Selv et simpelt spørgsmål fra en journalist kan få hverdagen til at vælte, så arbejdsdagen for en pressemedarbejder i et ministerie slutter klokken 23 i stedet for klokken 16.

Sådan ser virkeligheden ud for mange pressefolk i de danske ministerier, hvor der er alvorlige tegn på stress og problemer med at få privatlivet til at hænge sammen med jobbet.

Det kan Journalisten dokumentere på baggrund af samtaler med tidligere ansatte i ministerierne og aktindsigt i samtlige ministeriers trivselsmålinger fra de seneste to år.

Selv om mange er glade for deres arbejde, kan arbejdstider på op til 50 timer om ugen være normalt, og det kan være svært at håndtere for pressemedarbejderne i længden.

Trivselsmålingerne dokumenterer problemets omfang: I flertallet af ministerierne angiver mellem 30 og 45 procent af medarbejderne i presseafdelingerne, at de ikke oplever balance mellem arbejde og privatliv.

Derudover svarer medarbejderne i flere tilfælde, at arbejdsgangene i afdelingerne heller ikke er effektive.

”Det er noget, der skal tages alvorligt, fordi det betyder noget for folks helbred,” siger Thomas Clausen, seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

”Hvis der er for høje krav og for få ressourcer, skaber det risiko for udbrændthed, øget sygefravær og mentale og fysiske lidelser,” fortsætter han.

Og netop symptomer på stress er også gennemgående i flere af ministerierne.

Det så man blandt andet i Forsvarsministeriet, da de psykiske APV-undersøgelser landede i begyndelsen af januar i år. Her viste rapporten fra presseafdelingen, at tre ud af fem medarbejdere ”sommetider” eller ”ofte” havde følt sig langvarigt stresset inden for de seneste 12 måneder.

Samme billede tegnes i rapporten for hele Forsvarsministeriets ministersekretariat, som presseafdelingen hører under. Samtidig svarer alle i presseafdelingen, at de ”sommetider” eller ”ofte” oplever et så højt arbejdstempo, at det påvirker kvaliteten af arbejdet, og at de oplever tidsfrister, de ikke kan overholde.

Også Klimaministeriet, hvor de fem pressemedarbejdere hører under minister- og ledelsessekretariatet med omtrent 18 medarbejdere, får negative bedømmelser på parametre som arbejdspres og balance mellem arbejde og privatliv i trivselsmålingen fra 2021 og i den opfølgende måling i starten af 2022.

Samtidig er store dele af presseteamet blevet skiftet ud det seneste år.

Ifølge Thomas Clausen er det ledelsens ansvar at løse problemerne. Sker det ikke, kan det få vidtgående konsekvenser.

”Det har ikke bare betydning for, hvad folk føler fra dag til dag, men også for en lang række andre indikatorer som sygefravær, risiko for depression og også sådan noget som personalegennemstrømning,” siger han.

Slagteriarbejderen har fri, når han går hjem

I flere ministerier svarer medarbejderne i målingerne, at de trods arbejdspresset og manglende balance i privatlivet faktisk er glade for deres job. Men arbejdsglæde og stress er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod, påpeger Thomas Clausen.

”Det kan blive en farlig kombination, hvis travlheden og de lange arbejdsdage står på over længere tid – også selv om arbejdet er sjovt, og det føles meningsfyldt. Dem, der brænder rigtig meget for deres arbejde, er nemlig også dem, der risikerer at gå ned med flaget eller ned med stress,” siger Thomas Clausen.

Helge Hvid, professor emeritus ved Center for Arbejdsmiljø på RUC, bemærker, at presse- og kommunikationsfolkene ikke er spændt meget hårdere for end mange andre faggrupper – for eksempel slagtere.

Men forskellen er, at slagteriarbejderen har fri, når han går hjem.

”Informationsmedarbejderen har computeren med hjem, og der er en højere grad af selvledelse,” siger Helge Hvid.

Derfor bør undersøgelserne af det psykiske arbejdsmiljø få departementscheferne til at få øjnene op for problemet.

”På baggrund af det her er der grund til bekymring, for der er mange mennesker, der går ned med stress og andre mentale problemer i forbindelse med deres arbejde,” siger Helge Hvid.

Flere af målingerne er foretaget midt i corona-epidemien, hvor flere ministerier var på overarbejde, og pressen i den grad var interesserede i, hvordan nedlukninger påvirkede lovgivning, kulturinstitutioner, sundhedsområdet og hjemsendte skolebørn.

Men en ekstraordinær situation på arbejdspladsen må ikke belaste den enkelte medarbejder, understreger Helge Hvid.

”Det er sådan set i det her tilfælde, at departementschefen skulle sige, at pressen må vente til på mandag med at få svar,” siger han.

—

Ministerier: Vi arbejder på at ændre det

Tre af de ramte ministerier anerkender over for Journalisten, at man har haft udfordringer med et for højt arbejdspres og manglende balance i forhold til privatlivet.

Klimaministeriet oplyser, at ”der har været stor udskiftning i presseafdelingen, som dels kan tilskrives det meget store arbejdspres” som følge af øget fokus på klimadagsordenen. Derudover skyldes en del af udskiftningen almen rekruttering af medarbejdere.

”Men medarbejderudskiftning på grund af for højt arbejdspres er en uholdbar situation. Derfor har vi en vedvarende indsats for god trivsel.”

I Forsvarsministeriet er man opmærksom på, at der i presseteamet og ministersekretariatet ”i perioder er udfordringer med et højt arbejdspres”, hvilket i 2021 skyldtes en kombination af store politiske sager, ledige stillinger i presseteamet og udfordringer med hjemmearbejde på grund af Covid-19.

I 2022 har ministeriet forsøgt at rette op på arbejdspresset ved at indlåne medarbejdere til presseafdelingen fra andre afdelinger. Ifølge Forsvarsministeriet er der lige nu ikke ledige stillinger i afdelingen. Både Forsvarsministeriet og Klimaministeriet fortæller, at de har konkrete indsatser, der skal forhindre højt arbejdspres.

Det samme gør sig gældende i Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor arbejdsbyrden delvist tilskrives coronapandemien, men også har været en generel udfordring:

”Ministeriet er opmærksom på, at resultaterne inden for trivsel og oplevelsen af ineffektive arbejdsgange ikke kan tilskrives pandemien alene.”