Læs hele brevet fra medarbejderne her:

”Pinligt!

Det er det ord, der går igen, når medarbejderne i JP/Politikens Hus i disse dage bliver bekendt med de forhold, der åbenbart hersker på de øvre etager i huset.

Pinligt, provokerende og nedslående.

Pinligt, fordi det skader den troværdighed, der er så essentiel for vores medier i et flimrende mediebillede, hvor vi både skal stå for troværdig publicisme og uafhængig magtkritik. De handlinger, vi ser på topplan, rammer ikke kun de involverede personer, men hele virksomheden og den rolle, vi påtager os som medier. Hvordan kan vi kritisere andre for ødselhed og griskhed, når vi selv har topchefer, der tilsyneladende kan forsyne sig selv fra virksomhedens pengekasser efter forgodtbefindende? Og hvor ordet mådehold lader til at høre til i fremmedordbogen?

Provokerende bliver det efter år i permanent sparetilstand, nedskæringer, flere store fyringsrunder og daglig smalhals, hvor trængte mellemchefer må sige nej til projekter, fordi pengene ikke slår til. Kan det ikke klares over telefonen, lyder det om ønsket om at tage til Vejle på en opgave? Fordi der mangler penge.

Og nedslående, fordi mådehold omvendt er noget, der både prædikes over for de ansatte og forlanges af de medier, der skal stå for den publicisme, som hele virksomheden bygger på.

Det, vi ser i vores dagligdag, er:

• En organisation af medarbejdere, der år efter år har udvist tilbageholdenhed og nærmest godgørenhed af hensyn til virksomheden, og så skal vi være vidne til, at de øverste lag bevilger sig selv lønninger i millionklassen.
• Kolleger, der ligger mange tusinde kroner efter niveauerne på andre arbejdspladser, men ikke kan få lov at forhandle om lønforhøjelser, fordi virksomheden efter sigende ”mangler penge”.
• En pengetank, der bugner med snart fire milliarder kroner, mens de forretninger, som skal tjene pengene, udsultes med krav om den ene sparerunde efter den anden i stedet for at bruge penge på udvikling af vores forskellige medier.
• En dagligdag, hvor vi skal løbe stadig hurtigere, fordi vi igen og igen har måttet sige farvel til kolleger i fyringsrunder, der har efterladt os andre med større arbejdspres, flere opgaver og en kamp på alle planer for at få tingene til at hænge sammen.
• Et presset arbejdsmiljø med en daglig frygt for, om næste fyringsrunde lurer lige omkring næste månedsskifte. Når der skal satses på noget, flytter man ressourcerne til det, men erstatter dem ikke, selv om der skal leveres det samme.

Det virker unægtelig både tonedøvt og grådigt, at der hentes den slags beløb ud af virksomheden, når alle vi, der sørger for, at husets forskellige titler til stadighed udkommer til vores mange brugere og kunder, konstant får at vide, at vi skal passe på pengene.

Nu kan vi så også se, at historien om pengemangel er en løgn, og at der faktisk findes penge i organisationen. Hvis man vil det.

Tænk, hvor meget god journalistik man kunne få for de penge i husets kerneforretninger og nye tiltag, hvis noget af milliardformuen kom i spil til udvikling af dem i stedet for.

Der er behov for medier, der på troværdig vis kan være kritiske, give overblik og klarhed, dybde og indsigt, forståelse og sammenhæng i en uoverskuelig verden fuld af forfalskninger, digt og manipulation.”

Brevet er sendt på vegne af otte medarbejdergrupper i JP/Politikens Hus:

HK, Jyllands-Posten

HK, Politikens Hus

HK, Politikens Forlag

DJ, Monitormedier

DJ, Watchmedier

Jyllands-Postens Faglige Gruppe

Ekstra Bladets Medarbejderforening

Politikens Medarbejderforening