Kædeansvar eller ej? Dyb uenighed mellem DJ og Danske Medier

Kulturministerens udmelding, om at medier skal have ordnede løn- og arbejdsvilkår for at modtage mediestøtte, får Danske Medier til at se rødt, mens DJ-formand Tine Johansen erklærer sig ’pisseglad’

”Hvis du først begynder at betinge mediestøtten af, om du opfylder det ene eller det andet eller det tredje politiske krav, så er vi nede ad en glidebane, hvor staten lige pludselig får magt over frie medier.”

Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier Mads Brandstrup, efter at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i Politiken har løftet sløret for, at regeringen vil arbejde for en særlig arbejdsklausul og kædeansvar i forbindelse med det kommende medieforlig.

Stik modsat DJ’s formand, Tine Johansen, som erklærer sig ’pisseglad’ for idéen.

Arbejdsklausulen skal sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på de medie- og film-arbejdspladser, som laver medieindhold for skattekroner, enten fordi de får mediestøtte eller penge fra Public service-puljen. Kædeansvaret betyder, at kravene også gælder, hvis det er en underleverandør, der laver indholdet.

”Når du og jeg betaler skat, og pengene så går videre og bliver brugt til at producere film eller nyheder, så skal det foregå på ordentlige vilkår, og det vil vi gerne stille krav om,” siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i Politiken.

Opgør med ’bøllemetoder’

Men den melding vækker altså alt andet end begejstring hos Danske Medier. Her angriber direktør Mads Brandstrup ’det principielle’ ved at lade mediestøtten være betinget af kædeansvar og bestemte krav til løn- og arbejdsforhold.

Her frygter Mads Brandstrup, at politikerne begynder at kappe af armslængdeprincippet.

”Nu er det arbejdsmiljømæssige forhold i dag, hvad er det i morgen? Er det, at du skriver om bestemte emner eller undlader at skrive om bestemte emner, eller at visse politiske partier skal fylde mere end andre? Efter det princip vil et folketingsflertal så kunne gå ind og diktere, hvad der skal til, for at du kan modtage mediestøtte,” siger Mads Brandstrup.

Forslaget om en arbejdsklausul kommer, efter at flere hundrede personer i film- og tv-branchen sidste efterår underskrev et brev som en protest mod ’bøllemetoder’ i branchen. Regeringens støttepartier har også tidligere i Journalisten sagt, at de ønsker, der skal indføres kædeansvar i det kommende medieforlig efter flere historier om dårlige løn- og ansættelsesforhold i mediebranchen.

Mads Brandstrup siger, at han har ’kæmpe sympati’ for, at der skal gøres noget ved arbejdsforholdene, men i hans bog er det noget, som skal løses enten i forbindelse med overenskomstforhandlinger eller ved at stramme arbejdsmiljøloven.

’Vores hedeste ønske’

DJ-formand Tine Johansen mener derimod, at en arbejdsklausul vil være det helt rigtige greb til at få et opgør med dårlige lønforhold og urimelige arbejdsforhold.

”Det har jo været vores hedeste ønske i forbindelse med medieforhandlingerne, så det er vi da rigtigt, rigtigt glade for, at kulturministeren er enig i,” siger Tine Johansen.

Hun forventer, at arbejdsklausulen vil få en form, så det bliver et krav, at der er overenskomstvilkår både hos mediet og underleverandører.

”De seneste år har der helt åbenlyst været en række fortællinger om arbejdsvilkår i dele af mediebranchen. Og jeg synes også, det er åbenlyst, at hvis man modtager offentlige støttekroner, så skal man sikre ordentlige arbejdsvilkår,” siger Tine Johansen.

Hun afviser, at mediestøtten og Public service-puljen dermed har kurs mod en ’glidebane’, hvor politikerne gradvist kan stille flere krav til medierne, for at de kan få støttekroner.

”Det er noget vrøvl. Armslængden handler jo om, at politikerne ikke skal blande sig i indholdet i medierne og den redaktionelle linje, og det rum skal de selvfølgelig ikke ind i,” siger Tine Johansen.

DJ-formanden peger på, at medier i forvejen skal opfylde en række krav for at modtage mediestøtte.

”De blander sig ikke i mediernes indhold. De siger bare, at de kræver ordnede forhold som en betingelse for at modtage offentlig støtte.”