Det kan godt være, at de danske tv-seere efterhånden bedst kan kende DR’s korrespondent Matilde Kimer, når hun er iført skudsikker vest og hjelm, mens luftalarmer hyler omkring hende.

Selv nægter hun dog at kalde sig krigskorrespondent. Faktisk har hun protesteret, hver eneste gang, nogen har kaldt hende det.

”Jeg er korrespondent i Rusland og Ukraine, og så er der kommet krig. Jeg var korrespondent før krigen, og hvis jeg får det, som jeg gerne vil have det, er jeg også korrespondent efter krigen,” siger Matilde Kimer i ’Journalisten fortæller Cavling’, Journalistens podcast og med journalister fra de fire nominerende til årets Cavling.

Hør mere i ‘Journalisten fortæller Cavling’, hvor Matilde Kimer også fortæller om sine overvejelser om sine overvejelser i forbindelse med embedding af krigens parter og etik, når interviewpersonerne står i en voldsomsituation.

Matilde Kimer er nomineret til Cavling-prisen for ’sin enestående dækning af krigen i Ukraine’. Et arbejde, der for nuværende er blevet sat på pause af den ukrainske sikkerhedstjeneste, der har taget militærakkrediteringen fra den danske korrespondent, fordi tjenesten mener, at hun bedriver russisk propaganda.

Det er en akkreditering, der er bydende nødvendig for hendes arbejde i Ukraine, der har været hærget af krig, siden Rusland invaderede sit naboland 24. februar i år.

Selvom Matilde Kimer ikke ser sig selv som krigskorrespondent, har den region, hun har dækket i løbet af de seneste to årtier, været ramt af konflikter i store dele af den tid. Særligt begivenhederne i Ukraine i 2014, der startede med demonstrationer og hurtigt udviklede sig til en russisk annektering af halvøen Krim, var intense.

”Det var en udvikling, der skete på få måneder. Men der var ikke en eneste dag, hvor jeg tænkte, at det var for krydret at være der, eller at jeg måtte hjem, for at DR kunne sende en anden,” siger Matilde Kimer.

Seeren skal mærke krigen i Europa

Hun har gang på gangen stået ved frontlinjen, embedded med militæret og sendt reportager hjem, hvor hun har fulgt soldater. Men det er en anden type historier, der tilfredsstiller hende mest at lave:

”At skildre er menneskeskæbner. Det her er ikke en abstrakt krig med magtliderlige mænd. Det kan godt være, at dem, der sidder og bestemmer det, er det. Men det går ud over folk som dig, mig og vores naboer.”

”Hvis man skal kunne forholde sig til, at der er krig i Europa, skal man også kunne mærke det. Jeg vil ikke nødvendigvis have, at folk sidder derhjemme og græder, selvom det også er okay, for det er fuldstændig forfærdende, hvad der foregår,” siger Matilde Kimer.

Det vigtigste for Matilde Kimer er at være den danske befolknings øjenvidne på jorden.

”Det er vigtigt, synes jeg, at vise med andet end et kort, at nu rykker fronten fire meter til højre og to grader mod nord. Jeg tror ikke på, at det er det, der gør, at folk forstår, hvor sindssygt det er,” siger hun.

Når Matilde Kimer tænker tilbage på sin dækning af Ukraine siden 24. februar, er der en historie, der gør hende stolt og glad. Det er historien om Anastasija og Anton, der blev gift midt under krigen.

Historien er ikke et graverprojekt med månedlang research bag sig, men resultatet af Anastasija, der selv henvendte til Matilde Kimer.

”Efter en times tid med snak og kaffe spørger hun, om jeg vil med til hendes bryllup. Det kan jeg lige love for, at jeg vældig gerne ville, og jeg ville meget gerne have en fotograf med.”

Brylluppet fandt sted, kort efter russiske styrker havde trukket sig ud af byen Butja, hvor ukrainere var blevet bagbundet og nakkeskudt.

”Alting virkede bare så sort og ulykkeligt, og så kom de her to mennesker og deres kærlighed, der bare ikke kunne blive slået ned af selv de mørkeste udsigter. Den historie gav bare noget håb i en tid, der var fucking forfærdelig og håbløs,” fortæller hun.

Kan være nødt til at vinke farvel

Matilde Kimer er uddannet i russisk fra Rusland. Hun har boet og rejst i landet gennem 20 år, hun kender kulturen, og hun kan sproget, og hun ser det som et privilegium at kunne fortælle historier fra både Rusland og Ukraine og har kunnet gøre det i årevis.

”For mig har det gjort en kæmpeforskel at kende bagkataloget. Når der er en ukrainsk soldat, der fortæller mig, at han har med ved et bestemt slag, så ved jeg præcis, hvad han taler om, for jeg var der selv,” siger hun.

Siden august har det dog været så godt som umuligt at fortælle de historier, hun gerne vil.

Først blev hun smidt ud af Rusland. Kort efter af Ukraine, der i starten af december slog det fast, at hun kun kunne få sin akkreditering tilbage, hvis hun lavede mere positive historier om Ukraine og brugte billeder udleveret af sikkerhedstjenesten.

Kort efter mødet med sikkerhedstjenesten i starten af december blev hun ringet op af Cavling-komiteen, der kunne fortælle hende, at hun er nomineret til prisen, der bliver uddelt 6. januar.

”Jeg var vanvittig stolt, rørt og bevæget over det. Jeg kom lige fra en myndighed, som synes min journalistik er til at lukke op og skide i, til et opkald fra Danmark om, at det var værdigt til en nominering til den fineste pris, vi har. Det var sådan et clash inde i min hjerne,” fortæller hun.

Matilde Kimer kan ikke se sig selv arbejde ved et skrivebord og følge begivenhederne og livet i Rusland og Ukraine.

”Hvis jeg ikke kan være førstehåndsvidne, må jeg siger farvel til det job,” siger hun.

Cavling-prisen uddeles 6. januar. Udover Matilde Kimer er de nominerede:

• Frederik Hugo Ledegaard Thim for ‘Det levende bevis’.
• Jens Beck Nielsen, Lars Nørgaard Pedersen og Jens Anton Bjørnager, Berlingske, for afdækningen af sagen i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor tidligere chef Lars Findsen blev hjemsendt og senere tiltalt for læk af statshemmeligheder.
• Line Ritz, Ole Tornbjerg, Nils Giversen og Thea Pedersen fra Impact TV, Laura Friis Wang på avisen Information og Signe Daugbjerg fra TV 2 for dokumentarserien ’MeToo: Sexisme bag skærmen’.
• Matilde Kimer, DR, for ’sin enestående dækning’ af krigen i Ukraine.