Stik imod hvad mange sikkert lærte på første semester af deres journalistuddannelse, kommer ekspertkilder i mange andre afskygninger end som den klassiske universitetsansatte forsker.

Det viser en ny kortlægning af mediernes brug af eksperter fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Den konkluderer, at hver anden ekspertkilde i medierne ikke er en uafhængig forsker, men derimod en privatansat ekspert fra for eksempel en bank, en tænketank eller en organisation.

Samtidig er der sket et ”signifikant og bemærkelsesværdigt” fald i andelen af forskere, der formidler egen forskning, når de optræder i medierne. Fra 32 procent i 2001 til 14 procent i 2021.

Det sidste ærgrer Rune Heiberg Hansen, kommunikationschef på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Ligesom de fleste andre universiteter har de nemlig oprustet kommunikationsindsatsen over de senere år.

”Vi bruger mange kræfter på at sælge historier ind til medierne. Så det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, hvis vi er faldet. Men vi oplever også, at konkurrencen om mediernes opmærksomhed er hård – det er svært at komme igennem, og vi er mange, der synes, vi har gode historier at fortælle,” siger Rune Heiberg Hansen.

Ikke monopol på at være ekspert

Til gengæld synes kommunikationschefen, det er helt fint, at de universitetsansatte forskere som dem fra hans eget fakultet har fået selskab af en lang række andre ekspertkilder i medierne.

”Som universitet er vi glade for diversitet, og vi går ikke rundt med en opfattelse af, at vi har det sande monopol på at være eksperter,” siger Rune Heiberg Hansen.

Når så stor en del af medielandskabet er befolket af en broget skare af privatansatte ekspertkilder, tror han blandt andet, det skyldes, at forskning går langsomt og sjældent helt i takt med nyhedsdagsordenen.

”Når der for eksempel sker noget helt nyt i krigen i Ukraine, så har vi jo sjældent forskning i lige præcis det. Fordi forskning er underlagt en masse kvalitetssikringsprocesser, som gør, at forskningen går langsommere end udviklingen i krigen,” eksemplificerer han og tilføjer:

”Andre er ikke underlagt samme kvalitetsprocedurer, og derfor vil en konsulent, der har lavet en konsulentrapport, selvfølgelig kunne rykke hurtigere end en forsker.”

Medietække er ikke et ansættelseskriterie

Derudover peger Rune Heiberg Hansen også på, at der er stor forskel på, hvor gode forskere er til at optræde i medierne.

”I en tænketank kan det jo være et eksklusivt ansættelseskriterie, at man simpelthen ansætter folk, der er dygtige til at være i pressen. Men man bliver jo ikke ansat som forsker på et universitet, fordi man er god til at optræde i medierne. Nogle er rigtig gode til det, andre har deres styrke andre steder – men god forskning er alfa og omega,” siger han.

Til gengæld oplever kommunikationschefen generelt forholdet mellem forskere og pressen som positivt.

”Der er heldigvis langt imellem, at forskere hos os klager over at være blevet citeret ude af kontekst eller at være blevet spidsvinklet eller optræde som afsender på et budskab, de ikke kan stå inde for,” siger Rune Heiberg Hansen.