Hvordan er den perfekte nyhedsgrafik?

”Det er en grafik, der kan stå alene, så man kun behøver grafikken for at forstå indholdet. Den skal være journalistisk vinklet og have så få ord og så lidt pynt og dikkedarer som muligt. Jeg ved fra mig selv, at hvis jeg ser noget grafik, som er for kompliceret, så springer jeg det bare over. Det må aldrig blive ”fancy pis i grafisk form”, som Jørgen Ejbøl engang sagde.”

Hvad er det sværeste at illustrere?

”Det er, når man ikke ved, hvordan tingene ser ud. Hvis jeg skal lave en grafik, hvor der optræder en bil, så er jeg nødt til at vide, om den er rød eller sort, og hvor præcist på vejen den stod. Grafik er ikke som tekst, hvor man kan lave cirka-formuleringer. Det skal være meget mere præcist, fordi det er så konkret. Derfor kan det være godt, at vi selv har kontakt med kilden. Vi stiller nogle andre spørgsmål end de skrivende, for vi ved præcist, hvad vi går efter.”

Hvis du skulle have en af dine nyhedsgrafikker hængende på din væg – hvilken så?

”Jeg sad lige og regnede ud, at jeg må have lavet omkring 20.000 grafikker. Men den med klap-o-meteret, som jeg vandt en pris for, synes jeg selv er god. Den kommunikerer godt, og det var en fed arbejdsproces med de skrivende. Eller da jeg var med på Galathea-ekspeditionen i 2007. Her var forskerne tilgængelige, og det gav spændende og anderledes grafikker.”

Nyhedsgrafik – er det kunst eller håndværk?

”Det kommer an på opgaven. Nogle opgaver er store, og vi har vilde og sjove brainstorms, hvor vi bare sidder og skyder løs. Men så er der også alt rugbrøds-arbejdet – tabeller, kort, grafer – der behøver man ikke lægge sin kreativitet. Det kan man spare sammen til de større ting. Med tiden får man et katalog af idéer, man kan bruge, hvis der er travlt, og det er der som regel. Det kan for eksempel være, hvis det handler om skoler, så er det oplagt at vise noget på en tavle. På den måde er mange af idéerne allerede tænkt før. Men nogle gange er man nødt til at tage den første den bedste idé. Og det er ikke altid, tingene bliver bedre, fordi man har god tid.”

Hvad er du særligt god til?

”Jeg synes, jeg er god til at gøre tingene overskuelige og enkle. Og så er jeg meget struktureret og god til at holde hovedet koldt i pressede situationer. Jeg lader mig ikke stresse, og jeg synes, jeg er hurtig til at få en idé. Jeg tænker meget i symboler. Nogle gange tænker jeg mine egne tanker i 1- og 2-spalter for at forenkle dem. Jeg tror også, det meget er min personlighed. Jeg er i virkeligheden ikke så verbalt kommunikerende. Ingen unødvendige dikkedarer fra mig. Og sådan formidler jeg også. Jeg koger det virkelig ind til det, det handler om.”

Hvad gad du godt være bedre til (som grafiker)?

”Jeg har været en dygtig frihåndstegner, men det er altså blevet lidt rustent hen over årene. Det handler om, at man er god til at se og registrere ting, og hvis man ikke gør det jævnligt, bliver man lidt visuelt slap. Jeg tager gerne en blok med, når jeg er på ferie, men det er ikke nok. Så gad jeg også godt blive god til After Effects – et program, man kan bruge til at lave animerede grafikker.”

Hvad synes du om nyhedsgrafikkens udvikling og vilkår?

”Der bliver lavet mange illustrationer og vignetter, men klassisk nyhedsgrafik synes jeg godt nok ikke, der er meget af mere. Genren havde sin storhedstid tilbage i firserne frem til begyndelsen af nullerne. Dengang tog vi på konferencer og blev inspireret af andre nyhedsgrafikere. Vi var flere på tegnestuen, og der var mere plads og flere muligheder for, at grafikken kunne få lov at være styrende. I dag skal det passes ind i skabeloner, og det kan være sværere at lave noget vildt. Tendensen er, at informationer bliver pakket ind i faktabokse, i stedet for at der bliver bestilt og lavet grafik. Men jeg oplever stadig, at vi nyhedsgrafikere er skattede medarbejdere, og at folk er glade for at arbejde sammen med os.”

Hvad skal journalister gøre for at få mest ud af samarbejdet med en grafiker?

”Jeg kan sige det, jeg har sagt i 35 år: De skal snakke med os først. Så snart de har en idé, skal de gå til os, så vi kan komme med input til det visuelle. Som regel bliver vi først koblet på, når artiklen er skrevet, og det triste er, at sådan har det altid været. Mange af de unge er dog flinke til at komme og spørge om grafikmuligheder, og set i lyset af, at læserne er mere og mere visuelt orienterede, bør nyhedsgrafik få en større rolle.”

Hvordan holder man den faglige begejstring ved lige efter 35 år?

”Der er ikke nogen dage, der er ens, og jeg ved aldrig, hvad jeg kommer ind til. Jeg elsker det uforudsigelige og er vild med den daglige puls og at følge med i, hvad der sker. Og så er det en god arbejdsplads med højt til loftet og skønne kolleger og gode vilkår for personlig udvikling. Som jeg nogle gange siger til min mand: Du har aldrig hørt mig sige, at jeg ikke gider gå på arbejde. Nu har jeg lige haft nogle fridage, og så glæder jeg mig til at komme derind igen i dag.”

Agnete Holk Lauridsen Foto: Tobias Nicolai