Nyhedsoverblik

Radio IIII kom i den grad til at lave en fejl, da vært Ditte Okman i sidste uge grinede, da hun hørte stemmen fra en person med handicap blive afspillet i en udsendelse.

Det erkender Radio IIII's direktør og ansvarshavende chefredaktør, Nikolai Thyssen, nu. Det sker i et opslag på sociale medier, hvor han beklager episoden.

”Undskyld til alle jer, det ramte,” skriver han og fortsætter:

”Jeg er oprigtigt ked af det, der skete. Vi kommer til at lave fejl igen, det ville være løgn at sige andet. Men vi fortsætter ikke, som om intet er hændt. Det gælder også, når støvet har lagt sig.”

Afslutningsvis skriver direktøren, at det ikke tilkommer ham at udlægge de vilkår, mennesker med handicap lever under. Derfor opfordrer han i stedet til at læse det opråb, som 33 medlemsorganisationer sendte ud i slutningen af sidste uge. I den opsang gjorde organisationerne det klart, at episoden i radiostudiet ikke var en enlig svale, men et billede på et dybere problem i samfundet.

Retten lagde blandt andet til grund, at rettighederne til optagelserne for perioden frem til den 1. december 2018 tilkom forfatteren, og at forfatteren – for så vidt angår optagelserne efter den 1. december 2018 – i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention havde ret til beskyttelse mod krænkelser af privatlivets fred, herunder en ret til beskyttelse af omdømme og af retten til eget billede.

Hensynet til filminstruktørens og producerens ytrings- og informationsfrihed kunne ikke føre til et andet resultat, skriver Retten på Frederiksberg.

Venstres formand Troels Lund Poulsen har oven på sin øjenoperation skrevet en opslag på sociale medier, hvor han kritiserer en politisk kommentator i en DR-podcast for at kalde det et ‘kæmpe svaghedstegn’, at Troels Poulsen ikke deltog i regeringsforhandlingerne i mandags, fordi han har ‘ondt i øjet’.

”Normalt gider jeg ikke synke ned på det niveau. Men helt ærligt, nu er min grænse nået for, hvad jeg vil finde mig i!,” skriver Troels Lund Poulsen.

Ifølge Anders Emil Møller, Ledende Redaktionschef, DR Nyheder, er der imidlertid ikke tale om en politisk kommentator fra DR.

”Troels Lund Poulsen kritiserer noget en gæst i et af vores programmer siger, og det er han selvfølgelig i sin gode ret til. Men der er tale om en ekstern kommentator, og de har frihed til at sige og mene, hvad de vil. Der er jo ytringsfrihed. For mig er det vigtige, at vores vært efterfølgende reagerer ved at bringe fakta på banen og minde både gæst og lyttere om, at Troels Lund Poulsen er ramt af en alvorlig øjensygdom,” forklarer Anders Emil Møller i en mail.

På det sociale medie X undskylder politisk kommentator Jacob Bruun, at det kom "for hårdt ud" i podcasten, da han sagde, at Troels Lund Poulsens øjensygdom var udtryk for "et svaghedstegn".

BBC meddelte på et medarbejdermøde onsdag en beslutning om at nedlægge 10 procent af alle stillinger på tværs af afdelinger.

Her annoncerede ledelsen, at mellem 1.800 og 2.000 stillinger potentielt kunne nedlægges. Det skriver det internationale journalistforbund (IFJ).

Nedskæringen begrundes med et behov for at spare omkring 500 millioner pund i løbet af de næste to år, svarende til godt 4,2 milliarder danske kroner.

Ledelsen varslede også udgiftsbesparelser på rejser, deltagelse i eksterne arrangementer og brugen af freelancere. Desuden vil BBC være mere tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere.

Laura Davison, det britiske journalistforbunds generalsekretær, udtaler i en erklæring onsdag, at ”planerne om mere brutale jobnedskæringer er forkerte, skadelige og vil forårsage usikkerhed og stress for medarbejderne hos BBC.”

