I januar præsenterede Peter Bartram en omfattende strategiændring for JP/Politikens Hus, hvor overskriften var digitalisering og en sammenlægning af husets kommercielle kræfter.

Og den strategi var afgørende for at udløse den tumult, der siden har været i ledelsen af JP/Politikens Hus.

Det fortæller tiltrædende bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus Lars Munch i et interview med Journalisten.

”Man har godt kunnet se, at der har været uenighed i toppen af JP/Politikens Hus,” fortæller 65-årige Lars Munch, der har været 25 år i huset og 1. maj genindtræder som formand for JP/Politiken for anden gang i karrieren.

Konkret har uenigheden handlet om, at ejerne af JP/Politikens Hus, altså Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden, var uenige i sammenlægningen af de kommercielle aktiviteter, hvor annoncesalg og bladsalg ville blive lagt sammen under direktionen i JP/Politikens Hus.

”Det kunne der godt have været fordele ved. Det er ikke enten-eller. Men der trak ejerne kortet og sagde: ’Det mener vi ikke er sundt for virksomheden’. Og deri lå uenighed om strategien,” fortsætter han.

Siden etableringen af JP/Politikens Hus har det været et kardinalpunkt for ejerne, at medierne i udstrakt grad var ”decentrale” og selvstændige. Derfor slog ejerne sig på de nye planer.

I strategien var der også lagt op til at samle de digitale kræfter i huset i en fælles digital udviklingsenhed.

”Det er helt indlysende, at vi på visse områder skal være bedre til at arbejde sammen, end vi er i dag. Og vi skal også koordinere mere i forhold til it-systemer og fælles drift,” indleder Lars Munch.

Så bedre til at samarbejde, men ikke have en fælles digital udviklingsenhed. Er det dét, jeg hører dig sige?

”Jeg begynder først i maj. Men det bliver både og. Noget vil være fælles, og noget ligger på medierne. Det er ikke sådan, at enten samles alle, der har med it og tech at gøre ét sted, eller også gør de ikke. De kommer til at være begge steder, og det skal vi se på nu, og det er ledelsen og direktionen allerede i fuld sving med at beslutte,” siger Lars Munch og tilføjer, at det samme gælder økonomi og administration.

”Vi er en stor virksomhed, som netop skal drage fordel af, at vi er en stor virksomhed.”

Hvis vi ser på papiraviser som isolerede produkter, kunne man jo godt tolke ud af den strategi, der blev lagt i januar, at papir skulle betyde mindre og mindre. Ligger der også noget i dét fra fondenes side, at man synes, at papiravisen har været nedprioriteret som en stadig vigtig del af forretningsgrundlaget? 

”Nej, det gør der ikke.”

Det var et kort svar?

”I virkeligheden synes jeg ikke, at man skal tale så meget om papiravis eller digital. Vi skal tale om indhold. Hvis vi udgiver godt, troværdigt, relevant og aktuelt indhold, så er det for mig underordnet, om det kommer på papir eller digitalt. Det helt afgørende er, om vi udgiver det på en måde, som læsere, seere og lyttere vil betale for. Det er kun sådan, vi kan få råd til at opretholde kvalitet, ansætte de bedste journalister, tegnere, fotografer og medarbejdere til at administrere. Der har ikke været et ønske fra ejerne om, at papiret skal leve længere. Det er ikke derfor, vi blander os.”

I Politiken blev din kollega i Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, ikke kun citeret med en kritik af Peter Bartram, men også den øverste koncerndirektion i JP/Politiken. Skal Stig Ørskov med dagens melding være nervøs for den stol, han sidder i?

”Det er jo ikke i Journalisten, at jeg vil diskutere direktøransættelser, men jeg vil gerne svare dig på spørgsmålet. Jeg har arbejdet sammen med Stig Ørskov i rigtig mange år, og vi har selvfølgelig talt om de uenigheder, der har været. Dem har vi talt os til rette om og lagt bag os.”

