Fremover kan journalister være tvunget til at bruge enten personligt MitID eller mediets erhvervslicens for at tilgå afgørende oplysninger om danske virksomheder.

Det oplyser Erhvervsstyrelsen til Journalisten i et skriftligt svar.

Baggrunden er en nylig dom ved EU-domstolen, der har kastet en sand bombe ind under mulighederne for at begå kritisk journalistik om hvidvask og skattesnyd.

Dommen betyder helt kort, at informationer om virksomheders reelle ejere ikke som udgangspunkt skal være offentlige for enhver. EU-landene har efterfølgende tolket dommen vidt forskelligt, så det for eksempel er blevet umuligt for journalister i Holland at få adgang til oplysningerne.

I Danmark har man dog tolket dommen anderledes. Det oplyste Erhvervsstyrelsen for nylig til Økonomisk Ugebrev:

”Fremover skal brugere med en legitim interesse have adgang,” lyder det i et skriftligt svar, hvor Erhvervsstyrelsen også skriver, at ”journalister og civilsamfundsorganisationer” skal have adgang.

MitID-løsning på vej

Og nu løfter Erhvervsstyrelsen altså lidt af sløret for, hvordan man rent teknisk vil sikre sig, at journalister kan få isoleret adgang til de dele af CVR-registret:

”Det er ikke endeligt besluttet endnu, hvordan journalister får adgang til reelle ejeroplysninger. Men vi arbejder på en model, hvor vi forventer, at journalister skal anvende enten deres private MitID eller deres MitID Erhverv for at kunne tilgå reelle ejeroplysninger – kombineret med en tro og love-erklæring på, at de er journalister – og derfor har ret til at få adgang til oplysninger om reelle ejere,” lyder det i et skriftligt svar.

Her tilføjes det også, at der vil blive udført løbende stikprøvekontroller for at sikre, at journalisterne rent faktisk arbejder som journalister.

I Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) vækker det bekymring hos forperson Ronja Pilgaard, der er graverjournalist på Berlingske:

”Vi har et system i Danmark, som vi er meget glade for, og den slags nedlukninger på baggrund af EU-domme bør Danmark som stat udfordre, for vi er glade for at have et samfund, hvor journalister kan kigge magthavere efter i sømmene,” siger hun.

Hun finder det også problematisk, at Erhvervsstyrelsen skal vurdere, hvornår nogen er journalist. For eksempel bruger den tidligere erhvervsmand Rasmus Visby meget tid på at grave ting frem om forsyningsselskabet i Hillerød og udgiver journalistiske artikler og podcasts om emnet.

”Jeg glæder mig til at se, hvordan de rent faktisk vil gøre det, for ’journalist’ er ikke en beskyttet titel. Så hvad er det, man skal love i en tro og love-erklæring?” spørger hun.

Problematisk kobling

Ronja Pilgaard er også meget skeptisk over for, at journalister på den måde kobles til et privat MitID.

Hun kan i udgangspunktet godt forstå, hvis nogen tænker, at undersøgende journalister kan virke lidt konspiratorisk anlagte, når de forsøger at begrænse digitale fodspor på nettet og ikke vil kobles til det, de undersøger:

”Men det er altså vores opgave at holde øje med, hvordan staten agerer over for borgerne. Og det føles næsten banalt at sige, men det bliver vi nødt til at kunne gøre, uden at staten den anden vej har mulighed for at overvåge os, bare fordi vi passer vores job.”

Men kan man ikke indvende, at journalister allerede i dag skal bruge eksempelvis MitID til at tjekke udvidede oplysninger i Tinglysningen?

”Jeg synes, der er den meget afgørende forskel, at Tinglysningen indeholder oplysninger om privatpersoner, hvorimod vi ikke kan tilgå for eksempel enkeltmandsvirksomheders regnskaber. Men i forhold til oplysninger om reelle ejere i CVR er der tale om ret store juridiske enheder, og det giver altså bare et andet ansvar over for befolkningen.”

Sagen ved EU-domstolen tog afsæt i en klage i Luxembourg, hvor virksomhedsejere har argumenteret for, at åbenheden om de reelle ejerskaber er en krænkelse af retten til privatliv og beskyttelse af personlige oplysninger.

I udgangspunktet bliver det efter EU-dommen ikke muligt for privatpersoner at bruge CVR-registret til at finde frem til oplysningerne. Ud over journalister vil det være muligt for eksempelvis pengeinstitutter, advokatvirksomheder, revisionsvirksomheder og ejendomsmæglervirksomheder, der er forpligtet til at udføre ”kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvasklovgivningen”, oplyser Erhvervsstyrelsen til Økonomisk Ugebrev.

Både Dansk Journalistforbund og Danske Medier har tidligere kritiseret dommen.