Ifølge generalsekretæren underminerer nedskæringerne BBC's evne til at opfylde sine formål om at levere kvalitetsjournalistik, der informerer, uddanner og underholder.

”BBC kan ikke levere kvalitetsjournalistik uden de talentfulde og erfarne medarbejdere, der gør det muligt,” siger hun i erklæringen.

Det britiske journalistforbund (NUJ) har tidligere rejst bekymringer over for BBC's ledelse over manglen på rekruttering og reduktionen i antallet af freelancere og den potentielle overbelastning, som det pålægger de tilbageværende journalister.

Vinderen af det ungarske valg, Péter Magyar, vil lave en lang række ændringer i det ungarske mediebillede.

Han vil suspendere udsendelser på statslige medier, vedtage en ny medielov samt oprette en ny mediemyndighed. Derudover siger han, at han vil sikre pressefriheden.

”Alle ungarere fortjener public service-medier, som viser sandheden,” sagde Magyar onsdag på den statslige radiostation Kossuth ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Magyar og hans parti, Tisza, har fået et såkaldt superflertal på mindst to tredjedele af pladserne i landets parlament. Dermed kan han ændre i den ungarske forfatning.

Under Viktor Orbán og hans parti, Fidesz, fik Ungarn kritik for at have et mediebillede, der i høj grad favoriserede regeringen.

Pressefrihedsorganisationen Journalister Uden Grænser (RSF) anslog før valget, at 80 procent af Ungarns presse kontrolleres af ”oligarker” med forbindelse til den afgående regeringskoalition. Statslige annoncemidler går i høj grad til netop de medier.

Folketingsmedlem Nadja Nathalie Isaksen fra Borgernes Parti skriver i et opslag på Facebook, at hun er utilfreds med at medierne de seneste par dage begyndte at opsøge hendes familie og venner.

En veninde åbnede – ifølge Nadja Nathalie Isaksen – for eksempel døren og blev mødt af ”en grænseoverskridende journalist”.

Veninden havde ikke lyst til at medvirke, men journalisten fortsatte med at stille hende spørgsmål, skriver hun i opslaget.

”Hun blev både rystet, bange og enormt utilpas, da hun grædende ringede til mig,” forklarer Nadja Nathalie Isaksen.

Formand i Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen, kalder i et opslag episoden langt over grænsen.

Til P1 Morgen forklarer Berlingske, at mediet ikke udtaler sig om research eller artikler, der ikke er udgivet. Chefredaktør Tom Jensen oplyser til Journalisten, at han ikke har yderligere at tilføje.

Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, arbejder på en politianmeldelse af en kommentar fra kvotekongen John Anker-Hametner, som han opfatter som en voldstrussel mod et af mediets journalister.

Det skriver Frihedsbrevet.

For man må hjertens gerne skælde ud på Frihedsbrevets journalister.

“Men vi finder os ikke i trusler om vold, og især ikke i en tid hvor journalister i stigende grad bliver målskiver for pressehad. Derfor ser vi ingen anden udvej end at politianmelde John-Anker Hametner Larsen,” siger Mads Brügger til Frihedsbrevet.

Kommentaren fra John Anker-Hametner Larsen faldt i et kommentarspor på en annonce fra Frihedsbrevet på Facebook. Kvotekongen blev i maj sidste år interviewet af netop Frihedsbrevet, og natten til fredag den 9. april i sidste uge gav han altså i den grad udtryk for sin utilfredshed over Frihedsbrevet og mediets journalist:

“Jeg fik hans navn og en skønne dag klapper jeg ham i gulvet,” stod der blandt andet i kommentaren.

Der er markante ændringer på vej i Politikens øverste ledelse. Efter næsten 10 år stopper Mette Davidsen-Nielsen som kulturredaktør Politiken. Samtidig skifter Politikens digitale direktør Troels Behrendt Jørgensen til et job som direktør og chefredaktør for Ugebrevet A4. Det oplyser Politiken i en pressemeddelelse.

