Et udkast til en lovændring med høringsfrist i dag skaber panderynker i graverjournalistkredse og hos journalistforbundet.

Konkret udspringer udkastet af en EU-dom, som medfører ændringer i det danske CVR-register. Helt lavpraktisk vil man ikke længere give adgang til indsigt i en virksomheds reelle ejere til hvem som helst, men stadig til eksempelvis journalister via MitID, hvilket Journalisten tidligere har beskrevet.

Men forslaget er alt for indsnævrende, skriver Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) i et høringssvar.

Ifølge DJ er det helt grundlæggende en trussel mod åbenheden og pressefriheden at lægge begrænsninger på adgangen til indsigt.

Trussel mod åbenheden

I udkastet fremgår det af §48, at journalister har en legitim interesse i oplysninger om reelle ejere med følgende formulering:

”Personer, der handler med henblik på journalistik, rapportering eller andre udtryksformer i medierne, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme (pressen).”

Ifølge DJ er den formulering af flere grunde problematisk.

”For det første er adgangen forbeholdt journalister, der ”arbejder med rapportering eller andre udtryksformer i medierne, som har tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme …”. Dette forbehold er DJ klart imod,” skriver forbundet i sit høringssvar.

”Certificeringen er tillige tidsbegrænset og kan i perioden trækkes tilbage, hvis forskellige forhold gør sig gældende. Erhvervsstyrelsen skal desuden føre en fortegnelse over disse certificeringer. Og ejere af virksomheder kan få udleveret en fortegnelse over personer med legitim interesse,” lyder det videre fra DJ.

Begrænset til journalistik om kriminalitet

Over for Journalisten uddyber næstformand Allan Boye Thulstrup:

”Adgangen skal forenkles mest muligt, og vi vil kraftigt advare imod en forhåndsgodkendt liste over journalister, for det bliver helt umuligt at administrere og vil også være en begrænsning af det frie ord, da ”journalist” ikke er en beskyttet titel,” siger han.

Derudover stejler DJ over, at der lægges op til, at der kun gives indsigt, hvis det er til journalistik om hvidvask, lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme.

Det skal ifølge forbundet ikke være op til myndighederne at afgøre, hvornår en journalists anmodning om oplysninger er legitim, da journalister undersøger mange forskellige typer sager, og det ofte først sent i en undersøgelse viser sig, om en sag kan have relation til for eksempel hvidvask eller kriminalitet.

”Det skal ikke være sådan, at embedsmænd skal vurdere, med hvilket formål journalister beder om oplysninger. Jeg tror ikke, at embedsmændene har lyst til at være en del af de redaktionelle beslutninger. Det håber jeg i hvert fald ikke. Så det har vi brug for at få præciseret,” siger Allan Boye Thulstrup.

Journalisten har spurgt Erhvervsstyrelsen, hvorvidt udkastet skal fortolkes sådan, at journalister kun har legitim adgang, hvis de dækker kriminalitet, hvidvask eller terror. Det svarer Erhvervsstyrelsen ikke direkte på, men skriver blandt andet:

”Med lovforslaget får såkaldte kompetente myndigheder, forpligtede enheder og personer med legitim interesse adgang til oplysninger om reelle ejere.”

For lang sagsbehandlingstid

Ud over de konkrete formuleringer udtrykker DJ også skepsis over for, at der læges op til en sagsbehandlingstid på op til 36 arbejdsdage for at få adgang til databaserne. Ifølge DJ vil det gøre det sværere for DJ at arbejde effektivt med aktuelle sager.

Derfor opfordrer DJ til at sikre en fri og ukompliceret adgang for journalister.

I det hele taget advarer Allan Boye Thulstrup myndighederne om at overimplementere efter EU-dommen:

”Det virker selvmodsigende, at man vil bekæmpe hvidvask og grænseoverskridende kriminalitet, men samtidig gøre det nemmere at gemme sig som ejer,” lyder det.

Dertil er det ifølge Allan Boye Thulstrup påfaldende, at EU lægger op til øget åbenhed om ejerskaber bag medier i European Media Freedom Act, men at man så vil begrænse indsigten i ejerkonstruktioner i almindelige virksomheder for netop journalister.

I udkastet lægges der op til, som Journalisten tidligere har beskrevet, at journalister får adgang til databasen via MitID.