Der er dybest set ingen fortrydelse hos Ekstra Bladets chefredaktør, Henrik Qvortrup, efter at en tidligere fotografelev fra TV 2 i dag anklager avisen for uden forelæggelse at have blæst detaljer om hans sexliv ud i en artikel.

Sagen handler om en artikel fra onsdag i sidste uge, hvor Ekstra Bladet afslørede, at TV 2-vært Cecilie Beck på en arbejdsrejse i 2016 havde sex med en fotografelev fra TV 2.

Men ifølge fotografeleven forsøgte Ekstra Bladets journalister hverken at ringe eller sms’e ham, inden de onsdag aften bragte en historie. Han understreger, at han hverken følte sig krænket eller presset af Cecilie Beck.

”Den eneste krænkelse er det, Ekstra Bladet har udsat mig for her,” siger han.

Journalisten har talt med Henrik Qvortrup om sagen. Han mener dybest set ikke, at Ekstra Bladets historie handlede om fotografeleven.

”Grundlæggende køber jeg ikke den præmis, at vi var på vej med en historie om ham. For han er jo anonymiseret. Han er ikke nævnt med navn, så ingen i den bredere offentlighed kan identificere ham,” siger Henrik Qvortrup.

Kunne ikke finde hans nummer

Det betyder dog ikke, at Ekstra Bladet ikke gerne ville have talt med den tidligere fotografelev, understreger Henrik Qvortrup.

Derfor rakte de ifølge ham og Journalistens dokumentation ud til vedkommende med en besked på Messenger fra 1. december. På udgivelsesdagen forsøgte journalisterne også at få kontakt til fotografeleven via Instagram.

”Så vi har gjort rigtig meget for at få ham i tale,” siger Henrik Qvortrup.

Men ifølge den tidligere fotografelev havnede Messenger-beskeden fra Ekstra Bladet i hans spamfilter. Den var desuden af meget generel karakter og nævnte ikke Cecilie Beck. Først dagen efter udgivelsen sendte Ekstra Bladets journalist en sms til hans telefon.

Til det siger Henrik Qvortrup:

”Uden at jeg skal kunne redegøre for det i detaljer, så skyldes det nok det helt lavpraktiske, at vi ikke havde hans nummer. Derfor kommunikerer vi med Instagram-beskeder. Jeg er ikke Instagram-ekspert, men som jeg har fået det beskrevet, så har vi rakt ud,” siger han.

Men I sendte ham en sms dagen efter udgivelse, så I kunne jo tydeligvis godt finde hans telefonnummer – hvorfor ringede I ikke bare inden?

”Vi får først nummeret, den dag historien er ude. Og hvad pokker skulle vores motiv være for ikke at forsøge at få ham i tale? Der er ikke nogen, der mere end os har ønsket at få den her mand i tale. Ikke fordi han er central for historien, men fordi det da havde været en interessant tilføjelse til den.”

”Det er en sidehistorie”

Henrik Qvortrup tilføjer, at Ekstra Bladets journalister kan se, at deres beskeder til den tidligere fotoelev blev læst. Men det afviser vedkommende. Han siger, at han først læste beskeden, da han blev adviseret af Cecilie Beck om, at historien var på vej til at blive udgivet.

Og ifølge ham er det principielt også underordnet, for i beskeden fra Ekstra Bladets journalist forelægger hun ham ikke noget.

Men er det en normal måde at forelægge på, at man sender en meget generel besked på Messenger, der ikke når frem, og først dagen efter udgivelsen sender en sms til hans telefon?

”Man kan sikkert gøre det på mange måder. Vores journalister har i den her sag valgt at formulere det generelt. Vi kunne sikkert godt have specificeret det yderligere, og det burde vi måske også. Men vi har gjort, hvad vi kunne. Og jeg er helt sikker på, at han godt har vidst, hvad det drejede sig om,” siger Henrik Qvortrup.

Men hvorfor nævner I slet ikke Cecilie Beck og hans rolle i den historie, I er på vej med, i jeres henvendelser fra før publiceringen?

”Vi var jo på det tidspunkt ikke fuldstændigt klar over, om det var den rigtige mand. Så vi har skrevet uden helt at vide, om det nu også var den pågældende,” siger Henrik Qvortrup.

