Foto

Ritzau-direktør stoler på, at fotografer ikke snyder med kunstig intelligens

Hver dag får Ritzau Scanpix 50.000 billeder fra hele verden ind i systemet. Alligevel har bureauet ikke nogen måde at tjekke, om billederne er AI-genererede. I stedet stoler bureauet på sine leverandører

Ritzau Scanpix får omkring 50.000 billeder ind hver dag og er en central leverandør af billeder til medierne i Danmark.

Billeder, der med den nye teknologiske udvikling nu kan udvikles og manipuleres med kunstig intelligens.

Alligevel har udviklingen ikke ændret noget i den måde, de faktatjekker og behandler billederne.

”Der findes systemer, som godt kunne teste dem, men de er ikke 100 procent sikre. De er måske 90 procent sikre, og så er der stadigvæk hvert tiende billede tilbage. Derfor er det ikke en vej, vi synes, vi kan gå,” siger administrerende direktør for Ritzaus Bureau Lars Vesterløkke.

I stedet forlader Ritzau sig på noget så simpelt som tillid.

”Vi stoler på, at dem, der leverer til os, ikke bruger AI-genereret materiale. Og hvis de gør det, så er de ude af vores butik,” forklarer Lars Vesterløkke.

Må ikke levere AI

Kunstig intelligens stiller fotobranchen over for en række dilemmaer. For hvordan skal man håndtere den nye spiller?

Senest har World Press Photo forbudt AI i en af sine kategorier. En beslutning, de tog, efter at et tidligere udsendt nyhedsbrev fra fotokonkurrencen havde skabt stor debat om AI blandt fotografer.

Herhjemme har Sisse Stroyer, formand for Pressefotografforbundet, også udtalt kritik af brugen af fotorealistiske AI-billeder.

Ritzau lever ifølge Lars Vesterløkke af troværdigheden omkring deres produkt, og det samme gør deres leverandører. Tillidsprincippet baseres på, at man som pressefotograf vil miste sit arbejde, hvis man leverer AI-genereret materiale til Ritzau.

Indtil da stoler man på, at billederne er forankret i virkeligheden. En tillid, der indtil videre ikke er blevet brudt, da Ritzau ifølge Lars Vesterløkke ikke har oplevet, at deres leverandører brugte AI til at generere et billede.

Men hvordan finder I så ud af, om de billeder, I får ind, ikke er skabt med AI?

”Det kan vi ikke finde ud af, men vi har sagt til vores leverandører, at vi ikke vil have det. De må ikke levere noget, der er skabt med AI. Så det forventer vi, at de ikke gør,” siger han.

Samtidig fortæller han, at Ritzau har skåret markant ned på antallet af leverandører det seneste år. En beslutning, som Lars Vesterløkke dog afviser har haft noget med udviklingen af AI at gøre, men i stedet handler om kvalitet af produktet.

En gave for branchen

Lars Vesterløkke er heller ikke bekymret for udviklingen af AI. Tværtimod mener han, at det på sigt kan vise sig at være en styrke for publicistiske medier, at der bliver mere og mere AI-genereret materiale derude.

”AI er på en måde en gave for mediebranchen. Det kan bruges til at styrke og fastholde troværdigheden omkring os,” siger Lars Vesterløkke.

”Det kan næsten være en fordel for branchen, at der kommer mere AI-genereret materiale. Hvis vi undlader at bruge det,” tilføjer Lars Vesterløkke, som mener, at det ligefrem kan tiltrække kunder til butikken, hvis nyhedsbureauerne ender med at stå alene tilbage som dem, vi kan stole på.

Lars Vesterløkke medgiver dog, at der er en usikkerhed i forhold til at adskille AI-genererede fotos fra billeder, der er forankret i virkeligheden.

”Engang troede vi, at når vi så et foto, så var det virkeligheden. Det er det ikke længere. Vi skal vænne os til, at billeder ikke er mere sandfærdige end tekster. Det er det usikre i det. Kan vi blive narret af noget? Det kan vi jo godt, men hvis vi opdager, at der er anvendt AI, så bliver den pågældende fyret,” siger han.

0 Kommentarer