Medieforsker Søren Schultz Jørgensen. Foto: Vid & Sans (red. Jo)
Klimaforskere, finansanalytikere, overlæger, jurister, fremtidsforskere og økonomer.
Ekspertkilder kommer i mange afskygninger og findes overalt i medielandskabet. Men nu har et nyt studie fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) for første gang kortlagt, hvem eksperterne i de danske medier egentlig er.
Og resultatet er overraskende, hvis man gik og troede, at en ekspertkilde typisk er en uafhængig universitetsansat forsker.
Ifølge analysen er næsten halvdelen af ekspertkilderne i de danske dagblade nemlig privatansatte analytikere og repræsentanter fra for eksempel banker, tænketanke og interesseorganisationer. Det fortæller Kresten Roland Johansen, lektor i journalistik på DMJX og en af forfatterne til analysen.
Søren Schultz Jørgensen, selvstændig ikke-universitetsansat medieforsker og ph.d.
”Ekspertkilden kommer jo med en aura af troværdighed og objektivitet. Men faktisk udgør den klassiske ekspertkilde som en offentligt ansat forsker ved et universitet kun halvdelen af dem, der optræder som eksperter i medierne. Resten er en blandet landhandel – og rigtig mange er analytikere i banker og finansverdenen,” siger han.
Det viser undersøgelsen:
- Cirka halvdelen af ekspertkilderne i medierne er uafhængige universitetsansatte forskere. Den anden halvdel er en blandet landhandel af privatansatte eksperter fra f.eks. banker, tænketanke og organisationer.
- 14 procent af forskerkilderne bruges til at formidle egen forskning, mens journalisterne i 86 procent af tilfældene bruger dem til at kommentere aktuelle begivenheder eller andres forskning.
- I 98 procent af alle artikler i analysen er eksperterne castet i en rolle, hvor de skal levere vurderinger, snarere end at levere nøgtern, konstaterende viden.
- Blandt forskerkilderne udgør kvinder 22 procent. De er særligt underrepræsenterede inden for naturvidenskab.
Resultaterne bliver fremlagt og debatteret på en konference på DMJX den 24. oktober, hvor der også vil være paneldebatter med forskere og journalister. Læs mere og tilmeld dig her.
Klogest er ikke altid bedst
At kun cirka hver anden ekspertkilde i medierne er en universitetsansat forsker, kommer ikke bag på Søren Schultz Jørgensen.
Han er selvstændig ikke-universitetsansat medieforsker og ph.d. og har i mange år beskæftiget sig med forholdet mellem pressen og forskere – og desuden optrådt som ekspertkilde på medieområdet.
”Jeg er formentlig ikke den første kilde, journalisterne ringer til på medieområdet. Men der er et stort cowboylandskab af ikke-autoriserede eksperter som mig selv derude. Folk, som er gode til at reducere noget meget komplekst til noget lidt mere enkelt i sætninger, som folk kan forstå,” siger Søren Schultz Jørgensen.
Søren Schultz Jørgensen, selvstændig ikke-universitetsansat medieforsker og ph.d.
Om det primært skyldes, at journalisterne lader sig nøje, eller om det i højere grad handler om, at de universitetsansatte forskere er for tilbageholdende med at deltage på mediernes præmisser, kan han ikke afgøre.
”Men typisk er det ikke de akademisk allermest velmeriterede eksperter, som også er de mest citategnede. Og derfor er der mange af os, som ikke er universitetsforskere, men som tør at lade bilen skride en lille smule ud, når vi udtaler os, som får en stærk ekspertkildeposition,” siger han.
Ikke snydepelse, men …
Ud over sig selv nævner Søren Schultz Jørgensen kommunikationsrådgivere, tidligere spindoktorer og de mange økonomer og analytikere fra diverse banker, der ifølge kortlægningen fra DMJX udgør en stor del af de ikke-universitetsansatte ekspertkilder i medierne.
”Vi er ikke nødvendigvis snydepelse, for vi har jo god viden,” siger Søren Schultz Jørgensen.
”Men det er da klart et problem, at dem, der udtaler sig om økonomi, er kommercielle aktører i kapitalistiske virksomheder. Og det samme kan man faktisk sige om mig selv – jeg er et enmandsforetagende, og jeg vil da gerne have, at folk læser, hvad jeg siger og tænker, og ringer til mig, hvis de har brug for en analyse.”
Og så er der personer som cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos, der ofte får lov til at optræde som ekspertkilde i medierne.
”Hvad der jo er noget bizart, fordi han så utilsløret er ansat til at udbrede en bestemt holdning,” siger Søren Schultz Jørgensen.
Kildekritikken ligger i udvælgelsen
Kresten Roland Johansen fra DMJX vil ikke fælde dom over, om det er problematisk for journalistikken, at så mange ekspertkilder i for eksempel mediernes erhvervshistorier ikke er uafhængige økonomiprofessorer, men derimod økonomer og analytikere fra bank- og finansverdenen.
”De privatansatte kan jo sagtens have den samme viden som universitetsforskerne – i nogle tilfælde måske endda mere viden eller mere aktuel viden. Men det er interessant, hvilken pris det kommer med, at andre kriterier overtrumfer uafhængighed, når en journalist skal finde en ekspert,” siger han.
Kresten Roland Johansen, lektor i journalistik på DMJX
Det er især interessant set i lyset af, at kildekritikken over for ekspertkilder ifølge studiet fra DMJX kan være ret begrænset. I 12 dybdeinterviews med journalister peger journalisterne stort set samstemmende på, at den journalistiske kildekritik næsten udelukkende ligger i at udvælge den rigtige ekspert.
”Kildekritikken har det med at forsvinde, hvis ikke helt så i hvert fald ret meget, når først journalisten har valgt den kilde, der vurderes som relevant og troværdig,” sammenfatter Kresten Roland Johansen og tilføjer:
”Og i flere tilfælde ser det ud, som om at journalisten med fordel lige kunne have taget fat i en ekspertkilde mere og spurgt: Har du den samme udlægning?”
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.