Fra 5 timer og 40 minutter i ét ministerie til 64 arbejdsdage i et andet.

Så stor forskel er der i sagsbehandlingstiden på en fuldstændigt enslydende aktindsigtsanmodning, som Journalisten på samme dag i juni sendte afsted til samtlige danske ministerier.

Selv om 11 ministerier formåede at svare inden for offentlighedslovens frist på syv dage, var der noget mindre fart på i de sidste otte.

Fire ministerier svarede inden for 14 arbejdsdage, mens de øvrige fire gik langt over 30 arbejdsdage.

Værst står det til i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor Journalisten måtte vente i alt 64 arbejdsdage på et endeligt svar.

”Det bekræfter det billede, man har fået mange gange tidligere af, at der er en uens håndtering af ansøgninger om aktindsigt,” siger Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

Handler om trivsel

I den enslydende anmodning til de 19 ministerier har Journalisten spurgt ind til de seneste trivselsmålinger og APV’er, der er foretaget overordnet i ministerierne og i presseafdelingen. Svarene blev til en historie i seneste udgave af Journalisten, der handlede om trivsel blandt presse- og kommunikationsfolk i ministerierne.

Og i den enslydende anmodning til ministerierne har Journalisten også henvist til præcedens i from af afgørelser fra Ankestyrelsen og Ombudsmanden, der underbygger, at der bør være aktindsigt i trivselsmålinger foretaget i det offentlige.

Michael Gøtze har også set Journalistens anmodning og vurderer, at der er tale om en relativt enkel forespørgsel, der bør kunne håndteres inden for de syv arbejdsdage, som foreskrives af offentlighedsloven.

Det samme mener Thomas Pallesen, der underviser i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Der skal ikke gå 64 dage, og det ligger klart på alle mulige måder, at det må der ikke. Det er det, ombudsmanden ville kalde ikke bare for lang tid, men alt for lang tid,” siger han.

Ét ministerie mørklægger – et andet giver fuld indsigt

Det er ikke bare sagsbehandlingstiderne, der stikker i alle retninger. Der er også store forskelle på, hvor meget de enkelte ministerier vælger at åbne døren.

Det illustreres tydeligt i Forsvarsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forsvarsministeriet har udarbejdet en intern trivselsmåling, som Journalisten har fået fuld aktindsigt i efter syv arbejdsdage. Her fik Journalisten også indsigt i den interne trivselsrapport for presseenheden, hvor der havde været fem besvarelser.

I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri brugte juristerne 64 arbejdsdage på at nå frem til, at Journalisten kun måtte få indsigt i dele af den interne trivselsrapport for Policy- og Ministersekretariatet, som presseenheden hører under.

I aktindsigten har ministeriet med sorte bokse mørklagt trivselsspørgsmål om motivation i arbejdet, kommunikation om Covid-19, vurdering af nærmeste leder, oplevelsen af at kunne levere tilfredsstillende kvalitet, balancen mellem arbejds- og privatliv, tillid på kontoret, kulturen på arbejdspladsen samt oplysninger om krænkende adfærd og sygefravær. I stedet måtte Journalisten nøjes med de overordnede besvarelser for hele departementet, hvor der er langt flere medarbejdere.

”Man kan godt spørge sig selv, hvordan de bruger 64 dage på at nå frem til en forkert beslutning. Set udefra kan man få en mistanke om, at de har været i ond tro eller ikke ønsker at udlevere dokumenterne, og at de derfor prøver at finde en vej udenom,” vurderer Thomas Pallesen om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris undtagelse af store dele af anmodningen.

Gør brug af gummiparagraf

Samme toner lyder fra Oluf Jørgensen, der er professor emeritus fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og stor fortaler for mere åbenhed i forvaltningen.

Han bider især mærke i, at ministeriet mørklægger målingerne med argumentet om, at det ikke vil kunne offentliggøres uden skadevirkning for ledere af de forskellige kontorer i departementet.

Derudover anvender ministeriet offentlighedslovens § 33, nr. 5 som argument for at begrænse aktindsigten, hvilket ifølge Oluf Jørgensen er en velkendt gummiparagraf.

”Det handler om at beskytte lederen, og forklaringen på de markante forskelle, der er mellem ministerierne, kan jo være, at der er en skarp kritik af ledelsen, og at man ikke vil have det ud. Det er ledelsen, der bestemmer, hvad der gives aktindsigt i,” siger Oluf Jørgensen, der har læst svaret fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

For eksempel Uddannelses- og Forskningsministeriet har også anvendt §33, nr. 5, men kun til at undtage fritekstbesvarelser fra konkrete medarbejdere.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri beklager den lange ventetid over for Journalisten og fastholder sin juridiske tolkning. Dermed afviser ministeriet, at ”andre hensyn indgår i eller har indgået i ministeriets sagsbehandling af sager om aktindsigt”.

Ifølge ministeriet skyldes de lange sagsbehandlingstider, at man har modtaget ekstraordinært mange anmodninger i juni og juli 2022, og at man har forsøgt at centralisere behandlingen af aktindsigt i en ny aktindsigtsenhed, som skal sikre hurtigere behandling.

”Den nye organisering kræver dog en omstilling af departementets arbejdsgange, som i de indledende faser af den nye organisering beklageligvis har medført en øget sagsbehandlingstid i en række sager om aktindsigt,” lyder det.

Derudover fortæller ministeriet, at Journalistens anmodning har givet anledning til ”principielle juridiske overvejelser”, som har forlænget sagsbehandlingen.

At svartiderne i så høj grad varierer mellem ministerierne, kan generelt hænge sammen med flere ting, påpeger Michael Gøtze.

Det kan således både skyldes ressourcer, juridiske overvejelser, prioriteringer af aktindsigtsbehandlingen samt kulturen i de enkelte ministerier.

Og så skal man ifølge ham også være opmærksom på, at APV’er kan opfattes som kontroversielle.

”Det lyder umiddelbart fuldstændigt ufarligt, men i den tid, vi er i nu ude på arbejdspladserne, er APV’er noget, der er skudt langt mere op på dagsordenen. Derfor kan noget af det også handle om en vis blufærdighed i forhold til, om der er problemer,” siger han.

Opdateret 10:21: Ved en fejl har Journalisten undladt at søge aktindsigt i Kirkeministeriet, hvor der også sidder en enkelt pressemedarbejder.