Tv, radio og dagblade er grundpiller i demokratiet, for det er stadigvæk her, vi som borgere henter nødvendig viden til at kunne navigere i en kaotisk og uoverskuelig verden. Men oplysningen er truet, når tidens store forandringer sætter gang i konspirationer om en elite, som skjuler sandheden og undertrykker folket. Konspirationerne bygger på stærke følelser, og det ser desværre ud til at være kongevejen til mediernes opmærksomhed.
En af tidens konspirationer går ud på, at det er vanrøgt at lade kvæg og heste leve hele året rundt ude i naturen uden at blive fodret og plejet. Sammen med denne overbevisning trives en forestilling om, at biologer og de politikere og organisationer, som er blevet besnakket af biologer, ønsker at sulte dyrene for at fremme diversiteten af biller og sommerfugle. Konspirationens valuta er fotocollager med billeder af lidende dyr – helt typisk en manipulerende sammenblanding af reelt vanrøgtede dyr og slanke dyr fra vilde naturprojekter.
Pressen har gennem de seneste år dækket denne ”naturkamp” ved at invitere fagpersoner til at agere modpol for konspirationsteoretikere. Vinklen har typisk været en nyfigen interesse og undren over, at bølgerne går så højt, kombineret med en mild fordømmelse af polariseringen – som om polariseringen var selve årsagen til konflikten. Mikrofonholderiet ligner ren journalistisk dovenskab, for så slipper man for at lave grundig research på, hvad der er sandt og falsk. Det ligner også en reaktionær attitude til forandringsprocessen, idet man stiller sig lidt på konspirationsteoretikernes side ved at hjælpe dem med legitimitet og med at fremstå som den svage og overhørte part.
Jeg oplever som deltagende forsker at skulle bruge uforholdsmæssig meget energi og taletid på at imødegå åbenlyse løgne. Oveni skal jeg bruge energi på at forklare, at selv om jeg er skydeskive, så er jeg ikke interessent eller pol med holdninger. Når man skal spilde tiden på at mundhugges om usandheder, kommer det til at skygge for enhver fordybelse i de virkelig interessante underliggende spørgsmål:
Hvis vi vil genfortrylle jorden med store vildtlevende pattedyr, hvad er så vores ansvar? Skal vi sterilisere, kastrere eller dræbe dyrene, før de bliver for mange? Eller bare blande os uden om deres liv?
Så kære medier: Havde I lavet jeres research ordentligt, ville I opdage, at der findes en galoperende konspiration om dyremishandling, som fører til udokumenterede anklager om ulovlig vanrøgt og personforfølgelse i et omfang, som ødelægger ordentlige menneskers liv. Og så ville I forhåbentlig stoppe med at holde mikrofon for og købe fotos af bannerførerne for denne konspiration og i stedet grave et spadestik dybere i den store forandring, som er på vej i vores natur. Regeringen har besluttet 15 naturnationalparker, som nu er på vej. Vi står midt i en naturrevolution, og I tilbyder tæt på ingen oplysning til de 70 procent af befolkningen, som adspurgt ønsker mere vild natur.
Rasmus Ejrnæs er seniorforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.