Jyllands-Postens chefredaktør fastholder, at anonyme kilder var nødvendige for at tegne portrættet.
Brugen af anonyme kilder skal godkendes af minimum én redaktør.
Sådan har det indtil nu lydt i Jyllands-Postens interne retningslinjer.
Men nu er det blevet ændret efter sagen om det stærkt kritiserede Søren Gade-portræt, der blev udgivet mandag aften i sidste uge.
”Brugen af anonyme kilder skal altid godkendes af Jyllands-Postens journalistiske chef eller chefredaktør,” står der nu i retningslinjerne.
Portrættet af Søren Gade blev kritiseret for at være for kritisk og for udelukkende at bygge på anonyme kilder. Det er den kritik, Jyllands-Posten nu reagerer på ved at opdatere retningslinjerne.
Udover at have skærpet kravene til godkendelse af brug af anonyme kilder, har Jyllands-Posten også skrevet af, at der gælder skærpede krav til efterprøvelsen af anonyme kilders udtalelser, kildekritik og måden, kilderne præsenteres på.
Blev godkendt af politisk redaktør
Jyllands-Postens politiske redaktør, Martin Kaae, har tidligere fortalt til Journalisten, at det var ham, der godkendte portrættet og brugen af de anonyme kilder, inden artiklen blev publiceret. Artiklen var i hans øjne god nok i første omgang. Men det blev vurderet, at der skulle tilføjes nogle flere nuancer i portrættet, der derfor blev opdateret i løbet af tirsdagen.
”Den vigtige læring, vi har trukket ud af det her, er, at vi har ændret vores interne retningslinjer, så det ikke længere alene er vores fagredaktører, der skal sidde med beslutningen om brug af anonyme kilder,” siger Christina Agger, ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten, i Presselogen.
”Det er klart, at jeg synes, at det er en fejlvurdering, når jeg læser noget, som jeg selv reagerer på, og som vi efterfølgende må ind og foretage nogle justeringer i,” siger Christina Agger i Presselogen.
Det siger avisens opdaterede retningslinjer om brugen af anonyme kilder
Vi er varsomme med at bruge anonyme kilder – især hvis de udtrykker negative synspunkter om enkeltpersoner eller organisationer. Kun hvis informationen er væsentlig og ikke kan fortælles eller skaffes på anden vis, kan en kildes identitet sløres. Der gælder skærpede krav til efterprøvelsen af anonyme kilders udtalelser, kildekritik og måden, de præsenteres på.
Brugen af anonyme kilder skal altid godkendes af Jyllands-Postens journalistiske chef eller chefredaktør.
Vi opgiver aldrig navn på kilden til oplysninger, som er givet under løfte om anonymitet, hvis ikke kilden selv samtykker.
Før lød retningslinjen sådan her:
Vi er varsomme med at bruge anonyme kilder – især hvis de udtrykker negative synspunkter om enkeltpersoner eller om organisationer. Kun hvis informationen er væsentlig og ikke kan fortælles eller skaffes på anden vis, kan en kildes identitet sløres. Det skal altid godkendes af minimum en redaktør, før det sker.
Forsvarer brug af anonyme kilder
Både Christina Agger og Martin Kaae har tidligere gjort det klart, at det ikke var brugen af anonyme kilder i sig selv, der var problemet med portrættet.
Det var nærmere fraværet af nuancer, der efterlod et for ubalanceret billede af Søren Gade, har de forklaret.
”Den første version af portrættet af Søren Gade var ikke tilstrækkeligt balanceret. Derfor har vi opdateret artiklen med flere beskrivelser af Søren Gade, f.eks. hvordan han er som ven og hans arbejde for danske soldater,” skrev Jyllands-Posten i en rettelse, da artiklen var blevet opdateret tirsdag.
Inden da var portrættet blevet beskrevet som 'next level karaktermord' af Jyllands-Postens tidligere chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, og flere politikere kaldte det ligeledes for et karaktermord.
Christina Agger ønsker i Presselogen ikke at udtale sig om, hvorvidt hun mener, at portrættet udgør et karaktermord på Søren Gade.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.