Halvdelen af Nordjyskes journalister er forsvundet. Det kan tydeligt mærkes

Borgmester Søren Smalbro (V) stiller sig midt i Hjørrings byrådssal og peger på den tomme stol ved det sorte skilt, hvor der står ”presse”.

”Da jeg startede i lokalpolitik i 2013, var det så sikkert som amen i kirken, at der sad en journalist fra Nordjyske ved byrådsmøderne,” siger han.

Nu står stolen tom.

”Journalisterne holdt stort set op med at komme for fem-seks år siden.”

I manges øjne er Nordjyske blevet et mindre lokalt og mere regionalt medie. Nogen, der med Søren Smalbros ord kommer forbi, når der er ”noget drama”.

Imens er en række små netmedier skudt op. Selv tyer borgmesteren ofte til det lokale Nordsøposten, hvis han vil hurtigt ud med et budskab.

”Hvis jeg sender en sms, går der typisk 15-20 minutter, så ligger min kommentar der,” siger Søren Smalbro.

Han kan næsten glemme Nordjyske. Hvad der ærgrer ham.

”Jeg har stor respekt for Nordjyske og læser avisen hver dag. Men jeg kan se, hvordan de forandrer sig, fordi de er på et svært marked,” siger Søren Smalbro.

Spredt for alle vinde

Overalt i Danmark er lokale og regionale medier pressede.

Situationen er så alvorlig, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt har talt om en ”veritabel nedslagtning” i antallet af lokalredaktioner og advaret om nyhedsørkener.

Så alvorlig, at Magtudredningen har luftet spørgsmålet, om især de lokale og regionale medier fortsat kan være dem, der højner den lokale debat om politik og samfund.

Og så alvorlig, at Constructive Institute frem mod kommunalvalget 18. november sender 400 journaliststuderende ud på 50 lokalredaktioner. For at undgå, at kommunalvalget i november bliver ”det dårligst dækkede valg” i en menneskealder. 10-12 af dem skal til Nordjyske.

Siden kommunalvalget i 2021 er der forsvundet næsten 250 journalister og fotografer på de lokale medier, viser en optælling lavet af Journalisten. Nogle steder er bemandingen næsten halveret på blot fire år. For eksempel er alle fastansatte fotografer væk på Nordjyske, og antallet af DJ-medlemmer er barberet ned fra 98 til 57.

Pengene er så knappe, at avisen ikke længere udkommer i løssalg. Fra 2027 end ikke på papir.

Undervejs i nedskæringerne blev det også besluttet, at Nordjyske skulle slippe kommunerne som stofområder. Der er ikke længere journalister og lokalredaktioner dedikeret til at dække de enkelte kommuner.

Det er en forandring, både journalister og lokalpolitikere mærker.

Politikerne beskriver en udvikling, hvor Nordjyske før havde snor i at finde og forklare, hvad der skete i Nordjyllands 11 kommuner og byråd. Nu bliver historierne fortalt i fragmenter, et virvar af pressemeddelelser, SoMe-opslag og mindre bearbejdede historier og debatindlæg på nye netmedier.

Udramatiske historier om en ny vejføring eller en miljøtilladelse til en lokal virksomhed er blevet for små for Nordjyske.

”Man skal mange gange selv søge oplysningerne om, hvad der sker i ens lokalområde, når det har den karakter,” siger Søren Smalbro.

Eller som Per Møller, Hjørrings konservative viceborgmester, siger:

”Uanset om det er på tv eller i avisen, så har journalister altid været gode til at fortælle en historie. Men den fælles historie om vores kommune, den er ligesom væk.”

Det forladte fotohjørne

For fem år siden havde Nordjyske syv lokalredaktioner. En af dem lå i Hjørring på Sct. Olai Plads, hvor journalister, fotografer og redaktører dækkede Hjørring, Hirtshals og Løkken tæt.

Den håndfuld journalister, som på en typisk dag kommer på redaktionen, har ikke længere til opgave at dække lokalområdet. Nordjyskes journalister skal i stedet fokusere på fire hovedområder: Samfund, sport, erhverv og ’vores liv’.

De fleste journalister skriver deres historier fra Aalborg. En udvikling, tillidsrepræsentant Merete Ejsing Horn er ked af.

”Vi ringer flere historier hjem fra skrivebordet og laver færre reportager. Desværre. Dermed ikke sagt, at kollegerne ikke laver god journalistik, for det gør de. Men reportagen er valgt fra,” siger hun.

Før skrev Nordjyske også flere historier, som var mellemregninger, husker hun.

”Det gjorde, at vi opbyggede et kendskab og kunne se ting og mønstre, som andre ikke kunne se,” siger Merete Ejsing Horn.

Hun er bekymret for, om Nordjyske kan dække kommunalvalget 18. november på en måde, så læserne kan bruge Nordjyske som deres medie. Bange for, at de er kommet for langt væk fra det nærpolitiske.

”Vi er ikke længere fuldt til stede i de nordjyske kommuner, og på den måde har vi ikke det fulde indblik i, hvordan den kommunalpolitiske hverdag er for politikerne og borgerne i de enkelte kommuner,” siger Merete Ejsing Horn.

