For 15 år siden var David Nicolas Hopmann fra Center for Journalistik på SDU med til at lave den seneste undersøgelse af bias i public service-medierne.

Dengang fandt forskerne ingen tegn på politisk skævvridning, og det tror David Nicolas Hopmann heller ikke kommer til at ske, hvis kulturminister Jakob Engel-Schmidt kommer i gennem med sit forslag om at undersøge DR endnu en gang.

Professionelle journalister er nemlig gode til at pakke deres egne holdninger væk, når de er på arbejde.

”Der er ikke noget, der tyder på, at journalister i Danmark ikke formår det,” siger han.

Og hvis der er en bias, er det med omvendt fortegn.

Forskning fra udlandet viser nemlig, at journalistikken ofte er mere borgerlig, fordi journalisterne ved, at de er under anklage for at være røde, siger han.

David Nicolas Hopmann, du var med, da SDU i 2010 undersøgte eventuel politisk bias på DR1 og TV2. Dokumenterede undersøgelsen nogen skævhed?

”Vores analyser viste, at der ikke var nogen politisk bias.

Der var selvfølgelig mønstre i dækningen over tid, som dog kan forklares ud fra det, man kan forvente af professionel journalistik – for eksempel hvilke emner, der fik mest omtale, og at nogle partier blev behandlet mere eller mindre positivt. Men alt det flugtede fint med den politiske virkelighed på det pågældende tidspunkt.

Vi fandt ingen tegn på en systematisk skævvridning i DR eller på TV 2.”

Sagde undersøgelsen noget om, at journalisterne var mere venstreorienterede?

”Journalister hælder generelt mere til centrum-venstre end gennemsnittet af befolkningen, men det kender vi jo også andre faggrupper, for eksempel embedsværket, som heller ikke afspejler befolkningens politiske holdninger én til én.

Jeg synes hele den her diskussion om, hvad folk mener privat, afsporer debatten, uanset om det gælder journalister eller embedsfolk. For i sidste ene handler det om, at man som professionel journalist pakker sine egne holdninger væk og lader dem være derhjemme, når man er på arbejde.

Hvis det var så grelt med bias, som nogle får det til at lyde, så ville vi jo for længst have dokumenteret det.”

Hvor længe har man talt om, at journalister er røde?

”Hvis man sætter det lange lys på, er det jo en diskussion, der har eksisteret siden som minimum 1968, hvor DR’s journalister første gang blev kaldt for røde lejesvende. Siden kom Erhardt Jacobsen med ’Aktive Lyttere og Seere’ osv.

Jeg kan se, at kulturministeren har sagt, at han ser frem til, at en undersøgelse vil lukke ned for debatten. Når man ser på det historisk, er det ikke en forhåbning, jeg deler.”

Undersøgelsen skal ifølge kulturministeren indgå i det næste medieforlig. Hvordan undersøger man i praksis politisk bias i DR?

”Man skal lave en undersøgelse, hvor man sammenligner DR med andre medier, så man kan se, om indholdet i DR hælder til den ene side eller den anden side. Og så skal man undersøge udviklingen over tid, så man medtager variationen i den politiske virkelighed, som bliver dækket.

I den nuværende politiske situation er der for eksempel oppositionspartier, som sikkert oplever, at de mangler synlighed. Men det skyldes jo, at vi har en flertalsregering, og journalistisk giver det jo god mening at fokusere på dem, der har mest magt. Derfor er man nødt til at sammenligne data fra forskellige perioder.”

 Hvis man laver en ny undersøgelse, kan man så overhovedet stole på, at journalisterne svarer ærligt, hvis man spørger dem, hvad de stemmer på?

”Det tror jeg ikke, bliver et problem. Hvorfor skulle folk ikke være ærlige?

Men jeg interesserer mig mest for, om der er en skævvridning i produktet. Det er der, jeg ville starte. Hvis det er tilfældet, kan man bagefter se på, om det kan skyldes, at det er lavet af journalister med et bestemt politisk ståsted.”

 Er det kun i Danmark, at journalister bliver beskyldt for at være venstreorienterede?

”Nej, det er en diskussion vi også kender fra andre lande, især når vi taler om public service-medier.

Jeg tror, det blandt andet kan forklares med begrebet ’de fjendtlige mediers effekt’, som handler om, at vi som mennesker lægger mærke til det, vi ikke bryder os om.

For eksempel et tv-indslag, hvor vi tænker, at balancen ikke var helt rigtig, eller der manglede nogle nuancer. Når vi snubler over det, tænker vi ’wow, sikke et dårligt produkt’’. Men vi glemmer alle de tv-indslag, hvor vi ikke lagde mærke til noget særligt.”

Siger forskningen noget om, at journalisters politiske holdninger smitter af på produktet?

”Generelt er der ikke noget, der tyder på, at journalisters egne holdninger skinner igennem, og hvis man bare kender lidt til, hvordan professionel journalistik bliver lavet, er det heller ikke så overraskende.

Der er forskning i for eksempel Tyskland og Belgien, der peger på, at journalister faktisk overvurderer, hvor konservativ eller borgerlig opinionen er. Og der kan man jo spørge sig selv, hvor det kommer fra.

Ét bud kunne være, at journalister gør det, fordi de igen og igen har fået at vide, at de er venstredrejede, og derfor overkompenserer de.”

Er det en rigtig prioritering at sætte gang i en undersøgelse af DR?

”Jeg kan godt blive bekymret for, at det fjerner opmærksomheden fra nogle af de meget større problemer i vores medielandskab, hvor vi har dokumentation for, at det kan have nogle dramatiske konsekvenser for vores demokrati, hvis vi ikke tager hånd om dem.

Hvad gør vi for eksempel for de mange regionale og lokale mediehuse, der er under et enormt økonomisk pres? Hvordan sikrer vi, at journalistisk kvalitetsindhold er synligt på sociale platforme, hvor mange af brugerne finder deres nyheder? Hvad gør vi ved, at en stor gruppe borgere ikke forbruger nyheder?

Det er udfordringer, der kan have dramatiske konsekvenser for vores demokrati – ikke om der i DR er en lille bias til højre eller venstre.”