Polarisering

Ven eller fjende? Vilde heste i Mols Bjerge får læsere og seere op i det røde felt

Debatten om forsøget på at genindføre vild natur i Danmark er blevet så skarp, at DR’s brugerredaktør i sidste uge kaldte den en kampplads

Bølgerne i debatten om rewilding– og særligt de vilde ponyer i Mols Bjerge – i Danmark går ikke bare højt i diverse Facebook-grupper, hvor emnet bliver diskuteret.

Det gør de også, når medier beskæftiger sig med emnet. I en sådan grad, at DR’s brugerredaktør, Jesper Termansen, i en klumme i forrige uge erklærede, at ”’Deadline’ viftede med en rød klud med et indslag om ’rewilding’ – natursyn er blevet en kampplads”.

Rewilding kort fortalt

Målet med de såkaldte rewilding-projekter er at sørge for, at nogle arter – det kan være insekter og planter – vender tilbage i naturen.

I Molslaboratoriet går Danmarks største rewilding-projekt for eksempel ud på at have sat ponyer og køer ud i en 120 hektar indhegning. Inden for den får dyrene ikke foder og passer som udgangspunkt sig selv. Dyrene blev sat ud i 2016, og det er strengt forbudt at fodre dem.

Den konklusion drog Jesper Termansen, efter at DR var blevet mødt af en mindre klagestorm som følge af en ’Deadline’-udsendelse om rewilding og over en kort notits på dr.dk.

Det billede kan de så udmærket genkende hos TV 2 Østjylland, der blandt andet dækker forsøget med de vilde heste i Mols Bjerge.

”Det er et emne, der er et kapitel helt for sig. Når vi laver artikler eller videoer, er vi på forhånd klar over, at det vil skabe debat, og at det vækker enormt stærke følelser,” siger Anna Storm Lauest, der er journalist og SoMe-vært hos TV 2 Østjylland, der sørger for kun at dele historier om rewilding på tidspunkter, hvor der er nogen til stede, som kan moderere debatten.

Også hos Jyllands-Posten har journalist Jamilla Sophie Alvi erfaret, at en historie om ’rewilding’ ikke går ubemærket hen. Hun er journalist på kulturredaktionen og gik ind i emnet for at beskrive det clash i natursyn, der findes mellem biologer og almindelige danskere. I marts 2021 blev hendes historie ’Hestekrigen i Mols Bjerge’ udgivet.

”Jeg har siddet og kigget i rewilding-facebookgrupper, og der er altså vilde følelser, hvor der bliver tacklet med knopperne forrest fra begge sider,” siger Jamilla Sophie Alvi.

Frygter at bruge uforholdsvis meget tid på klager

På den ene side af konflikten står grupper, der mener, at det er synd for dyrene, og at de ikke bliver passet ordentligt. På den anden side står blandt andet biologer, der bakker op om projektet.

Allerede i optakten til historien var Jamilla Sophie Alvi klar over, at den ville udløse reaktioner.

”Jeg var faktisk nervøs, den søndag historien blev bragt. Jeg sagde endda til printchefen, at det ikke ville gøre mig noget, hvis den ikke røg på forsiden. Hvornår har man nogensinde hørt en journalist sige det?” siger hun og tilføjer:

”Der er det på spil, at du kan risikere, at du skal bruge det næste år af dit journalistiske liv på at besvare klagemails fra nogen, der har bidt sig fast i en lillebitte faktuel ting, du har skrevet, som de er uenige i, og som de så bruger det meste af deres vågne timer på at modbevise. På den måde minder det en del om at skrive om coronavaccinationer eller klimaforandringer.”

Ven eller fjende

Historien nåede at ligge på forsiden af jyllandsposten.dk i 10 minutter, før der begyndte at strømme mails ind. Omkring 50 mails modtog hun. Fra begge sider.

”Det er virkelig meget, i forhold til hvad der plejer at komme.”

”Jeg var heldig på den måde, at når de læste den historie, var den for begge parter et bevis for, at de andre tager fejl. Vreden, jeg modtog, var rettet mod modstanderne. De skrev tak for, at jeg havde udstillet de andre. Men det var begge sider, der tænkte sådan,” siger hun.

