Peter Bartram blev afsat som bestyrelsesmedlem i Jyllands-Postens Fond.

Sådan lyder det i et telefonnotat fra Erhvervsstyrelsen, som Journalisten har fået aktindsigt i.

Telefonnotatet er skrevet, efter at styrelsen havde en telefonsamtale med det tidligere bestyrelsesmedlem i Jyllands-Postens Fond, i forbindelse med at styrelsen har bedt fonden redegøre for ledelsesmæssige forhold i fonden. Herunder, hvordan fondens bestyrelse har overholdt reglerne, mens i hvert fald et bestyrelsesmedlem er blevet skippet ud i utide.

Dermed har Peter Bartram i går fortalt det samme til Erhvervsstyrelsen, som han fortæller i dagens Information og til MediaWatch; nemlig at han ikke gik frivilligt, men fik besked om det af fondens formand, Jørgen Ejbøl.

”Jeg blev noget overrasket over at få at vide, at jeg selv skulle have bedt om at udtræde. Jeg blev afskediget i en e-mail 11. marts, som Jørgen Ejbøl og Lars Munch (bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, red.) stod som afsender på,” siger Peter Bartram til MediaWatch.

Peter Bartrams exit fra bestyrelsen blev meddelt på et bestyrelsesmøde i Jyllands-Postens Fond den 23. marts. Her var eneste punkt på dagsordenen, at ”Peter Bartram havde meddelt, at han var udtrådt af Fondens bestyrelse den 15. marts 2024”.

Næstformand blev fyret

Det er ikke kun Peter Bartram, der er røget ud af fondens bestyrelse i år.

Det samme er næstformand Michael Holm.

Michael Holm forklarede 19. april til Berlingske, at han fik en opringning fra fondens formand, Jørgen Ejbøl, med besked om, at han var fyret.

Det på trods af at han sidst i februar var blevet indstillet til at skulle fortsætte i yderligere to år.

”Jeg ville gerne være blevet, men Jørgen Ejbøl fyrede mig, fordi vi var uenige om, hvordan man driver forretning,” sagde han til Berlingske.

Men toppen af Jyllands-Postens Fond kan være gået over stregen ved selv at afsætte bestyrelsesmedlemmer, har flere eksperter vurderet den seneste uge.

Det er nemlig kun Erhvervsstyrelsen, der kan det, og styrelsen beder da også fondens bestyrelse redegøre for, hvordan man har overholdt loven:

”Bestyrelsen bedes redegøre for, om bestyrelsen har forsøgt at afsætte et bestyrelsesmedlem, før den pågældendes udpegningsperiode udløb, og i givet fald hvorledes fondens brev til det pågældende medlem er i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 45, hvor det fremgår, at det alene er Erhvervsstyrelsen, som kan afsætte et bestyrelsesmedlem,” skriver Erhvervsstyrelsen i sin anmodning om redegørelsen.

Kan få konsekvenser

Erhvervsstyrelsen har indledt en undersøgelse af Jyllands-Postens Fond på baggrund af de seneste ugers offentlige omtale af forhold i fonden.

Styrelsen beder om en redegørelse for fire punkter, hvoraf et af dem er de ”ledelsesmæssige forhold i fonden”, som netop handler om afsættelse af et bestyrelsesmedlem.

Styrelsen beder samtidig fondens bestyrelse om at redegøre for, om det afsatte bestyrelsesmedlem blev afskåret fra at få adgang til det relevante bestyrelsesmateriale inden udløbet af sin udpegningsperiode, og i så fald hvorfor.

Det forklarer Mark Ørberg, adjunkt i fondsret ved CBS. Han understreger, at han udtaler sig generelt og ikke forholder sig til den konkrete sag.

Ifølge Mark Ørberg er det helt normalt, at styrelsen beder om en redegørelse på baggrund af forhold, der har været omtalt i pressen.

”Erhvervsstyrelsen kan i princippet afsætte bestyrelsesmedlemmer, der har overtrådt lovgivningen, men i langt de fleste sager nøjes man med en indskærpelse eller udtaler kritik, hvis der er overtrådt regler i erhvervsfondsloven, især i tilfælde hvor fonden ikke har lidt et økonomisk tab,” forklarer han.

Jørgen Ejbøl oplyser i en sms til Information, at han ikke har nogen kommentarer, mens sagen bliver undersøgt.

Millioner til formanden

Erhvervsstyrelsens anmodning om en redegørelse fra Jyllands-Postens Fond kommer, efter at der de seneste uger har været intensiv mediedækning af fonden.

Blandt andet er det blevet afdækket, at formand Jørgen Ejbøl fik udbetalt 2,1 millioner kroner, da han fyldte 75 år. Jørgen Ejbøl har i den forbindelse tidligere forklaret, at det er kutyme i fonden, at formand får sådan et vederlag, når formanden går på pension som 75-årig. Men fordi Jørgen Ejbøl fortsatte, fik han det altså udbetalt før sin pension.

Efter de historier, og efter at have konsulteret en advokat med ekspertise i fondsret, valgte han at betale beløbet tilbage. Men også den bonus er Erhvervsstyrelsen interesseret i at få en redegørelse for.

”Bestyrelsen bedes samtidig redegøre for dens overvejelser om, hvorledes den pågældende bonus blev vurderet at være i overensstemmelse med erhvervsfondslovens regler om vederlæggelse af et bestyrelsesmedlem i en erhvervsdrivende fond, og hvad der efterfølgende har fået bestyrelsen til at foretage en anden vurdering,” står der i Erhvervsstyrelsens anmodning.

Derudover er fondens bestyrelse blevet bedt om at redegøre for vederlagene til fondens bestyrelse og bestyrelsen i Jyllands-Posten Holding generelt.

Slutteligt skal Jyllands-Postens Fond også redegøre for vederlaget til formanden for JP/Politikens Hus, Lars Munch.

Samme redegørelse er Politiken-Fonden blevet bedt om at aflevere, efter at det kom frem, at Lars Munch skulle modtage 2,5 millioner kroner årligt for sit arbejde. Forgængeren på hans post var Peter Bartram, som ”kun” fik 950.000 årligt for at sidde på posten, og Lars Munch har efterfølgende anmodet om at komme ned på samme lønniveau.

Redegørelserne skal være afleveret til Erhvervsstyrelsen 31. maj.