Det har ikke været udramatisk, og der er ikke opnået enighed i udvalget om alle punkter.

Alligevel var det en tydeligt tilfreds Søren Pind, der som formand for medieansvarsudvalget på et pressemøde hos Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation tirsdag eftermiddag præsenterede udvalgets anbefalinger til at ”fremme almindelig redelighed i mediebilledet”.

”Jeg er en glad mand,” konstaterede Søren Pind.

Han tøver ikke med at kalde det både ”unikt” og ”historisk”, hvis et politisk flertal vælger at følge medieudvalgets centrale anbefaling om at indføre en offentligt finansieret medieombudsmand i Danmark.

”Jeg er dybt overbevist om, at der er noget i samspillet mellem den digitale medievirkelighed og de publicistiske medier, som er grundlæggende usundt. Og derfor ser jeg det her som en redningsaktion i forhold til publicismen i Danmark,” siger Søren Pind.

Kritiske røster i udvalget

Netop medieombudsmanden er det mest omdiskuterede punkt i anbefalingerne, som allerede i dagene op til præsentationen har trukket overskrifter.

Et enkelt medlem af udvalget – JP/Politiken-topdirektør Stig Ørskov – har fuldkommen modsat sig indførelsen af en offentligt finansieret medieombudsmand med begrundelsen: ”En mediesherif, som på statens vegne skal jagte medier og journalister, der på borgernes vegne gransker staten, rimer ikke på sunde, demokratiske principper.”

Samtidig har formændene for Dansk Journalistforbund og Danske Medier modsat sig den del af anbefalingen, der går på, at medieombudsmanden skal gives magt til at rejse og føre straffesager ved domstolene mod medierne.

De mener kun, at denne tilsyns-kompetence skal gælde nye medieaktører, der ikke er underlagt medieansvarsloven – eksempelvis influencere med et vist reach.

”Vi frygter, at kompetencen til at rejse sager ved domstolene kan have en ’chilling effect’ på medierne og journalistikkens udøvere. Og vi frygter, at sådan en model kan inspirere mindre demokratiske lande til at stramme tommeskruerne over for medierne,” skrev de to i et fælles debatindlæg tirsdag.

Rimeligt at forfølge straffesager

Men trods stridspunkterne om medieombudsmandens finansiering og kompetencer understreger Søren Pind, at det er et enigt udvalg, som afleverer rapporten med sine anbefalinger.

”Der har været et specifikt forbehold fra ét medlem af udvalget, og nogle kritikpunkter fra andre. Men det er altså et udvalgsarbejde, som bærer præg af, at der har været stor enighed om de bagvedliggende ting,” fastslår han.

Hvorfor er det i din optik så vigtigt, at medieombudsmanden skal kunne føre straffesager ved domstolene mod medier?

”Jamen det, vi taler om, er straffelovsovertrædelser. Og skulle det være sådan, at fordi man er et publicistisk medie, så skulle man slippe, mens andre, der offentliggjorde det samme og havde et bestemt reach, de skulle tiltales? Det synes at være logikken – og den logik deler jeg ikke. Hvis man begår en straffelovsovertrædelse, så må det være rimeligt at forfølge den,” mener Søren Pind.

Hvor mange er det helt præcist, som er imod den her del af anbefalingerne?

”Jeg tror, jeg vil sige, at der er én – altså Stig Ørskov – der har taget det der forbehold. Og nogle få har så gjort opmærksom på, at de synes, noget af det her er stærkt problematisk. Men jeg vil foreslå, at I selv ringer rundt og spørger,” siger han.

Hvordan kan det være, du ikke deler bekymringen for, at Orban og Erdogan og andre autoritære kræfter vil kigge til Danmark og slikke sig om munden og få gode idéer til, hvordan man kan indrette sig?

”Det, de jo gør – og som jeg ikke tror, man kan forsvare sig imod – er at tage alle de muligheder for at smyge sig udenom, som de respektive forfatninger giver, og så bruger de dem autokratisk. Den risiko er der uanset hvad. Men jeg tror bare ikke, at et liberalt demokratis svar vil være, at så gør vi ingenting,” siger Søren Pind.

Endte med et kompromis

Søren Pind afviser at give konkrete eksempler på uhensigtsmæssig medieopførsel, som ikke i dag kommer for hverken domstolene eller Pressenævnet, og som medieombudsmanden vil kunne skride ind over for.

Men direkte adspurgt, hvad det er for en adfærdsændring hos medierne, han håber på at komme til at se på baggrund af medieombudsmanden, svarer han:

”Jeg tror, man skal anerkende, at de sidste 30 års medieudvikling har været enormt voldsom. Og også mere voldsom, end vi vil være ved, tror jeg.”

”Mit håb er, at det her kan medføre bedre plads for de publicistiske medier til at varetage det ansvar, som er så sindssygt vigtigt i et demokrati,” siger Søren Pind.

Han lægger ikke skjul på, at han personligt gerne havde set, at anbefalingerne var gået længere i forhold til at regulere de publicistiske medier.

”I forhold til de publicistiske medier var der en lang diskussion, og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg var skarpere end det kompromis, vi kom frem til,” siger Søren Pind.