Folkene bag den prestigefyldte fotokonkurrence World Press Photo har besluttet at ændre i reglerne og forbyde AI-genererede fotos i ’Open Format’-kategorien til næste kåring i 2024.
Det fremgår af et nyhedsbrev fra World Press Photo.
Ifølge Joumana El Zein Khoury, der er direktør for World Press Photo, har der i forbindelse med et tidligere udsendt nyhedsbrev de seneste dage været en stor debat om AI-genererede fotos, hvilket har fået dem til at ændre på reglerne i kategorien.