De klare vindere af valget var morgenaviserne og de mange faktatjek. Valgprogrammet "Kandidaterne" på DR 1 var for lidt public service, og netaviserne spillede ikke den hovedrolle, de var blevet spået. Sådan lyder dommen fra 13 forskere og mediefolk.

PRINTSEJR. I en valgkamp, hvor overfladiske meningsmålinger var krumtappen i mange mediers dækning, skilte især Jyllands-Posten sig positivt ud.

»Jyllands-Posten har i printversionen holdt sig fra at bringe sensationelle udsving i meningsmålingerne, men holdt sig til, at Rambøll-målingerne viste meget få udsving,« siger Erik Albæk, der er professor ved Institut for Statskundskab ved SDU.

Det er en af kommentarerne fra de 13 forskere og mediefolk, som Journalisten har bedt om at evaluere mediernes dækning af valgkampen. Otte af de 13 mener, at de store betalings-morgenaviser – Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten – havde den bedste valgdækning. Der er blandt andet ros for flotte grafikker, overblik og for at holde sig til substansen.

Samtidig cementerede valgkampen de tre store morgenavisers position som det foretrukne medie, når partierne breakede politiske udspil. Berlingske havde for eksempel håndtrykket mellem Margrethe Vestager og Lars Barfoed. Det var også Berlingske, der i valgkampens slutspurt lancerede Venstre som "et moderne arbejderparti".

Jyllands-Posten testede Lars Løkke Rasmussens forsikringer om, at en 57-årig sosu-assistent kun skulle vente et halvt år for at få efterløn. Avisen fandt en 57-årig sosu-assistent, Else Brejning, og kunne afsløre, at kommende generationer ville tabe betydeligt på tilbagetrækningsreformen – også sosu-assistenterne.

Roserne i Journalistens panel gælder ikke morgenavisernes netudgaver. Ligesom sociale medier spillede netaviserne ikke den rolle, mange havde spået. Jens Otto Kjær Hansen, rektor på Danmarks Journalist- og Mediehøjskole, siger, at der var en tand for meget "printstof omsat til net".
»Det tager nok et antal valg at finde den helt rette form, hvor netavisens format udnyttes optimalt, så med et valg hvert fjerde år vil der jo gå nogle år med det.«

Til gengæld kom netaviserne ifølge Jens Otto­ Kjær Hansen godt igen efter valget med hurtige opdateringer af forhandlingerne i rød blok og nem adgang til information om for eksempel de nye folketingsmedlemmer fra hver valgkreds.

B.T. og Ekstra Bladet får ikke mange pæne ord med på vejen. De to formiddagsaviser bliver kritiseret for at mangle ambitioner om at lave politisk journalistik med tyngde. Flere glæder sig over, at B.T.'s historie om Helle Thorning-Schmidts gamle skattesag ikke fik større politisk betydning. Hvorimod Newspaqs Kristoffer Gravgaard mener, at B.T.'s afsløring var den eneste journalistiske historie, der for alvor satte dagsorden.
»Ellers kunne partierne primært styre de store dagsordener,« siger han.

DR Nyheders aftensatsning "Kandidaterne" med Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup som værter levede ifølge dele af panelet ikke op til forventningerne. Faste gæster i studiet var de to tidligere spindoktorer Søs Marie Serup Laybourn og Morten Bøje Hviid, der diskuterede dagens begivenheder, meningsmålinger og spin. Ifølge fire medlemmer af panelet var der ganske enkelt for lidt indhold.

»DRs gimmick med at følge partilederne via GPS er et godt eksempel på, at man ikke nødvendigvis skal gøre det, bare fordi man kan – det blev aldrig brugt journalistisk og kom derfor til at virke fjollet,« lyder det fra Niels Krause-Kjær.

»Rundt om politikken og spillet, men renset for politisk substans,« kalder Søren Schultz Jørgensen fra Kontrabande programmet, hvor DR havde placeret "GPS-sendere i underhylerne på partiformændene".
Chefredaktør Kristoffer Gravgaard fra nyhedsbureauet Newspaq mener, at programmerne var for tynde for et public service-program "med alt for meget form og metasnak og alt for lidt substans".

DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, kalder kritikken noget vrøvl. DR lavede masser af selvstændig journalistik i blandt andet Radioavisen og TV Avisen. Meningen med "Kandidaterne" efter TV Avisen var at rydde op i det flimmer, der opstod i løbet af dagen, forklarer han.
»Det var et politisk nørde-program, som ikke blev sendt på DR2, men i primetime på hovedkanalen. Og vi brugte nogle greb, som nogle kloge hoveder åbenbart ikke brød sig om, fordi det var nyt, og mange seere syntes om det. Men det var ikke pop, og seertallene viste, at vi ramte solar plexus,« siger han.

Han glæder sig over, at det udskældte Askometer bestyret af Ask Rostrup har øget interessen for politik blandt børn og unge.
»Askometeret var en succes, og mange skoleklasser er begyndt at interessere sig for politik, fordi vi brugte grafik på en ny måde,« siger han.

Ifølge panelet var det bedste ved mediernes valgdækning brugen af faktatjek. På en skala fra 0 til 10 ligger karaktergennemsnittet for faktatjek på 7,5. Næsten halvdelen af panelets 13 medlemmer mener, at faktatjek var valgets bedste koncept.

Redaktør på Ugebrevet A4 Jan Birkemose hører til en af de få kritikere af faktatjek. Han mener, at valget viste, at de fleste talkrige er så komplekse, at der sjældent findes entydige svar.
»Derfor bliver det en overfladisk og i værste fald skadelig begivenhed, når nogle generalister, det vil sige journalister, får magten til at udlægge sager, som selv videnskaben er uenige om.«

Han mener ikke, at faktatjek egner sig til indviklede spørgsmål uden sikre svar.
»Så hellere en god gammeldags baggrundsartikel, der skitserer, hvad der taler op og ned i problemstillingen.«

Det skal medierne gøre bedre næste gang
»Medierne skal lade være med at mandsopdække politikerne og i stedet bruge de frigjorte ressourcer på historier, som tvinger politikerne til at tale om andet end deres egne dagsordener og manuskripter.«
Søren Schultz Jørgensen, partner, Kontrabande

»Drop fokus på meningsmålinger – eller gør i hvert fald dækningen mere afbalanceret og sober.«
Ole Nørskov, tidligere direktør, Mediawatch.dk

»Der skal fokuseres mere på indhold og konsekvenser i de elektroniske medier, så vælgerne får et beslutningsgrundlag. Det må være en public service-opgave.«
Suzanne Moll, chefredaktør, Radio 24syv

»Der skal satses mere på faktatjek af politikerudtalelser og mindre på de lynhurtige såkaldte analyser.«
Lasse Jensen, vært, "Mennesker og Medier", P1

»Oraklerne skal holdes i stram snor. Der bør være mindre fokus på politisk spin, politikernes kommunikation og de daglige meningsmålinger. Det er billig og uforpligtende orakeljournalistik, som giver tomgangssnak en helt ny dimension.«
Henrik W. Jørgensen, uddannelsesleder, DMJX

Journalisten har spurgt 25 journalister, redaktører, undervisere og forskere. 13 har svaret.
Deadline for undersøgelsens svar var en dag før valget – det vil sige onsdag den 14. september.

De har medvirket: Ole Nørskov, tidligere direktør for Mediawatch.dk; Henrik W. Jørgensen, uddannelsesleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole; Kristoffer Gravgaard, chefredaktør på Newspaq; Lasse Jensen, radiovært på "Mennesker og Medier" på P1; Suzanne Moll, chefredaktør, Radio 24syv; Jens Otto Kjær Hansen, rektor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole; lektor Mark Ørsten, leder af journalistuddannelsen på RUC; Elisabeth Svane, politisk redaktør, Fyens Stiftstidende; Jan Birkemose, redaktør, Ugebrevet A4; Søren Schultz Jørgensen, partner, Kontrabande; Niels Krause-Kjær, politisk kommentator; professor Peter Bro, leder af Center for Journalistik, SDU; Erik Albæk, professor på Institut for Statskundskab, SDU.

Læs mere om undersøgelsen her:
https://journalisten.dk/morgenaviserne-vandt-valget