Hvorfor kan de fleste, der har læst nyheder den seneste måned, nok kende dit ansigt?

”Jeg har lavet et YouTube-program for DR, der hedder ’Ellen Imellem’, som har vist sig at være mere kontroversielt, end jeg lige troede. Det er eksploderet i medierne, og de eneste to billeder, der har været fra programmerne, har været nogen af mig med et rigtig lumsk udtryk under en masse kritiske rubrikker. Det er første gang, jeg har mit ansigt på noget.”

Hvordan har det været?

”Jeg skal ikke være bleg for at sige, at jeg har fået meget voksenskældud, så jeg har ikke haft så meget energi. Det har været en drænende affære. Det har været surrealistisk. Nogle dage har det været hårdt, og jeg har tænkt, om det ikke kunne stoppe.”

Du har selv fået idéen, pitchet den, tilrettelagt og været vært. Hvad er formålet med programmet?

”Som ung person og digitalt indfødt har jeg været på YouTube og Instagram nærmest hele mit liv. Jeg er opdraget med, at der er nogle virkeligheder ude på nettet, som kan være konspirationsteorier eller kontroversielle holdninger. Idéen har været at tage udgangspunkt i nogle af dem, der tror på de her mere obskure ting eller har kontroversielle holdninger, tage dem ind og diktere samtalen over for en person, som er meget kompetent eller meget vidende på det område.”

Hvad er det interessante ved at gøre det på den måde, hvor de medvirkende ikke ved, hvem der stiller spørgsmålene?

”Man faciliterer en samtale mellem nogle mennesker, som ellers ikke ville have snakket sammen. Jeg synes også, det retfærdiggør konceptet, at flere af de medvirkende har sagt, at de aldrig ville have snakket med den anden person.”

Hvorfor skal de have en stemme?

”Man kan kalde det realisme. Jeg tror ikke på idéen om, at hvis medierne ikke omtaler noget eller lukker øjnene for det, så eksisterer det ikke. I dag er det på godt og ondt ikke medierne, der dikterer, hvad folk får ind, men lige så meget sociale medier. På YouTube kan du komme ned i et ormehul af algoritmer, uden at der kommer et modsvar.”

Et af kritikpunkterne er, at DR har ført de medvirkende bag lyset og løjet over for dem. Hvorfor har det været nødvendigt at narre dem til at medvirke?

”Det giver selvfølgelig stof til eftertanke, at folk har følt sig så dårligt behandlet, og nogle har omtalt det som et decideret overgreb. Det har aldrig været intentionen, og det kan jeg kun være ked af. Men hele præmissen er, at de ikke skal vide, at det er en flat earther eller en abortmodstander, der er i øret på mig. Vi har forsøgt at give dem så meget, vi kunne, ved at sige, at der er satiriske elementer, og at der kommer overraskende spørgsmål. Så jeg synes ikke, vi har ført folk bag lyset.”

Hvordan oplevede du selv interviewsituationerne?

”Det at spille et fuldstændigt blankt medium generer mig ikke. Jeg er villig til at give kald på min stolthed for at få et grin ud af en akavet situation. Det mest ubehagelige og grænseoverskridende var i abortvideoen. Jeg er selv brændende aborttilhænger og var enig med alt, der kom ud af Pernille Skippers mund, så det var hårdt for mig at skulle levere de holdninger og få en overhaling af hende. Jeg måtte bide det i mig og holde fast i, at jeg synes, at der er en grund til det, og at det er godt, at vi får talt om de her ting.”

Hvordan synes du debatten om programmet har været?

”Der har verseret en diskussionen om viden versus holdninger. Selvfølgelig er der faktuelle sandheder. Men på nettet er en holdning lige så god som fakta. Det ville være totalt at foretrække, at det stod bøjet i neon, om noget var enten fakta eller holdning, men det er en utopi. Hele diskussionen er foregået mellem nogle voksne mennesker uden for målgruppen. Jeg har prøvet at ramme andre unge, ud fra hvad jeg selv synes er interessant og sjovt. Hvis man kigger i kommentarsporene på YouTube, er der mange, der synes, at det er fedt.”

Hvad tænker du om, at DR bliver beskyldt for at lave fake news med det her program?

”Fake news er for mig noget, der står uimodsagt. Når en person får lov til at gå planken ud med sin teori og er sat over for en af Danmarks mest kendte astrofysikere, står det ikke uimodsagt. Og jeg vil holde fast i, at det er satire. Noget, det i hvert fald ikke er, er journalistik, og det synes jeg fremgår tydeligt. I så fald ville jeg være verdens dårligste journalist. Det ville jo være helt grotesk dårligt.”

Hvad kan du se ved de her programmer, som nogle af de medvirkende og kritikerne ikke kan se?

”Det har sin eksistensberettigelse, fordi vi har startet nogle samtaler blandt unge mennesker om nogle ret tunge emner. Unge mennesker bryder sig ikke om at få fortalt, hvad de skal synes. I nogle tilfælde er det en faktuel sandhed, i andre videoer er det to holdninger, der bliver præsenteret gennem spørgsmålene. Hvad synes man så selv?”

Hvordan har det været at blive kendt på det her?

”Det er min værtsdebut og det første, jeg nogensinde selv laver. Når det er så debatskabende, er det klart, at jeg nogle gange ryster lidt i bukserne og tænker, om jeg bare skal flytte tilbage til Jylland og lave en hundekennel. Men dem, jeg har forsøgt at nå, har forstået det. Jeg kan nok skyde en hvid pil efter at blive den næste vært på TV Avisen, men det er heller ikke der, jeg er. Jeg synes, at det er fedt at lave YouTube-lol og noget, som har lidt bid og er kontroversielt. Og jeg har fået modet igen efter et par uger, hvor jeg har tænkt, om mit liv var ovre.”

—

INFO: ’Ellen Imellem’

’Ellen Imellem’ har vakt stor kritik og debat, siden det første afsnit udkom den 18. maj.

I programserien er en medvirkende i studiet for at svare på spørgsmål fra Ellen Kirstine Jensen, der spiller journalist. De medvirkende tæller blandt andre astrofysiker Anja C. Andersen, evolutionsforsker Peter C. Kjærgaard, ernæringsekspert Morten Elsøe og Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper.

De medvirkende ved ikke, at de faktisk bliver interviewet af henholdsvis en fladjords-teoretiker, en kreationist, en tyk-aktivist eller abortmodstander. Inden deres medvirken har de blot fået at vide, at de skal deltage i et interview med Ellen Kirstine Jensen, og at interviewet vil have satiriske elementer og ’anderledes spørgsmål’.

Foto: Thomas Nielsen