Roskilde Universitet støtter op om professor Sune Haugbølles ret til at ytre sig kritisk om Israel.

”Forskere har ytringsfrihed, og de har ret og pligt til at formidle deres viden. Sammen med viden følger forståelse og vurderinger, hvilket samfundet forventer af forskerne. Hvordan forskerne formidler deres faglighed, og hvordan fagligheden præcis ser ud, blander universitetets ledelse sig ikke i,” siger Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, til Journalisten.

Sune Haugbølle er professor i globale studier ved Roskilde Universitet og har i årevis beskæftiget sig med Israel-Palæstina-konflikten.

Hanne Leth Andersens forsvar for forskeres ytringsfrihed kommer, efter at Jyllands-Posten på lederplads har bekendtgjort, at avisen fremover vil deklarere alle udsagn i avisen af Sune Haugbølle som værende israelkritiske. Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen mener nemlig, at Sune Haugbølle har relativeret Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober ”ved at sidestille det med Israels metoder”.

På lederplads lyder det videre:

”At en dansk underviser og forsker forklarer et koldblodigt terrorangreb som indirekte krigslogik, er forstemmende, og RUC burde øjeblikkeligt reagere. I stedet får denne ekspert såmænd skattekroner for at turnere med sine udeklarerede synspunkter i danske medier og herved bane vejen for en yderligere fordummelse og radikalisering,” skriver chefredaktøren på Jyllands-Posten.

Inddrag ikke andres arbejdsplads

Hvis Jyllands-Posten havde forventet en reaktion fra Roskilde Universitet, så kommer de til at vente længe.

”Jeg ved ikke, hvad vi skal reagere på. Vi giver som institution ikke vores forskere mundkurv på,” siger Hanne Leth Andersen.

Hos den akademiske fagforening DM er forperson Camilla Gregersen også kritisk over for lederen i Jyllands-Posten.

”Hvis nogen skriver eller siger noget, man ikke bryder sig om, skal man helt principielt holde sig fra at gå til folks arbejdsgiver,” siger hun.

Hun henviser til, at DM før den aktuelle debat om Sune Haugbølle har lavet en undersøgelse, der viser, at hver tiende forsker og underviser holder sig fra den offentlige debat, fordi de synes, tonen er for hård.

”Jeg synes, det er ekstra paradoksalt, at et medie som Jyllands-Posten, der har trykt Muhammed-tegningerne i ytringsfrihedens navn, mener, at Roskilde Universitet skal reagere på en forskers udtalelser,” siger Camilla Gregersen.

Medierne har ret til at sætte en ramme

Hanne Leth Andersen, hvad tænker du som rektor for Sune Haugbølle om, at Jyllands-Posten fremover vil deklarere hans udsagn i avisen?

”Det er mediernes ret at sætte en ramme, men jeg synes, at det er en potentiel glidebane, hvis det bliver almindelig praksis. Jeg har stor tiltro til, at forskere er bevidste om, hvad det betyder at dele viden i medierne. Om at holde balancen mellem, at der på den ene side er viden og ekspertise og på den anden side egne holdninger.”

Hun fortsætter:

”Når man som medie bruger en højt kvalificeret ekspert, er det mærkeligt at deklarere på grund af vedkommendes personlige holdninger. Det sår tvivl om hans ekspertise, hvorfor vi næsten må tage skridtet og sige, at vi ikke tror på eksperter,” siger Hanne Leth Andersen.

Også Camilla Gregersen stiller sig undrende over for Jyllands-Postens beslutning.

”Med den her beslutning risikerer vi, at flere forskere ikke ønsker at udtale sig til medierne. Og i ømtålelige felter som Israel-Palæstina-konflikten har vi netop brug for nuancerne. Vi har brug for, at forskningen kan komme ind og give os kontekst på begge sider. Ikke som et forsvar af nogens ageren, men som en forklaring på, hvad det er, der foregår, når vi andre kigger måbende på,” siger DM-forpersonen.

Forskere skal finde balancen

Debatten om Sune Haugbølle tog fart i sidste uge, efter at LA-politikeren Henrik Dahl langede hårdt ud efter TV 2 for at bruge professoren, eftersom Sune Haugbølle i 2021 var medunderskriver på et debatindlæg om Israel.

I debatindlægget i Politiken, som 36 andre eksperter på området også underskrev, lød det, at ”Danmark bør påtage sig en ledende rolle i kampen mod israelsk apartheid”.

Og videre:

”Volden i Gaza, Jerusalem, og resten af det historiske Palæstina er et resultat af den fortsatte udvidelse af Israels bosætterkolonialisme og implementeringen af et apartheidsystem. Som undervisere, forskere, og medmennesker finder vi afkolonisering og international retfærdighed vigtigt. Derfor står vi side om side med det palæstinensiske folks brede modstand mod undertrykkelse på tværs af civilsamfund og landegrænser.”

Hanne Leth Andersen, du er selv forsker. Ville du selv skrive under på sådan et debatindlæg?

”Det kan jeg ikke udtale mig om. Sune Haugbølles forskningskontekst er en helt anden end den, jeg selv forsker i.”

Rektoren ønsker ikke at gå konkret ind i debatindlæggets budskab. Gennem interviewet betoner hun i stedet, at Roskilde Universitet som institution ikke har en holdning til krigen mellem Israel og Hamas.

”Men jeg vil sige, at jeg personligt forstår forskere, som opbygger utroligt meget viden og ekspertise, og på den baggrund engagerer sig i samfundet,” siger Hanne Leth Andersen.

Camilla Gregersen, synes du, det er klogt som forsker at gå ud med sin personlige holdning i en betændt sag som konflikten mellem Israel og Hamas?

”Det er helt legitimt, at forskere har en personlig holdning til det genstandsfelt, de forsker i. Det gælder også for alle de forskere, vi organiserer på miljø- eller klimaområdet. Forskere er jo dybt passionerede, og det er derfor, de lægger så mange timer. Når man forsker inden for et område, skal man selvfølgelig kunne begrunde det, man siger som privatperson om genstandsfeltet, så man ikke kan få ens troværdighed som forsker beklikket.”