Hvert syvende DJ-medlem ansat i en kommune eller region er blevet bedt om at løse opgaver, som de mener var for partipolitiske. Dermed er de blevet bedt om at overtræde de regler, der skal forhindre, at skattebetalte embedsmænd bistår borgmesteren eller andre kommunalbestyrelsesmedlemmer i deres rent partipolitiske aktiviteter.

Det fremgår af en undersøgelse lavet af fagbladet Journalisten blandt 350 medlemmer ansat i en kommune eller region.

”Det kan fx være opgaver, der handler mere om at promovere enkelte politikere end kommunen,” skriver et medlem.

Nogle medlemmer sagde nej til opgaven, skriver de. Men de blev af deres chef beordret til at påtage sig den.

”Jeg markerede, at jeg mente, det var over grænsen, men derfor blev jeg bedt om at løse opgaven alligevel,” skriver et medlem i et fritekstsvar i undersøgelsen.

”Jeg kan komme i tanke om én episode i løbet af de sidste fire år, som ikke burde have været dækket af os,” skriver et tredje medlem.

Et stort flertal på 67 procent af medlemmerne oplever omvendt, at det er nemt eller meget nemt at sige fra over for kommunikation, som de vurderer er partipolitisk.

”Det er embedet og ikke personen, der optræder i vores kommunikation. Vi laver aldrig partipolitiske opgaver,” skriver et medlem ansat i en kommune.

Tag diskussionen

Det overrasker ikke næstformand i Dansk Journalistforbund Allan Boye Thulstrup, at nogle medlemmer svarer, at de er blevet bedt om at lave partipolitisk kommunikation. Når det sker, skal man ikke stå alene med det.

”Det er vigtigt, at man har en åben snak om, hvor grænsen går, fordi gråzoner er noget af det sværeste at være i som medarbejder. Hver gang man oplever en gråzone, skal man tale om det, så man har det samme etiske niveau hele vejen rundt,” siger Allan Boye Thulstrup.

Og det er ledelsens ansvar at involvere alle i debatten om, hvor grænserne går.

”På direktionsniveau skal man vide, hvad kommunikationsfolkene kan hjælpe med og ikke hjælpe med – og det samme gælder politikerne, der skal huske, hvornår de er partipolitikere, og hvornår de ikke er,” siger Allan Boye Thulstrup.

Han forklarer, at der op til kommunalvalget er ekstra fokus på at holde tingene adskilt.

”Jeg tror ikke, der vil være de helt store problemer de kommende måneder. Men hvis man oplever det, skal man være ekstra meget på vagt,” siger Allan Boye Thulstrup.

Flere sager viser, at politikerne har brugt kommunens ansatte til profilering af dem selv. Både op til valgkampe og i den mellemliggende periode.

Grøn kommune og borgmester-tv

I maj 2021 gik Odense Kommune for langt, da borgmester Peter Rahbæk Juel (S) spillede en alt for central rolle i en annoncekampagne om Odense som grøn kommune. Annoncen blev af lokale politikere kritisereret for at være ”en tidlig valgannonce betalt af borgerne”, og den fik kritik af kommunens egne jurister, fordi det ikke fremgik tydeligt nok, at byrådet stod bag planen – ikke kun borgmesteren.

Reglen var også i spil – om end på en lidt anden måde – da den tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V) i 2015 blev kritiseret for at have brugt en medarbejder i regionen som kommunikationsmedarbejder og personlig assistent, da Carl Holst stillede op til Folketinget. Den konstellation var ifølge Statsforvaltningen ulovlig. Sagen blev dog henlagt af Rigsadvokaten i 2017, da det ikke kunne dokumenteres, at der var tale om andet, end at medarbejderens arbejde var frivilligt – og at det var i et omfang, der ikke havde påvirket hans andre opgaver.

For nylig blev kommunikationsafdelingen i Ishøj kritiseret for, at kommunens egen tv-kanal, TV Ishøj, er for meget talerør for borgmester Ole Bjørstorp.

”Det lugter af noget, der minder om stats-tv i Ishøj, og det synes jeg faktisk er uhyggeligt at tænke på,” sagde Venstres byrådsmedlem Lennart Hartmann Nielsen til DR.

”Så opstår der et krydspres”

I undersøgelsen har et medlem i en kommune oplevet ”en enkelt opgave eller to”, hvor initiativet kom fra kommunaldirektøren.

”Men når vi forklarede, at det kan vi ikke, så blev det accepteret. Borgmesteren er meget bevidst om ikke at bruge kommunikationsafdelingen til sit partiarbejde,” skriver medlemmet.

En anden skriver, at der i organisationen er meget forskellige opfattelser af, hvor grænsen går.

”I en del af kommunikationsafdelingen (ikke nødvendigvis ledelsen) kan vi nemt se grænsen, men det kan politikerne og andre dele af embedsværket ikke altid, og så opstår der et krydspres,” skriver medlemmet.

Hvis chefen ikke har en kommunikationsbaggrund, kan det være svært at løfte diskussionen, siger Allan Boye Thulstrup.

”Men så må man insistere på, at det er en vigtig diskussion,” forklarer han.

I undersøgelsen skriver 30 procent, at det ville være en hjælp i deres arbejde, hvis der blev formuleret mere præcise regler for, hvad der er partineutral kommunikation, og hvad der er partipolitisk kommunikation. Allan Boye Thulstrup tilføjer, at DJ gerne faciliterer en debat om gråzonerne, hvis der er interesse for det blandt medlemmerne. Men han tror ikke, at flere regler gør en forskel.

”Der er jo allerede regler mod, at offentligt ansatte laver partipolitisk kommunikation. Man kan lave 10 regler mere, der siger det samme på forskellige måder.”

Rettelse: 

Vi nævner i denne artikel sagen, hvor tidligere regionsrådsformand Carl Holst (V) blev kritiseret for at have brugt en medarbejder i regionen som kommunikationsmedarbejder og personlig assistent, da han stillede op til Folketinget. Det var ifølge Statsforvaltningen ulovligt, men sagen blev siden henlagt af Rigsadvokaten. At sagen siden blev henlagt fremgår ikke af artiklen i Fagbladet Journalisten men er tilføjet i denne version. Vi beklager, at det ikke fremgik af magasin-artiklen.