Han kalder det ”fuldstændigt hen i vejret” og siger, at ”man kan ikke kalde det journalistik at prøve at følge en på Instagram eller bare sende en besked i ”beskedanmodninger”-indbakken på Messenger”. Har han ikke ret?

”Jeg har al mulig grund til at tro, at vores journalister har gjort meget for at få fat på ham. Viser det sig, at kanalerne er de forkerte, så skal jeg da beklage, at vi ikke har brugt de bedste kanaler. Men jeg vil fastholde, at det er en sidehistorie, og at manden er anonymiseret,” siger han.

Anonymiseret helt efter bogen

Den tidligere fotoelev fortæller til Journalisten, at der ikke var mange fotoelever på TV 2 i 2016. Efter en halv time vidste alle, han kender på TV 2, derfor, at historien handlede om ham.

Alligevel afviser Henrik Qvortrup, at Ekstra Bladet skulle have gjort mere for at værne om den tidligere fotoelevs privatliv.

”Vi har anonymiseret ham efter helt normal praksis. Og jeg har også talt med jurister, der siger, at den anonymisering er helt efter bogen,” siger Henrik Qvortrup.

Men gør det indtryk på dig, at manden oplever, at alle hans kolleger pga. jeres historie nu kender til detaljer om hans sexliv?

”Jeg køber simpelthen ikke præmissen om, at alle kender til hans sexliv nu. Det kan da godt være, der sidder tre eller fire eller flere kolleger på TV 2, som kan regne ud, at det er ham, selv om han er anonymiseret for den bredere offentlighed. Men sådan er det jo i mange sager. Det er ikke usædvanligt,” siger Henrik Qvortrup og tilføjer:

”Men jeg kan da godt forstå, at det er ubehageligt for ham. Jeg forstår da godt, at fotografeleven gerne havde været den her historie foruden. Det er bare ikke det afgørende for os. For os er det afgørende, at historien har principiel karakter. Og Cecilie Beck står jo selv frem og fortæller, at hun har haft et forhold til en fotoelev. Det er hendes aktive valg.”

Burde måske have gjort sig flere anstrengelser

Den tidligere fotoelev overvejer stadig, om han skal indbringe sagen for Pressenævnet.

Har han ikke en klokkeklar sag, som I vil tabe med et brag, hvis han gør det?

”Det synes jeg, at vi må vente og se, hvad Pressenævnet i så fald siger til,” siger Henrik Qvortrup.

Weekendavisen har jo lige fået kritik af Pressenævnet for ikke at give kvinderne i Khader-sagen mulighed for at forholde sig til oplysninger, der kan være skadende, krænkende eller virke agtelsesforringende for dem. Er det ikke en-til-en det samme, I har gjort her?

”Jeg har selvfølgelig læst kendelsen. Og det kan da sagtens være, at vi burde have gjort os flere anstrengelser for at sikre, at vores beskeder nåede igennem til manden. Men selv hvis der havde været hul igennem, og han havde sagt, at det var en super oplevelse dengang, så havde vi kørt historien alligevel.”

Du siger, at det ”sagtens kan være, at I burde have gjort jer flere anstrengelser”. Fortryder du, at I ikke sikrede jer, at beskederne nåede igennem?

”Jeg formulerer mig præcist, som jeg formulerer mig. Når jeg nu kan forstå på ham, at han ikke synes, at vi har gjort nok, så kunne vi da set i bakspejlet godt have gjort endnu mere. Selv om vi synes, vi har gjort meget. Men det ændrer ikke på, at vi ville bringe historien, for han er – med al respekt – en biperson i den historie,” siger Henrik Qvortrup.

Hvad har I lært af den her sag?

”Vi lærer noget hver eneste dag. Men vi fortryder ikke historien. For os er historien principielt vigtig, uanset om der var frivillighed eller ej.”

Men hvis hans holdning til det her dybest set var så ligegyldig for jer – hvorfor har I så overhovedet forsøgt at kontakte ham?

”Fordi vi da bestemt synes, det kunne være en interessant tilføjelse til artiklen. Uanset om han havde sagt, at det var en ganske forfærdelig oplevelse eller en god oplevelse, så ville vi da gerne skrive det. Men det er uvedkommende for kernen i historien,” siger Henrik Qvortrup.