Det er en fredag aften i midten af juni 2022. Berlingskes indlandsjournalist Jens Beck Nielsen står ved en grill i gården på Østerbro, hvor han bor. Pludselig kommer hans ni-årige søn rundt om hjørnet og spørger, hvad hans far laver.

”Jeg stod ved en grill og brændte alle noter og papirer,” fortæller han i ’Journalisten fortæller Cavling’, Journalistens podcast med og om de nominerede journalister til årets Cavlingpris.

Jens Beck Nielsen er en af de nominerede.

Sammen med sin kolleger på Berlingske, journalist Jens Anton Bjørnager og chef for gravergruppen Lars Nørgaard Pedersen, er de nomineret for deres afdækninger i sagerne mod den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Begge blev i første omgang sigtet for at have lækket statshemmeligheder efter straffelovens paragraf 109 om landsforræderi.

Hør Jens Beck Nielsen og Lars Nørgaard Pedersen fortælle om arbejdet med FE-sagen i ’Journalisten fortæller Cavling’.

Da Jens Beck Nielsen står og brænder noter af, har sagen allerede stået på længe. I august 2020 blev en række medarbejdere hjemsendt fra deres arbejde i Forsvarets Efterretningstjeneste. I 2021 udkom Tilsynet med Efterretningstjenesterne med en redegørelse for forløbet op til hjemsendelsen.

Og den 9. december 2021 kom en mildest talt opsigtsvækkende pressemeddelelse fra Politiets Efterretningstjeneste: Fire nuværende og tidligere medarbejdere i efterretningstjenesterne var anholdt og varetægtsfængslet for at have lækket fortrolige oplysninger.

Berlingske er i juni 2022 på vej med avisens første rigtig store historie i forbindelse med sagen. Og det er derfor, Jens Beck Nielsen står og brænder noter af.

”Det var for at beskytte mine kilder. Det værst tænkelige, der kunne ske, var, at vi kunne bringe vores kilder i problemer. Så jeg brændte for en sikkerheds skyld alt,” fortæller han i podcasten.

Den 26. juni udkom historien så. Berlingske kunne som det første medie fortælle, at Lars Findsen var sigtet for samtaler med sine nærmeste og to journalister, og en juraprofessor vurderede på den baggrund, at der var spinkelt grundlag for at rejse en tiltale baseret på paragraf 109.

I anklageskriftet, der kom i september, havde Anklagemyndigheden justeret på flere punkter, så Lars Findsen i flere forhold også tiltales efter paragraf 152 om tavshedspligt, som er en noget mildere tiltale.

Paragraf 109 kan bringe medier i problemer

Journalisternes forsigtighed i forhold til deres kilder skal også findes i paragraf 109, der har en strafferamme på op til 12 år.

Den dækker ikke kun dem, der deler fortrolige oplysninger om rigets sikkerhed. Den kan også gælde dem, der viderebringer oplysningerne. I tilfældet med Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen indebar det derfor også en risiko for medierne at bringe historierne om det, der kan ligne plottet til en ny spion-film.

Cheferne for PET og FE havde allerede i december 2021 – kort efter nyheden om varetægtsfængslingen af de tidligere medarbejdere i tjenesterne – været så venlige at aflægge visit i flere mediehuse, hvor de mindede chefredaktørerne om netop det. Samtaler, der af flere mediechefer ikke blev opfattet som en venlig påmindelse, men som ren og skær intimidering for at forhindre, at medierne arbejde videre med sagen.

Den påmindelse satte sig da også i journalisterne på Berlingske. I hvert fald så Jens Beck Nielsen sig nødsaget til at tage en alvorssnak med familien, der ud over sønnen på ni år består af en kone og en datter på 15 år. Sønnen og konen var i Berlin, da historien skulle til at udkomme.

”Jeg var nødt til at forklare min datter på 15, hvilken risiko der var. Så jeg havde lavet en liste med ni navne og numre, som hang på køleskabet, og i en bog inde i bogreolen havde jeg lagt 3.000 kroner i kontanter. Jeg var nødt til at forklare hende, at hvis der sker noget, så skal hun ringe til numrene, og pengene ligger der, så hun ikke skulle sulte,” fortæller han i podcasten.

Han understreger, at der ikke skete noget.

”Det understreger bare, at vi har været nødt til at tænke på kilder, familier og tage alle tænkelige forholdsregler,” siger Jens Beck Nielsen.

Hemmelige møder uden teknologi

At sagen er omgærdet af mystik og kilder og journalister, der er bekymrede, bliver også understreget af den måde, graverchef Lars Nørgaard Pedersen taler om kildearbejdet på.

I podcasten taler han i vendinger som ”hvis og såfremt, der er kilder på historierne”.

”Vi vil helst ikke sige noget som helst om vores kildegrundlag, men man kan bare forestille sig, at skulle vi have en lang række kilder, som nok ville være nødvendigt for at lave de her historier, er alene det at skulle mødes med de kilder afsindigt besværligt,” siger Lars Nørgaard Pedersen.

Både han og Jens Beck Nielsen gentager dog flere gange, at al kontakt til kilder er foregået uden brug af elektronisk udstyr. Uden mobiltelefoner, uden computere, uden internet.

Alt sammen af frygt for, at kilderne skulle blive udsat for overvågning, på samme måde som Lars Findsen blev både overvåget og havde fået installeret rumaflytning i sin villa i Charlottenlund og i sit sommerhus. Dertil kommer, at det senere er kommet frem, at en stor del af sagen mod ham handler om samtaler med to journalister og samtaler, han har haft med familiemedlemmer. En af bekymringerne var blandt andet, at de skulle blive overvåget med droner.

Lars Nørgaard Pedersen ”har aldrig prøvet noget lignende”, og de snakkede flere gange om bare at opgive at forfølge historien.

”Hvis man forestiller sig, at man i tre dage var kørt meget langt væk og stod i en åndssvag skov i pisregn, og ingen kilder møder op, og du får heller ikke besked, for du har ikke noget elektronisk udstyr med, så du står bare og venter dag efter dag,” siger han.

Besværet på trods, er Berlingske-holdet overbevist om, at sagen har tilstrækkelig offentlig interesse til, at det er umagen værd.

”Jeg har fået så usandsynligt mange afslag i det her forløb. Men det, der adskiller det her arbejde fra andet, er, at vi ved, der var noget. For vi ved, den pressemeddelelse fra PET blev sendt ud. Så der er noget at komme efter. Det er den faktor, der er blevet ved med at motivere til at få endnu flere afslag – og nogle gennembrud,” siger Jens Beck Nielsen.

Cavling-prisen uddeles 6. januar. Ud over journalisterne fra Berlingske er de nominerede:

• Frederik Hugo Ledegaard Thim for ’Det levende bevis’.
• Jens Beck Nielsen, Lars Nørgaard Pedersen og Jens Anton Bjørnager, Berlingske, for afdækningen af sagen i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor tidligere chef Lars Findsen blev hjemsendt og senere tiltalt for læk af statshemmeligheder.
• Line Ritz, Ole Tornbjerg, Nils Giversen og Thea Pedersen fra Impact TV, Laura Friis Wang på avisen Information og Signe Daugbjerg fra TV 2 for dokumentarserien ’MeToo: Sexisme bag skærmen’.
• Matilde Kimer, DR, for ’sin enestående dækning’ af krigen i Ukraine.