Journalister er blevet så forhippede på at afsløre, hvordan toppliikere "vildleder", at de efterhånden ser stort på fakta. Og begrebet "kritisk journalistik" indebærer ikke længere en vurdering af kildernes troværdighed. Det mener professor, dr. jur,  Jesper Lau Hansen.

I en kommentar i dagens udgave af Berlingske Tidende retter han et kraftigt angreb på journaliststanden, som han mener i stigende grad lider af et "Watergate-syndrom".

Nutidens journalister ser måske ikke ligefrem spøgelser, men de tror generelt på den store sammensværgelse og konspirationsteorier om vildledning.

"Det kan derfor ikke undre, at journalister er særligt udsatte for denne smitsomme lidelse. Man kan ligefrem tale om et Watergate-syndrom efter skandalen i 1970erne, der fortsat har magt over sindene i denne branche, desværre helt løsrevet fra den lang- og møjsommelige kildekritiske proces, som lå bag historien," skriver Jesper Lau Hansen, der siden 2006 har været næstformand for bestyrelsen for tænketanken CEPOS og en af bagmændene bag webloggen Punditokraterne.

Han mener, dokumentargenren er det seneste eksempel på et journalistisk felt, der er blevet "besmittet".

"Denne degenererende lidelse har for længst angrebet den politiske dækning og efterladt den udhulet og uinteressant. Blandt de senest ramte områder er dokumentargenren, hvis stigende popularitet afspejler miljøets accept af en kunstnerisk frihed til at manipulere uden at skulle opgive den eftertragtede forstavelse, dokumentar," skriver Jesper Lau Hansen.