I sin nye rolle på Politiken skal Mette Davidsen-Nielsen udvikle et nyt podcastformat med fokus på eksistentielle og relationelle spørgsmål i moderne menneskers liv. Podcasten vil blive suppleret af en fast klumme og livearrangementer. Hun fortsætter med redaktøransvaret for navne- og satirestoffet.

Mette Davidsen-Nielsen peger selv på ønsket om at komme tættere på det publicistiske arbejde som motivation for skiftet:

”Jeg har haft 10 spændende og sjove år i spidsen for en stor og stærk kulturredaktion, og jeg er meget stolt af det, vi har skabt sammen. Nu glæder jeg mig til i højere grad selv at arbejde med journalistik og formidling og til at fordybe mig i de spørgsmål om relationer i det moderne menneskeliv, som optager mig – og som jeg oplever optager rigtig mange mennesker,” siger hun.

Politikens digitale direktør Troels Behrendt Jørgensen tiltræder som ny direktør og chefredaktør for Ugebrevet A4. I de seneste 10 år har han haft ansvaret for den digitale transformation.

Til A4 Medier siger Troels Behrendt Jørgensen, at abonnementsmodellen er vejen frem for seriøs journalistik.

”Her indtager A4 Medier rollen som det medie, der sætter den danske model til debat, udfordrer den og udvikler den gennem lødig og uafhængig journalistik.”

Politiken indleder nu processen med at finde en ny kulturredaktør. Stillingen slås op internt og eksternt. Stillingen som digital direktør genbesættes ikke i sin nuværende form.

2025 blev et flot økonomisk år for Fagbladet Folkeskolen med fortsat annoncevækst og markante investeringer. På to år har Fagbladet Folkeskolen for eksempel løftet sin annonceindtjening med 41 procent. Det skriver Fagbladet Folkeskolen i forbindelse med medievirksomhedens årsregnskab, som netop er offentliggjort

I 2025 blev alle Fagbladet Folkeskolens digitale platforme relanceret. Samtidig blev der investeret i en ny kursusportal, debatskole og medarbejderne flyttede ind i nye lokaler. Desuden købte Fagbladet Folkeskolen 'Lejrskolekataloget'.

På trods af investeringerne har Fagbladet Folkekolen realisere et EBITDA-resultat på 1.478.000 kroner i 2025 og et årsresultat efter skat og afskrivninger på knap 973.000 kroner. Egenkapitalen var dermed 5,6 millioner kroner ved årets udgang.

2025 blev også et positivt år journalistisk for Fagbladet Folkeskolen, der vandt to priser ved årets Anders Bording-prisfest.

Medievirksomheden modtog Anders Bordings Mediepris for ”at løfte et 143 år gammelt fagmedie ind i en ny tid med et moderne, brugernært og dagsordensættende journalistisk univers”.

Ansv. chefredaktør og adm. direktør Andreas Marckmann Andreassen modtog desuden Anders Bordings Særpris.

TV 2, der ellers altid finder det problematisk, når politiet vil have research- og råbåndsmateriale udleveret, var klar til at udlevere de bånd, som Retten i Glostrup havde pålagt TV 2 at udlevere.

Men det er ikke sikkert, at det alligevel bliver nødvendigt:

”Retten i Glostrup har nu pålagt TV 2 at udlevere en del af råbåndsmaterialet fra ’Den sorte svane’. Den kendelse havde vi tænkt os at efterleve, men nu kan vi forstå, at andre vil kære den til landsretten, og vi ser derfor frem til deres vurdering af sagen,” udtaler Michael Nørgaard, chefredaktør for TV 2 Dokumentar, i en skriftlig kommentar til Journalisten.

Meldingen kommer, efter Retten i Glostrup har pålagt TV 2 at udlevere råbånd fra 'Den sorte svane' med rockeren Fasar Raja og hans advokat.

Fasar Raja blev optaget med skjult kamera og mikrofon og fik en ret fremtrædende rolle i tv-programmet. Politiet sigter ham for at have begået flere lovovertrædelser, og råbåndene skal udleveres til brug for forsvareren, advokat Anders Schønnemann. Det fik han delvist medhold i.

