Journalisterne på TV 2 har de seneste dage praktiseret den svære disciplin at skulle dække sig selv kritisk om det nu fjernede program ’Alle elsker Rasmus’.

Det er de ifølge tre iagttagere egentlig kommet godt afsted med. Men det er ikke nødvendigvis godt nok – og stadig ikke nok.

Det mener blandt andre Thomas Hundsbæk, der har en fortid som nyhedsjournalist på store dagblade og chefredaktør i 3F, og som i dag er strategisk kommunikationsrådgiver i virksomheden HYRMA.

”De kom virkelig, virkelig skidt og langsomt fra start. Signalet bliver: Det er godt at være først på breaking. Men det er det så ikke, når det handler om TV 2 selv,” siger Thomas Hundsbæk.

Han kalder det ”direkte pinagtigt signal”, når TV 2’s værter i studiet skal sige: ”Det er ikke lykkedes TV 2 at få fat i TV 2”.

Skal undgå paradeforestilling

Thomas Hundsbæk er egentlig fuld af lovord over for TV 2-journalist Mads Frimann, der søndag aften interviewede sin øverste chef, Ulla Pors, om sagen. Men der skal mere til, end at han og den øvrige nyhedsredaktion leverer en upåklagelig indsats.

”Nyhedsredaktionen gør jo sådan set det, de skal, og de udstiller også deres ledelse. Men det handler om, hvordan det bliver opfattet,” siger Thomas Hundsbæk.

Samme pointe kommer fra Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Poul Madsen.

”Det er ikke Mads Frimanns skyld, at han ikke rigtig får svar. Så han bestod 100 procent. Men fordi det nu er TV 2, sidder vi stadig tilbage og spørger os selv, om Mads Frimann vidste noget, vi andre ikke vidste. Og om man bruger det, man får at vide internt,” siger Poul Madsen.

Både han og Thomas Hundsbæk nævner muligheden af at lade en ekstern tage sig af lige netop de kritiske interview med ledelsen. Med Thomas Hundsbæks ord skal det sikre, at det ikke ligner ”en paradeforestilling”, og man undgår mistanken om særbehandling.

Den model benyttede DR, da de i 2020 hentede Henrik Qvortrup ind som vært på P1 Debat for at dække en sag med en radiovært, der blev beskyldt for chikane og grænseoverskridende adfærd.

”Så kan ingen mistænke en for at have skjulte dagsordener eller skjult viden. Det værste i journalistik er jo altid, hvis modtagerne får en oplevelse af, at journalisterne skjuler noget. Alene mistanken kan være ødelæggende,” siger Poul Madsen.

Dermed står en del af DR’s dækning af dén sag som et godt eksempel på, hvordan medier kan dække sig selv.

Men både DR og TV 2 har også haft deres dårlige sager – DR for eksempel med deres dækning af sagen om dokumentaren ’Grønlands hvide guld’ og TV 2 med deres håndtering af MeToo-sager blandt andet knyttet til tidligere vært Jes Dorph Petersen.

Problematiske frihedsbreve

Det vigtige er ifølge Thomas Hundsbæk, at medier er bevidste om, at de ikke bare kan, men at de skal dække sig selv kritisk.

Han henviser til de såkaldte frihedsbreve, der ikke altid fungerer efter hensigten i fagpressen.

”Frihedsbrevet sikrer ikke god dækning i sig selv. Det kan nemt blive en slags cellofan, man pakker noget problematisk ind i, uden at det nødvendigvis gør andet end at få det til at se pænt ud. Det skal ikke være en frihed, men en forpligtelse,” siger han.

Thomas Hundsbæk er ikke overbevist om, at det er sådan, de føler på TV 2.

”Det går jo galt, når man begynder at vride sig selv for at finde ud af, hvordan man dog skal dække denne her sag, fordi den er rigtig svær og handler om os selv. I stedet for at sige, at det er noget, vi skal – og vi skal i gang med det samme,” siger Thomas Hundsbæk.

Med Poul Madsens ord skal medier i den slags sager kaste sig helhjertet ind i dækningen ved, at redaktionen tænker på sig selv som ”et internt medie i mediet”. Det er nøglen til at bevare opbakning og troværdighed.

Ledelsen må gå

En anden tidligere fagbladsredaktør, Troels Kølln, der indtil for et år siden var chefredaktør for det nu nedlagte DM Akademikerbladet, som havde frihedsbrev, synes dog stadig, at TV 2’s journalister kommer rigtig godt ud af sagen.

Han henviser både til Mads Frimanns interview med Ulla Pors, den tætte dækning på tv2.dk med gule breakingbjælker og Presselogens dækning.

”Det er udtryk for, at man har nyhedsredaktioner med tilpas autonomi blandt journalister og redaktører, til at det er trygt at gå kritisk til værks også over for sig selv og sine egne chefer. Det er ikke nogen selvfølge, at man kan det,” siger Troels Kølln.

Men god journalistik er ikke nok, mener han. Han konstaterer, at det næppe gør den store forskel for den almindelige dansker, at TV 2 dækker sagen, eller for politikerne, der kan bruge sagen til at stramme vilkårene for alle journalister.

Dermed kan TV 2’s valg skade hele branchen.

”Det tyder på, at der er et godt grundlag i TV 2 for at rette op, så det ikke gentager sig. I hvert fald i dele af TV 2. Men det kræver, at den øverste ledelse tager ansvaret og går af. Ellers legitimerer man den adfærd fremover,” siger Troels Kølln.