”Du kan dybest set sidde som lokalpolitiker og sprede fake news, for de eneste til at være kritiske over for dig er dine politiske modstandere.”

Sådan siger Per Møller, viceborgmester i Hjørring Kommune.

Han har gennem de senere år været vidne til, at antallet af lokale journalister på Nordjyske er faldet markant, mens avisen er gået fra 13 lokalredaktioner i 2010 til et rundt nul i 2025. Antallet af fastansatte DJ-medlemmer er samtidig faldet fra 98 ved sidste kommunalvalg til 57 i dag.

Og viceborgmesteren Per Møller er ikke den eneste lokalpolitiker i det nordjyske, der har bidt mærke i udviklingen. I byrådssalen står stolen bag presseskiltet tom, og ifølge Hjørring-borgmester Søren Smalbro (V) holdt journalisterne stort set op med at komme til byrådsmøderne for fem-seks år siden.

I manges øjne er Nordjyske blevet et mindre lokalt og mere regionalt medie. Nogen, der med Søren Smalbros ord kommer forbi, når der er ”noget drama”.

Undervejs i nedskæringerne på Nordjyske blev det besluttet, at Nordjyske skulle slippe kommunerne som stofområder. Nordjyskes journalister skal i stedet for det kommunale fokusere på fire stofområder: Samfund, sport, erhverv og ’vores liv’.

Politikerne oplever en udvikling, hvor Nordjyske før havde snor i at finde og forklare, hvad der skete i Nordjyllands 11 kommuner og byråd.

Efterlyser vagthund

Nu bliver historierne fortalt i fragmenter, et virvar af pressemeddelelser, SoMe-opslag og mindre bearbejdede historier og debatindlæg på nye netmedier.

Udramatiske historier om en ny vejføring eller en miljøtilladelse til en lokal virksomhed er blevet for små for Nordjyske.

”Man skal mange gange selv søge oplysningerne om, hvad der sker i ens lokalområde, når det har den karakter,” siger Søren Smalbro.

Eller som Per Møller, Hjørrings konservative viceborgmester, siger:

”Uanset om det er på tv eller i avisen, så har journalister altid været gode til at fortælle en historie. Men den fælles historie om vores kommune, den er ligesom væk.”

Politikerne forstår, at de tilbageværende journalister på Nordjyske knokler. Men de savner, at der er en journalist til stede. De efterlyser en vagthund, også når valgløfterne svirrer.

”Vi har rigtigt meget brug for, at der er en presse, som går ind og siger: Det kan godt være, du vil give gratis mad til alle skoleelever, men hvor skal pengene komme fra?” siger Birgit S. Hansen, tidligere borgmester i Frederikshavn Kommune.

For eksempel gik der en måned, fra Jammerbugt Kommune i juni sendte planerne om Danmarks måske største energiø i høring, og til at Nordjyske omtalte den. Energiøen skal være på størrelse med 900 fodboldbaner.

”Det er da mærkeligt, at et medie som Nordjyske ikke skriver, at det så er sendt i høring,” siger Mogens Gade (V), Jammerbugts borgmester gennem 24 år.

Går til andre medier

I stedet for at gå til Nordjyske går politikerne i stigende grad til nye netmedier som Nordsøposten. Det gør Hjørring-borgmesteren Søren Smalbro ofte, hvis han vil hurtigt ud med et budskab.

”Når man før i tiden var i Nordjyske, så de fleste det. Nu kan du sagtens være en del af en stor artikel med stort billede, og så er der kun et fåtal, der ser det. Hvis du derimod lægger noget op på Facebook eller på Nordsøposten, så ved du, at folk med garanti har set det,” siger Søren Smalbro.

”Hvis jeg sender en sms, går der typisk 15-20 minutter, så ligger min kommentar der,” siger Søren Smalbro.

På nogle af de nye netmedier er den journalistiske bearbejdning dog højst begrænset, siger flere af lokalpolitikerne.

”Hvis man skal være lidt grov, fungerer nogle af de nye medier mere som Facebook-sider end som deciderede medier. De bringer mange lokale og hyggelige historier, men der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved tingene,” siger Per Møller.

Nuværende byrådsmedlem for Konservative i Frederikshavn John Lamp er til gengæld fuldt tilfreds med de nye medier.

”Jeg har ikke en forventning om, at de her lokale netmedier går ud og laver et journalistisk stykke arbejde. Jeg er tilpas med, at hvis jeg har et læserbrev eller noget, sender de det ud til offentligheden. Så er mit behov opfyldt,” siger John Lamp.

Også i Frederikshavn Kommune mærker man, at Nordjyske når ud til færre læsere end før. Som et modsvar har kommunen selv oprustet på kommunikation.

”Jeg ved godt, at nogen synes, at det gjorde vi for at undgå de kritiske spørgsmål,” siger Birgit S. Hansen (S), tidligere borgmester i Frederikshavn Kommune.

”Men det var også af nød for at nå ud til borgerne,” siger hun.

Men kommunen afdækker ikke de kritiske historier om sig selv.

”Vi laver da ikke en pressemeddelelse, hvor der står, at vi havde fået fem sager retur fra planklagenævnet. Det tror jeg ikke, der er mange kommuner, der gør,” siger Birgit S. Hansen.

Skal ikke tilbage

Chefredaktøren på Nordjyske, Kevin Walsh, erkender, at de nedlagte lokalredaktioner gør det sværere at have en føler med, hvad læserne rundt omkring er optaget af. Og at der er historier, Nordjyske misser, fordi de er blevet færre. Som den 900 boldbaner store energiø i Jammerbugt Kommune.

”Jeg kan godt give borgmester Mogens Gade ret i, at den historie skulle vi nok have været på. Der er sager, hvor vi ikke er gode nok til at følge dem til dørs, og energiøen var virkelig en stor dagsorden.”

Alene på de to år, Kevin Walsh har været Nordjyskes chefredaktør, har der været tre fyringsrunder. Han er enig i, at det er en udfordring, at de er blevet færre.

”Det skal jeg ikke lægge skjul på. Vi er et andet hus, og vi har en anden økonomi end før,” siger han.

Men han mener ikke, Nordjyske skal tilbage til at dække kommunerne med øremærkede lokalredaktioner og journalister som før. I hans optik er Nordjyske gået væk fra at lave ”postnummer-journalistik”.

”Det var historier, vi tidligere bragte, fordi de passede til, at vi havde afsat nogle lokalsider i avisen med historier fra kommunen, så folk kunne se sig selv i avisen. Men det var ikke nødvendigvis de mest relevante historier, der kom ud af det,” siger han.