”Artiklen var god nok.”

Så klart lyder forsvaret fra Jyllands-Postens politiske redaktør, Martin Kaae, efter en turbulent mandag og tirsdag, hvor avisen satte dagsorden med et særdeles kritisk - og bredt kritiseret - portræt af Folketingets afgående formand, Søren Gade (V).

Portrættet blev lagt i top på netavisen mandag aften klokken 19, og det var også på forsiden af den fysiske tirsdagsavis og blev hurtigt citeret i adskillige medier.

Men efter kritik fra en række profiler inden for medier og politik forsvandt portrættet i flere timer fra forsiden og fra avisens Facebook-side. Da det ud på eftermiddagen tirsdag igen blev lagt på toppen af jp.dk, var det med en rettelse, der gjorde det klart, at den nye version tegner et mere nuanceret billede.

Martin Kaae synes stadig, første version af portrættet var i orden.

”Det var godt nok og gav det billede, som de kilder, der har været tæt placeret på Søren Gade og fulgt ham i mange år, fortalte os. De oplevelser fremgår af portrættet.”

Hvilket mål havde I sat jer, da I gik i gang med det?

”Målet var at lave et portræt af Søren Gade. Timingsmæssigt fordi han nu stoppede som Folketingets formand. Indholdsmæssigt fordi han gennem længere tid og også inden for den seneste måned har vakt stor opsigt i Venstre, blandt andet ved at gå imod partilinjen. På den måde har han været en interessant skikkelse, både politisk og selvfølgelig også for os medier.”

Talte I på forhånd om, at det kunne være, det kun kunne blive med anonyme kilder?

"Ja, det gjorde vi. Og vi var enige om, at det kan være nødvendigt i den slags situationer. Det er jo ikke på nogen måde uset, hverken på Christiansborg eller andre steder, at vi har de overvejelser og det værktøj i værktøjskassen."

Efter at det havde ligget øverst på forsiden tirsdag morgen, og der også havde været henvisninger fra jeres Facebook-side, forsvandt det fra både forsiden og Facebook. Hvordan kan det være, at I valgte at gemme det?

”Det sker ikke så tit, at vi bringer historier af den her karakter. Det sker heller ikke så tit, at vi vurderer, at der kan være behov for at styrke balancen i en historie. Når vi gør det, er det noget, vi gerne vil overveje grundigt. Så vi prioriterede den ikke lige så højt hele dagen, som vi gjorde til at starte med."

”Men den blev ikke taget ned. Vi prioriterede nogle andre historier i den periode, hvor vi arbejdede med at få øget balancen i den. Derefter prioriterede vi den igen.”

”Det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke har fjernet nogen af de citater, der har været omdiskuterede. Vi har ikke ændret ved beskrivelsen eller vinklen.”

Du siger, at den var god nok, da I publicerede. Hvorfor skulle den så laves om?

”Det er stadig rigtigt, at det er det, kilderne har fortalt os, og det har vi lagt til grund for portrættet. Vi har så valgt at udbygge det for at gøre det mere balanceret. Særligt to pointer: At der er folk, der har oplevet ham som en rigtig god ven, og at han har været bredt anerkendt som en dygtig forsvarsminister.”

”Det fremgik også af første udgave, at han blev beskrevet som omsorgsfuld, støttende, beleven og populær blandt store dele af vælgerkorpset. Men det var de elementer, vi ønskede at styrke.”

Det kunne se ud, som om I efter kritikken bøjer jer for politisk pres for at justere historien?

”Det kan jeg 100 procent afvise. Vi lyttede til den helt generelle modtagelse, portrættet fik, herunder at mange læsere oplevede det som for ubalanceret. Det havde vi ikke noget mål eller ønske om, og derfor besluttede vi at skrue op for balancen, uden at vi ændrede hverken vinklen eller de udtalelser, den bygger på."

En del af kritikken går på indholdet. Men meget går også på den omfattende brug af anonyme kilder. Det laver I ikke om på, men har I reflekteret over dét?

”Ja, og jeg står på mål for den form, vi har valgt."

Af Jyllands-Postens ”redaktionelle grundpiller” fremgår, at avisen er varsom med at bruge anonyme kilder, ”især hvis de udtrykker negative synspunkter om enkeltpersoner”. Der står videre, at det kun kan ske, hvis der er tale om væsentlig information, og hvis den ikke kan skaffes eller fortælles på anden vis.

De betingelser mener Martin Kaae var opfyldt.

”Vi har indgået aftaler om anonymitet med en række kilder, og det har givet os mulighed for at få de her beskrivelser fra folk, der har været tæt på ham i mange år. Det er vores vurdering, at det er relevant at få beskrevet, hvordan Søren Gade har ageret i Venstre, og hvordan han har brugt den magtposition, han har haft. Det synes vi er væsentligt, fordi han er den politiker, han er.”

”Fejlen består i, at det ikke var balanceret nok. Vi ønskede at øge balancen efter kritikken. Det ændrer ikke på, at vi står på mål for den skildring, kilderne giver.”

Jeres retningslinjer siger også, at brugen af anonyme kilder skal godkendes af mindst én redaktør. Hvor langt oppe i organisationen var den første version?

”Den er godkendt af en redaktør. Det er mig.”

Hvad så med forløbet i går. Var chefredaktør Christina Agger med på råd?

”Vi har selvfølgelig talt om sagen på avisen. Det tror jeg giver sig selv.”

Er det et bedre portræt nu?

”Det er et endnu bedre portræt nu, fordi der er skruet op for balancen. Vi har udbygget beskrivelserne af Søren Gade som omsorgsfuld, beleven og velanset.”

Kunne du ønske dig, at det havde været med fra starten?

”Ja, det giver vel sig selv. Jeg ville jo ligne en idiot, hvis jeg ikke syntes, det her var en forbedring. Der er en historie, som vi mener er interessant og væsentlig. Men en del af debatten kom til at handle om vores metodevalg og om balancen i historien.”

”Vi ville selvfølgelig hellere have, at debatten handlede om indholdet og pointerne i historien, nemlig den måde, Søren Gade har ageret på og bliver oplevet af folk, der er tæt på ham.”

Er der noget at lære af forløbet?

”Når vi beslutter at skrue op for balancerne, så er der selvfølgelig det at lære, at vi skulle have tænkt det ind fra start. Min vurdering var, at historien var tilstrækkeligt balanceret i første omgang. Men vi oplever, at det bliver kritiseret for ikke at fylde nok, og derfor vælger vi at skrue op for den del. Man kan altid blive bedre til at sætte sig ind i, hvordan ting bliver modtaget.”