaming-afgift 

Med den nye medieaftale er der en ”tilpasning”, så streamingtjenester kun skal betale to procent af deres omsætning i streaming-afgift. Men hvis under fem procent af streamingtjenestens omsætning ligger i Danmark i dansk indhold, koster det yderligere tre procentpoint i streaming-afgift.

Med andre ord lyder streaming-afgifter på fem procent, hvis ikke tilstrækkeligt meget indhold er produceret i Danmark.

Der kommer også en omfordeling af mediestøtten, som det allerede blev varslet i medieaftalen sidste år.

Omfordelingen betyder, at landsdækkende medier højst kan modtage 12,5 millioner kroner om året i mediestøtte. Tidligere var loftet 17,5 millioner kroner.

Det betyder mindre større til Berlingske, B.T., Børsen, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken, der hidtil har modtaget maksbeløbet på 17,5 millioner. Fremover får de kun 12,5 millioner kroner hver.

Mere mediestøtte til lokalmedier

De frigjorte penge skal bruges til at øge loftet for mediestøtte til ugeaviser, lokale og regionale medier fra 17,5 til 18,5 millioner kroner årligt.

Det betyder for eksempel, at JFM, der i dag modtager knap 67 millioner kroner i mediestøtte, har mulighed for at få mere i mediestøtte.

JFM ligger samtidig et godt stykke fra det loft på 90 millioner kroner årligt i støtte, som en mediekoncern med lokale og regionale medier højst kan modtage i alt.

Det er også en del af aftalen, at DR’s arkiv skal gøres offentligt via Det Kongelige Bibliotek. Det skal laves, så det også er muligt at få adgang hjemmefra. Det er især arkivmateriale inden for kategorierne nyheder, samfund, aktualitet og debat, som står højest på ønskelisten blandt aftaleparterne.

I medieaftalen sidse år stod der at DR og TV 2 skal arbejde efter “at skabe større mangfoldighed og diversitet”.

Det kunne blandt andet ske ved at spille flere kvindelige kunstnere i radioen.

I den nye aftaletekst er det ændret til at det skal fremgå af DR’s public service-kontrakt og TV 2’s public servicetilladelse, “at DR og TV2 skal arbejde målrettet med at skabe større alsidighed og pluralisme.”