DR Nyheder har ingen planer om permanent at deklarere, hvis forskere har udtrykt personlige holdninger til en aktuel sag.

”Vi mener ikke, at hverken Sune Haugbølle eller nogen af de andre, der har skrevet under på den her erklæring, automatisk skal deklareres. Vi mener, at det er en redaktionel beslutning fra gang til gang,” siger Niels Kvale, redaktionschef for DR Udland, til Journalisten.

Tidligere mandag skrev Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør i DR, at DR efter hans mening bør deklarere, når de bruger RUC-professor Sune Haugbølle som kilde, efter at han i 2021 skrev under på et Israel-kritisk debatindlæg.

”For mig at se er det nemlig helt afgørende for lyttere, seere og læsere at få den vigtige viden om kildens ståsted. Derfor vil Sune Haugbølle som kilde – og i realiteten også andre kilder, der tydeligt har valgt side i konflikten – være relevante at deklarere i den nuværende krigssituation. Også selv om man er forsker. En sådan tydelig deklarering af kildens ståsted viser DR’s integritet og viser, at DR tager kildekritik alvorligt og er transparent i sin journalistik,” skriver Jesper Termansen.

Klar rollefordeling

På DR kigger lytternes og seernes redaktør på baggrund af henvendelser på blandt andet DR’s etik og journalistik.

På nyhedsredaktionen er Niels Kvale med på, at Jesper Termansen som lytternes og seernes redaktør har en holdning til deklarering af kilder.

”Vi er så ikke helt enige i det her spørgsmål,” siger udlandsredaktøren.

Niels Kvale peger på, at det set fra hans stol i DR Nyheder ikke er muligt at træffe et valg om, at en forsker som Sune Haugbølle automatisk bliver deklareret som Israel-kritisk, hver gang han optræder i DR.

”Journalistik er altid en afvejning af, hvilken information der er relevant i den givne kontekst. Der må vi tage den besværlige higher road og fra gang til gang overveje, om det er en relevant oplysning at have med. Den linje har vi haft i lang tid, og den holder vi fast i.”

Helt afvisende er Niels Kvale dog ikke over for pointen fra lytternes og seernes redaktør.

”Jeg er da enig med Jesper Termansen i, at det i den givne konflikt sikkert er relevant at nævne, at Sune Haugbølle har skrevet under på det indlæg. Det har vi også gjort flere gange, men vi har også undladt det flere gange, hvor det ikke har været relevant at tage med,” siger Niels Kvale.

Vil tage stilling fra gang til gang

Sune Haugbølle har gennem flere år forsket i den aktuelle konflikt i Israel. Han kom på manges læber, da chefredaktør på Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen i en leder skrev, at avisen fremover altid vil deklarere udsagn fra Sune Haugbølle som israelkritiske.

”At en dansk underviser og forsker forklarer et koldblodigt terrorangreb som indirekte krigslogik, er forstemmende, og RUC burde øjeblikkeligt reagere. I stedet får denne ekspert såmænd skattekroner for at turnere med sine udeklarerede synspunkter i danske medier og herved bane vejen for en yderligere fordummelse og radikalisering,” skrev Marchen Neel Gjertsen.

En holdning, som ikke fik indpas på Roskilde Universitet.

”Jeg ved ikke, hvad vi skal reagere på. Vi giver som institution ikke vores forskere mundkurv på,” sagde Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, til Journalisten.

Niels Kvale, kan du komme med nogle eksempler på, hvor det vil være vigtigt at deklarere Sune Haugbølle, og hvor det ikke vil være vigtigt at deklarere ham?

”I et konkret eksempel i TV Avisen kom Sune Haugbølle med to helt faktuelle betragtninger omkring Hamas. Der sagde jeg, at det ikke var nødvendigt. I tilfælde, hvor det er en bredere diskussion om Hamas og palæstinensere og Israels rolle, vil jeg hælde til, at vi skal deklarere ham, men det er en konkret stillingtagen fra gang til gang,” siger Niels Kvale.

Deklarerer I også andre forskere?

”Vi har en helt fast politik om, at vi skal være både kildekritiske og transparente. Det smitter også af på, hvordan vi omtaler kilder. Har vi for eksempel en ekspertkilde, der er kandidat for et politisk parti eller har en offentlig markant holdning, vil vi overveje, om det er relevant at nævne. På samme måde, når vi bruger case-personer,” siger Niels Kvale.