Men også mellem valgene kan Nordjyskes opmærksomhed føles som langt væk.

Merete Ejsing Horn siger, at det største problem for Nordjyskes dækning er den politiske hverdag mellem valgene.

”Op til valgene skal politikerne nok gøre deres vælgere opmærksomme på alt det, de gerne vil gøre, og være synlige i mediebilledet. Men imellem valgene – når løfterne skal opfyldes – har de måske nemmere ved at gå under radaren, når de lokale medier ikke fylder meget i kommunen,” siger Merete Ejsing Horn.

”Farligt for os”

Alene på de to år, Kevin Walsh har været Nordjyskes chefredaktør, har der været tre fyringsrunder. Han er enig i, at det er en udfordring, at de er blevet færre.

”Det skal jeg ikke lægge skjul på. Vi er et andet hus, og vi har en anden økonomi end før,” siger han.

Men han mener ikke, Nordjyske skal tilbage til at dække kommunerne med øremærkede lokalredaktioner og journalister som før. I hans optik er Nordjyske gået væk fra at lave ”postnummer-journalistik”.

”Det var historier, vi tidligere bragte, fordi de passede til, at vi havde afsat nogle lokalsider i avisen med historier fra kommunen, så folk kunne se sig selv i avisen. Men det var ikke nødvendigvis de mest relevante historier, der kom ud af det,” siger han.

I stedet for at dække møder i byrådene og de politiske udvalg har Nordjyske planer om at bruge kunstig intelligens til at identificere de vigtigste politiske sager og emner.

”Det er et setup, der kan kompensere for noget af det fysiske,” siger Kevin Walsh.

Han er ikke bekymret for kommunalvalgsdækningen, når man ser på det samlede mediebillede i Nordjylland.

”For Nordjyske er det vigtigste ikke at være tæt på den kommunalpolitiske dagsorden, men om at være tæt på nordjyderne. Og en god valgdækning handler ikke kun om mængde, men også om kvalitet. Opgaven for os er at fortælle de historier, der er vigtigst for vælgerne. Og så er der jo også DR Nordjylland, TV 2 Nord og de nye netmedier til at supplere,” siger Kevin Walsh.

Danskerne er meget interesseret i lokale nyheder. Og de vil hellere have dem fra deres lokalmedier end fra sociale medier som Facebook, viser ’Danskernes brug af nyhedsmedier’ fra Roskilde Universitet i år.

Helt op mod 60 procent af danskerne svarer, at de bliver informeret bedst om lokalpolitik i nyhedsmedierne.

Kun 18 procent svarer de sociale medier.

For Nordjyske er udfordringen at omsætte den interesse til penge i kassen i form af flere betalende digitale abonnenter.

”Der er for mange – politikere, erhvervsliv og nordjyder over en bred kam – der godt ved, at vi er vigtige. Men de synes ikke, at de behøver Nordjyske. Det er farligt for os. Vi har mistet noget vitalitet,” siger Kevin Walsh.

Opmærksomheden er væk

Nordjyske politikere siger på stribe, at de ikke vil kritisere Nordjyske, hvor journalisterne knokler løs og gør, hvad de kan. Politikerne oplever bare stadig et fravær af opmærksomhed. Savner, at der er en journalist til stede.

For eksempel gik der en måned, fra Jammerbugt Kommune i juni sendte planerne om Danmarks måske største energiø i høring, og til at Nordjyske omtalte den.

Energiøen skal være på størrelse med 900 fodboldbaner.

”Det er da mærkeligt, at et medie som Nordjyske ikke skriver, at det så er sendt i høring,” siger Mogens Gade (V), Jammerbugts borgmester gennem 24 år.

Fødekæden, hvor en lokalhistorie startede i Nordjyske, er væk, siger flere lokalpolitikere. Nu starter en sag i vidt omfang på et af de nye netmedier, i kommunernes kommunikationsafdelinger eller på Facebook.

Hvor for eksempel Jammerbugts nye energiø har været debatteret.

”Så sker der det, at folk begynder at skrive om det på Facebook, frem for at det kører via et objektivt medie. Det giver en forråelse af debatten,” siger Mogens Gade.

Politikerne kan også mærke, at Nordjyske når ud til færre læsere. Som et modsvar har kommunerne selv oprustet på kommunikation.

”Jeg ved godt, at nogen synes, at det gjorde vi for at undgå de kritiske spørgsmål,” siger Birgit S. Hansen (S), tidligere borgmester i Frederikshavn Kommune.

”Men det var også af nød for at nå ud til borgerne,” siger hun, som dog medgiver, at kommunen ikke selv afdækker kritiske historier.

”Vi laver da ikke en pressemeddelelse, hvor der står, at vi havde fået fem sager retur fra planklagenævnet. Det tror jeg ikke, der er mange kommuner, der gør,” siger Birgit S. Hansen.

Eller som Hjørrings borgmester, Søren Smalbro, forklarer:

”De kritiske sager lader vi andre om, typisk Nordsøposten og ind­imellem også Nordjyske.”

