Da Rusland tilbage i februar invaderede Ukraine, kom det bag på Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.

Faktisk så meget, at han så sent som to dage inden invasionen havde afvist, at det ville ske, da han som en af de danske journalisters foretrukne eksperter på området igen blev bedt om at vurdere risikoen for krig.

”Medmindre Ukraine vælger at gå i krig mod Rusland nu, så vil jeg anse risikoen for krig som meget lav,” sagde Peter Viggo Jakobsen tirsdag den 22. februar på TV 2.

Som bekendt tog han fejl og måtte kort efter gå ud og erkende, at Ruslands Vladimir Putin havde ”læst skakbrættet anderledes”, end han havde. Det har dog ikke afskrækket ham fra også siden at have leveret skarpe analyser og forudsigelser om krigens udvikling, når journalisterne beder om det. For som han udtrykker det:

”Hvis man ikke vil det, skal man lade være med at optræde i medierne.”

Dermed bekræfter Peter Viggo Jakobsen det billede, der tegnes i en ny analyse af mediernes brug af ekspertkilder. Den konkluderer, at hvis der er noget, journalister efterspørger, når de interviewer ekspertkilder som ham, så er det netop vurderinger, forudsigelser og spekulationer.

Forskere er blevet kommentatorer

Bag analysen står Kresten Roland Johansen og Jakob Dybro Johansen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).

De har analyseret i alt 517 artikler med mindst én ekspertkilde fra fire ugers dækning i Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende. I stort set alle artikler – helt præcist 98 procent – castes en eller flere eksperter i en rolle, hvor de skal levere vurderinger, for eksempel skøn, formodninger eller forventninger.

Samtidig er der sket et ”signifikant og bemærkelsesværdigt” fald i andelen af forskere, der formidler egen forskning. Fra 32 procent i 2001 til 14 procent i 2021. I de øvrige 86 procent af tilfældene bliver forskerkilderne først og fremmest brugt til at kommentere aktuelle begivenheder eller andres forskning.

Det betegner DMJX-forskerne som ”en reel forandring i mediernes brug af forskerkilder”.

”Vores pointe er ikke, at det er forkert, at forskerne bliver brugt i den rolle. Det er sådan set ret oplagt – for hvem skulle medierne ellers bruge? Men det kan potentielt være et problem, hvis man som journalist bare tager det for gode varer og ikke tryktester eksperternes udlægning,” siger Kresten Roland Johansen.

Prognosemagere kan svække soliditeten

Spørger man selvstændig medieforsker og ph.d. Søren Schultz Jørgensen, der i mange år har beskæftiget sig med forholdet mellem pressen og forskerkilder, er udviklingen tankevækkende.

”Men det er for så vidt overhovedet ikke problematisk, at forskerne ikke udtaler sig specifikt om egen forskning. Den mest røvsyge og mindst citatvenlige forsker og mindst relevante forsker er jo ham eller hende, der kun citerer fra egne undersøgelser og ikke tør forholde sig til de vigtige sager, der foregår uden for vores alle sammens hoveddør,” siger han.

Når han selv underviser ph.d.-studerende på Informations Medieskole i at optræde i pressen, underviser han derfor også i, at forskerne skal turde ”lade bilen skride en lille smule ud” og bevæge sig uden for eget regneark.

”Der, hvor der KAN opstå problemer, er selvfølgelig, hvis forskerne er for langt væk fra problemstillingen. Hvis vi har en musikforsker med speciale i folkedans, der bliver brugt som ekspertkilde i techno. Men som en forsker, der ved noget om kriminalitetsstatistikker generelt, kan man jo sagtens kommentere en historie om tyverier i Vestjylland, uden at det er et problem,” siger han.

Samtidig hejser han dog et lille advarselsflag, når det kommer til deciderede forudsigelser og spådomme.

”Den mest citat-egnede ekspertrolle er jo den, der kommer med forudsigelser. Prognosemageren. Hvad skal vi gætte på, der kommer til at ske? Men det er jo også der, forskeren bevæger sig længst væk fra eget regneark og bliver bezzerwizzer eller bezzerguesser. Hvis journalisterne forsøger at trække forskeren for meget derhenad, svækker det selvfølgelig den faglige soliditet,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Forskning er også skøn

Det var netop sådan en slags forudsigelse, Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet kom med, da han før krigen i Ukraine igen og igen blev bedt om at vurdere risikoen for krig.

Sidste år var han nummer 25 på listen over de 50 meste citerede eksperter i Danmark, og han oplever det ikke som et problem, at journalisterne ofte beder ham om at indtage netop den rolle.

”Selv om du kommer med en forudsigelse, så trækker du jo på din faglige viden som forsker. Meget forskning er jo i sidste instans skøn og vurderinger og fortolkning af data, så jeg synes egentlig, at tingene hænger godt nok sammen,” siger Peter Viggo Jakobsen.

Han forklarer, at han selv gør et nummer ud af at folde ræsonnementet bag sine analyser ud og også gøre det klart for journalisterne, at andre eksperter vurderer anderledes.

Men oplever du også, at journalisterne nogle gange går til dig og tryktester dine ekspertudtalelser?

”Ja, det oplever jeg da. Jeg startede jo den her krig med at sige, at krigen var aflyst, tre dage inden den kom. Så der brugte jeg en uge på at forklare, hvorfor jeg tog fejl, og jeg skal tit svare på, hvorfor man skulle tro på mig nu,” siger Peter Viggo Jakobsen.