Så han er fuldstændigt enig i den strategi, der nu bliver lagt med dig i formandsstolen?

”Ja. Det er mit indtryk”

Hvis man læser vejledningen for god fondsledelse, bliver man ikke betragtet som uafhængig, hvis man har haft en tilknytning til et sted i mere end 12 år. Nu har vi haft en forlængelse af Jørgen Ejbøl, som har haft magt i huset i over 20 år, og du har selv været der i 25 år. Man kan vel næppe kalde nogen af jer uafhængige i forhold til medierne i huset. Er der en udfordring i, at det nu er dig, der kommer tilbage og skal lede det største private mediehus i Danmark?

”Hvis alle er afhængige i en bestyrelse eller alle er uafhængige, så har man et problem. Så det er ikke den enkeltes afhængighed eller uafhængighed, det drejer sig om. Og i øvrigt skal det samlede kollektiv have en passende balance på diversitet, fag, køn, baggrund og viden om bestyrelsesarbejde. Så jeg mener ikke, isoleret set, at man kan sige, at vores bestyrelse har et problem. Man kan kritisere mig for at have været ansat i 25 år og nu påtage mig posten igen. Og den kritik må jeg så tage til mig, hvis den kommer.”

Men symboliserer det fremsynethed for Danmarks største private mediehus, at en veteran igen indtager posten?

”Det er et godt spørgsmål, som jeg selvfølgelig har tænkt over. Altså, min tilbagevenden skyldes uenighed om strategien. Og når der er uenighed om strategien, så kan man som ejer enten gå et skridt til side og håbe på, at nogen løser det, eller man kan gå tættere på virksomheden og være med til at løse de uenigheder, der har været. Vi har valgt det sidste. Det vil sige, at de to ejerfonde har ment, at jeg kunne være nyttig i den forbindelse med min baggrund og viden om virksomheden.”

I Politiken sagde Jørgen Ejbøl også, at han følte, at Jyllands-Posten var ved at køre i grøften. Har du ligesom ham haft en følelse af, at hele projektet omkring JP/Politiken var på vej i grøften?

”Nej, ikke hele projektet. Bestemt ikke.”

Men du kan godt genkende, at dele af projektet har været ved at køre i grøften, eller hvad?

”Nej, jeg vil sige, at det er klart, at en uenighed om strategi, som går på noget så væsentligt som organiseringen mellem medierne, det er en meget alvorlig debat, som vi nu også har taget konsekvensen af.”

Er det også sket på baggrund af klager fra chefredaktører, som føler, at de har mistet for meget mandat?

”Vi lytter til alle. Vi lytter til direktører, vi lytter til chefredaktører, vi lytter til medarbejderne, men som ejer gør man jo regnebrættet op på et tidspunkt, og siger: Hvad er det rigtige at gøre nu? Og der er dagens pressemeddelelse udtryk for, hvad mange eller nogen har ment.”

Koncerndirektør Dorthe Bjerregaard-Knudsen forlod forleden huset og udtalte i en pressemeddelelse, at der var blevet sået tvivl om strategien, og at hun ikke vil være en del af det projekt. Er dagens valg af dig som formand også et signal til øvrige ledende medarbejdere i huset om, at hvis de syntes godt om den strategi, der blev præsenteret 1. januar, så skal de måske finde et job i et andet mediehus? 

”Nej, det synes jeg må være op til den enkelte at vurdere.”

Ved sidste formandsskifte, hvor Peter Bartram trådte til, blev det jo omtalt, at han fik mindre i løn end dig (Peter Bartram fik 950.000 kroner, Lars Munch fik 2,3 millioner kroner, red.). Hvor meget får du i løn i denne omgang?

”2,5 millioner.”

Hvorfor skal du egentlig have mere end Peter Bartram?

”Det skal du ikke spørge mig om. Jeg fastsætter ikke mit eget honorar.”