Retten afgjorde dog, at journalisternes interne korrespondance ikke skal udleveres og har dermed afvist en stor del af anmodningen. Det er også det, der gør, at TV 2 ikke selv har kæret kendelsen.

”Den dimension i kendelsen er vi enige i og tilfredse med,” udtaler Michael Nørgaard.

Siden 2017 er antallet kommunikationsansatte i staten steget med 42 procent.

Det viser en opgørelse, som Kforum har lavet på baggrund af tal fra Økonomistyrelsen.

Konkret er antallet af årsværk fra DM Kommunikation steget med 46 procent, mens antallet af DJ-medlemmer er vokset med 37 procent.

Sidste år præsenterede den daværende SVM-regering et statsligt arbejdsprogram med besparelser på statens administrationen på 6.500 årsværk.

Men det er ikke kommunikation, der er blevet sparet på, viser tallene.

Allan Boye Thulstrup, formand for Dansk Journalistforbund, siger til Kforum, at hvis nogle forbinder kommunikationsansatte i det offentlige som ”kolde hænder”, der kan spares væk, er det helt forkert.

”Kommunikationsfolk er jo netop med til at spare en hel masse arbejdsopgaver. Hver eneste gang, en borger bliver ramt af noget information, kan det være, at man sparer et telefonopkald eller en mail inde i en styrelse eller et ministerium,” forklarer han.

De nye overenskomster i kommuner, regioner og stat er vedtaget efter urafstemning hos medlemmerne. For alle tre overenskomster er det mere end 90 procent af de afgivne stemmer, der er ja-stemmer.

For DJ-medlemmer ansat i kommunerne stemte 96,2 procent ja, i regionerne stemte 95 procent ja og i staten var det 92,6 procent.

Lise Møller Schilder, næstforperson i Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, er glad for afstemningens resultat.

”Det er rigtigt godt, at medlemmerne har stemt ja til de nye overenskomster. For det betyder, at de får lønstigninger, som kan mærkes og samtidig, at de får flere friheder, som giver luft til en bedre work-life-balance,” siger Lise Møller Schilder.

TV 2 skal udlevere råbånd fra dokumentarprogrammet 'Den sorte svane' til rockeren Fasar Raja og hans forsvarer.

Det har en dommer i Retten i Glostrup besluttet, skriver Ekstra Bladet.

Fasar Raja blev optaget med skjult kamera og mikrofon og fik en ret fremtrædende rolle i tv-programmet. Politiet sigter ham for at have begået flere lovovertrædelser, og råbåndene skal udleveres til brug for forsvareren, advokat Anders Schønnemann.

Han har fået delvist medhold.

Journalisternes interne korrespondance må han dog ikke få adgang til, fremgår det af dommerens kendelse.

”Vi er selvfølgelig på den ene side tilfredse med, at vi har fået delvist medhold og nu kan gøre os bekendte med det uredigerede materiale, hvor Fasar optræder. Det forventer vi, kommer til at flytte på meget,” siger advokaten til eb.dk.

Programmet fik premiere i maj 2024 og vakte stor opsigt. Det handler om blandt andet økonomisk kriminalitet. Centralt optræder Amira Smajic, der efter aftale med journalister har møder med en stribe personer. Blandt emnerne er hvidvask og sort arbejde.

I oktober samme år blev Fasar Raja anholdt af politiet, der sigtede ham for en stribe tilfælde af grov skatte- og momssvindel.

Der er brug for en ny lokaldemokratisk mediestøtte på 100 millioner kroner for at sikre lokalmediernes fremtid.

Sådan lyder det nu i et nyt udspil fra en alliance bestående af blandt andet Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Erhverv og Danske Lokalaviser.

De 100 millioner kroner skal ifølge alliancen gå til distribution af lokalaviserne og være et supplement til den støtte, medierne allerede får til produktion.