Flere politikere efterlyser en vagthund, også når valgløfterne svirrer.

”Vi har rigtigt meget brug for, at der er en presse, som går ind og siger: Det kan godt være, du vil give gratis mad til alle skoleelever, men hvor skal pengene komme fra?” siger Birgit S. Hansen, tidligere borgmester i Frederikshavn Kommune.

”Du kan dybest set sidde som lokalpolitiker og sprede fake news, for de eneste til at være kritiske over for dig er dine politiske modstandere,” siger Hjørrings viceborgmester, Per Møller.

På de nye netmedier er den journalistiske bearbejdning højst begrænset, siger flere af lokalpolitikerne.

”Hvis man skal være lidt grov, fungerer nogle af de nye medier mere som Facebook-sider end som deciderede medier. De bringer mange lokale og hyggelige historier, men der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved tingene,” siger Per Møller.

Nuværende byrådsmedlem for Konservative i Frederikshavn John Lamp er til gengæld fuldt tilfreds med de nye medier.

”Jeg har ikke en forventning om, at de her lokale netmedier går ud og laver et journalistisk stykke arbejde. Jeg er tilpas med, at hvis jeg har et læserbrev eller noget, sender de det ud til offentligheden. Så er mit behov opfyldt,” siger John Lamp.

De medier, der bliver set

Der er forskellige meninger blandt nordjyske politikere om det journalistiske niveau på de nye annoncefinansierede netmedier. Men politikerne fremhæver netmedier som Nordsøposten og Kanal Frederikshavn som medier med stor rækkevidde. Og derfor er de vigtige kanaler.

”Når man før i tiden var i Nordjyske, så de fleste det. Nu kan du sagtens være en del af en stor artikel med stort billede, og så er der kun et fåtal, der ser det. Hvis du derimod lægger noget op på Facebook eller på Nordsøposten, så ved du, at folk med garanti har set det,” siger Hjørring-borgmester Søren Smalbro.

Niels Skipper søsatte Nordsøposten fra Hirtshals i 2021. Han arbejder på deltid som lærer og driver mediet ved siden af.

Nordsøposten bringer historier, som Niels Skipper bliver tippet om, får tilsendt eller finder på sociale medier.

Han publicerer gennemsnitligt 15 artikler om dagen. En del af dem er pressemeddelelser, blandt andet fra politikere.

”Men vi laver også opsøgende og kritisk journalistik,” skriver Niels Skipper i en mail, fordi han ikke har tid til interview.

Kanal Frederikshavn blev stiftet af Michael Frederiksen for 16 år siden. Modsat mange andre nordjyske medieiværksættere har han en baggrund som journalist på et klassisk medie, DR Nordjylland.

Kanal Frederikshavn skriver om ”det nære liv”. Michael Frederiksen dækker også de fleste byrådsmøder. Men det, der får mest plads i den politiske dækning, er politikernes læserbreve. Især nu, hvor valget nærmer sig.

”Jeg har været kendt for at være en lidt kantet lokaljournalist. Men det tærer på kræfterne, når man er alene, og der pludselig er advokat på, fordi man har bragt noget kritisk,” siger han.

Føles som nyhedsørken

TV 2 Nord har overhalet Nordjyske som den største DJ-arbejdsplads i Nordjylland. Det fortæller Christian Made Hagelskjær, tidligere AI-redaktør på Nordjyske, i dag selvstændig konsulent og derudover formand for DJ’s kreds i regionen.

”Nordjyske er klemt mellem at skulle være et regionalt medie og samtidig være tilstrækkeligt lokalt,” siger han.

Selv bor Christian Made Hagels­kjær i Skørping i Rebild Kommune.

”Jeg føler, at jeg bor i en nyhedsørken, og det er sket i løbet af få år. Nordjyske laver ikke meget lokal journalistik her i Skørping, fordi man ikke er til stede.

Når der er artikler om Skørping, bliver de skrevet fra Aalborg.

”Og så skal det helst have en regional appel. Det er ikke nok, at historien er interessant for os, der bor i lokalområdet,” siger han.

Chefredaktør Kevin Walsh afviser, at nedlæggelsen af lokalredaktioner har skabt nyhedsørkener.

”Nordjylland er et af Danmarks tyndest befolkede områder. Hvor tæt skal vi sidde for ikke at være en nyhedsørken? Skal vi sidde på hver en villavej?” spørger han.

Men noget skal forandres.

”Christian Made Hagelskjær er inden for vores målgruppe. Hvis han føler, at Skørping er en nyhedsørken, så er det, fordi vi ikke vælger de rigtige historier.”

Samtidig erkender Kevin Walsh, at nedlæggelsen af lokalredaktioner gør det sværere at have en føler med, hvad læserne rundt omkring er optaget af.

Og at der er historier, Nordjyske misser, fordi de er blevet færre. Som den 900 boldbaner store energiø i Jammerbugt Kommune.

”Jeg kan godt give borgmester Mogens Gade ret i, at den historie skulle vi nok have været på. Der er sager, hvor vi ikke er gode nok til at følge dem til dørs, og energiøen var virkelig en stor dagsorden.”