Hvis du stiller kritiske spørgsmål, bliver det gjort til et spørgsmål om, om man er ven eller fjende.
Jamilla Sophie Alvi, journalist på Jyllands-Posten

 

Jamilla Sophie Alvi oplevede generelt, at kilderne er meget intense. Det kan give hende lyst til at blive i emnet, men det kan også være overvældende.

”De mener jo alle sammen, at lige præcis det, de ved, er sandheden. Hvis du stiller kritiske spørgsmål, bliver det gjort til et spørgsmål om, om man er ven eller fjende,” siger hun.

Skyttegravskrig

Hvis man spørger Bengt Holst, cand.scient. i zoologi og formand for Dyreetisk Råd, Rådet for Zoologiske Anlæg og Den Danske Naturfond, er debatten om rewilding gået skævt lige fra de spæde dage af projektets begyndelse.

”Der kom nogle meget krasse udmeldinger. Modstandere af projektet siger, at dyrene per definition kommer til at sulte, og det er en præmis, der er blevet holdt fast i, selv om det er blevet modsagt mange gange af, hvad der rent faktisk bliver gjort.

”Omvendt har nogle af dem, der går ind for rewilding, været meget bastante i, at det skal foregå helt på naturens præmisser, så den bare skal gå sin gang. Det har sat tingene i kog, fordi Dyrevelfærdsloven slet ikke tillader det, når dyrene er hegnet inde,” siger han.

På den måde står man efter et par år med en debat, der er så polariseret, at det nu nærmest har udviklet sig til noget nær en skyttegravskrig. Bengt Holst kan sagtens genkende billedet af, at kritiske spørgsmål fra journalister bliver set som et angreb for nogle af dem, der er modstandere af projekterne.

”Det er det sørgelige ved det – at alle, der ikke accepterer deres form for sandhed, bliver set som fjender. Det er en rest af, at en stor del af debatten er foregået på sociale medier, og hvor der er kommet nogle små lommer, hvor folk føler sig angrebet, hver gang nogen siger dem imod,” siger han.

Vil præsentere brugere for begge sider

Netop de meget stærke holdninger fra særligt nogle af dyreaktivisterne gør emnet en udfordring at moderere på sociale medier, understreger Anna Storm Lauest fra TV 2 Østjylland.

”Det kan hurtigt blive sådan, at det kun er den ene side af sagen, der kommer til orde, når hundredvis af dyreaktivister skriver i kommentarsporet. De vil ikke nødvendigvis debattere, men de fremstiller deres holdning som den endegyldige sandhed,” siger hun.

Hos TV 2 Østjylland går de, der er ansat til at være til stede på sociale medier, aktivt ind i debatten. For dem handler det både om at byde langt de fleste kommentarer velkomne, men også at udfordre det, der bliver skrevet. Det kan for eksempel være ved at stille spørgsmål til, hvorfor nogen tænker, som de gør, eller ved at dele tidligere artikler og uddrag fra artiklen i kommentarsporet. Det handler ikke om at skulle overbevise nogen om noget.

”Men helt generelt er det problematisk, hvis folk, der ikke har sat sig ind i debatten, kun bliver præsenteret for den ene side af sagen. Vi behøver ikke være enige om alting, men vi skal sikre, at begge sider af sagen bliver repræsenteret,” siger Anna Storm Lauest.

Et frit medie vælger selv

For brugerredaktøren har rewilding-klagerne været en anledning til at understrege, hvad mediernes rolle er. Også i sager om rewilding.

”DR har den redaktionelle ret til at bestemme over sit eget stof. Det er helt centralt, at et frit medie selv kan vælge, hvilke emner det vil beskæftige sig med og hvordan.”

”Men redigeringsretten betyder selvfølgelig ikke, at DR er hævet over sine etiske retningslinjer. For eksempel at en part, som bliver angrebet og kritiseret, kommer til orde. DR bør stille sig kritisk både over for tilhængere og modstandere af rewilding for at afprøve argumenterne,” skriver han i sin klumme.

Fra TV 2 Østjyllands hold på sociale medier lyder der en opfordring til dem, der blander sig i debatten:

”Man skal sørge for at acceptere, at andre kan have en anden holdning end en selv. Man får lidt mere respekt for en holdning, hvis den er ytret i en ordentlig tone,” siger Anna Storm Lauest.

0 Kommentarer

Læs også

Rasmus Ejrnæs
Debat

Kære medier: Lav jeres research ordentligt

05. DECEMBER 2022