Distributionsstøtten skal ifølge alliancen være en midlertidig ordning over fire år og skal sikre at den digitale udvikling ikke bliver presset unødigt igennem, mens nogle befolkningsgrupper ikke følger med over på de digitale platforme.

”Hvis vi bare slukker for papiret i morgen, river vi tæppet væk under en stor gruppe borgeres adgang til information, demokratisk deltagelse og den lokale samtale. Med overgangsordningen åbner vi op for, at lokalmedierne fortsat kan løfte deres vigtige samfundsrolle, mens fremtidens mediemarked finder sine ben at stå på,” udtaler Thorkil Christensen, formand for Danske Lokalaviser, i en pressemeddelelse.

Puljen skal derfor lyde på 40 millioner kroner det første år og derefter falde til 10 millioner kroner i det fjerde år.

Med i alliancen er Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Erhverv, JFM, Folketidende Gruppen, Det Nordjyske Mediehus, Sjællandske Nyheder, Mediehusene Midtjylland, Flensborg Avis, Bornholms Tidende, Danske Lokalaviser samt Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder.

B.T. har ansat Emmely Smith i en nyoprettet stilling som videochef.

Emmely Smith kommer fra en stilling som digital redaktør på TV 2 Nyhederne og har tidligere været på Ekstra Bladet. Hun tiltræder i sin nye rolle på B.T. 1. juni.

“Vi er i fuld gang med en større oprustning på video, og det er en kæmpe glæde, at få Emmely med på holdet. Vi ser et stort potentiale i at udvikle vores videoindhold yderligere med masser af tempo og et tydeligt særpræg, der understøtte B.T.s identitet,” siger ansvarshavende chefredaktør Simon Richard Nielsen.

Emmely Smith overtager personaleansvaret for videoredaktionen, der er en del af nyhedsredaktionen under ledelse af journalistisk chef Niels Philip Kjeldsen.

Emmely Smith indtræder også i B.T.s chefgruppe.

Den nu 8 år gamle printavis til børn, Børneavisen, har rundet en rund milepæl med 10.000 abonnenter.

Det skriver JP/Politikens Hus, der står bag avisen, i en pressemeddelelse.

Den 24 sider tykke avis bliver leveret i abonnenternes postkasser en gang ugentligt og ifølge JP/Politikens Hus' seneste brugerundersøgelse fungerer avisen som en samtalestarter i børnefamilierne.

”Avisen er blevet et frirum, hvor forældre trygt kan lade deres børn udforske verden – uden behov for forældrekontrol,” siger Lise Bæksgaard Christophersen, redaktionschef på Børneavisen.

”Når jeg får henvendelser fra vores læsere og deres forældre, som fortæller om børn, der begejstret hiver avisen fra postkassen som det første om morgenen, så varmer det mit journalistiske hjerte og giver mig lyst til, at endnu flere børn skal have den oplevelse,” udtaler hun videre.

Komikeren Omar Marzouk anker en dom fra Københavns Byret, hvor han 23. marts blev straffet med ti dagbøder á 2.000 kroner for blandt andet at have kaldt journalist Jotam Confino for en slags ”vestlig udgave af Irans moralpoliti” og beskyldt ham for misinformation.

Oveni i dagbøderne skal Omar Marzouk ifølge dommen også betale sagens omkostninger og en godtgørelse til Jotam Confino på 75.000 kroner.

På Facebook skriver Omar Marzouk, at han mener, at han blev dømt for kritik rettet mod Israels politik, og derfor anker han.

”Det må aldrig blive ulovligt territorium i dansk debat,” skriver Omar Marzouk.

Nu tager han og advokat Tyge Trier sagen til Østre Landsret.

”Ikke bare for min skyld, men fordi den frie, kradse og polemiske debat skal beskyttes. Man skal kunne råbe vagt i gevær over for medierne, uden at det koster 75.000 kroner,” skriver Omar Marzouk.

I modsætning til almindelige straffesager, hvor det er anklagemyndigheden, som rejser tiltale, behandles sager om æreskrænkelser ofte som private straffesager.