På Den Uafhængige slog I jer meget op på, at I var helt frie fra statsstøtte. Er det svært at komme tilbage til den 100 procent stats­finansierede verden?

”Ja, det er det! Og det er også lidt en falliterklæring. Jeg har været på Den Uafhængige siden 1. maj 2020, og det første lange stykke tid arbejdede jeg helt frivilligt og gratis. Jeg har den seneste tid fået 150 kroner i timen. Jeg er jo påvirket af, hvad jeg oplevede ske med Radio24syv. Så jeg blev fandenivoldsk og tænkte: ’Nu skal det kraftedeme være løgn! Ingen statsfinansiering! Vi er overhovedet ikke tynget af det!’ Nu hopper jeg så direkte tilbage til det. Selvfølgelig, når man har været ude med den store mikrofon og råbe, at vi er fri af statsstøtte, så er det nederen at ryge tilbage til det. Men jeg gør det i en tro på, at dem, der skal lede det nye Loud, skider på, hvad politikerne synes. Og hvis jeg får en idé om, at nogen over mig forsøger at please magthaverne, så er jeg også den, der er skredet igen.”

Hvordan er det en falliterklæring?

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at Den Uafhængige ikke kunne give en særlig høj løn. Dog er det også sjældent, at man ser et medie helt fri af statsstøtte i Danmark, så det hele var ret unikt. Jeg tror, at Den Uafhængige kan vokse sig stor, men det vil tage tid. Hvis jeg var blevet på Den Uafhængige et halvt eller et helt år mere, kunne det godt være, at jeg kunne have fået en løn, jeg kunne leve af. Men jeg er egoistisk nok til, at jeg bliver nødt til at betale min husleje og købe bleer til min baby. Så selvfølgelig er det en falliterklæring, at det ikke lige kunne gå op på den måde. Men for lige at rose mig selv, så synes jeg, at det har været en værdig indsats at have været på Den Uafhængige i halvandet år til nærmest gratis penge.”

Du har sagt, at blandt andre Radio4 ikke er kritisk nok. Mener du generelt, at der mangler kritisk journalistik?

”Nej, det synes jeg ikke. Der er nogle, som laver mere konstruktiv journalistik, og så er der andre, der supplerer ganske fint med kritisk journalistik. Men jeg er jo farvet af, hvad der skete på Radio24syv. Så jeg har været lidt ekstra obs på de 100 procent statsstøttede medier siden da. Hvis de ikke har gjort sig meget tydeligt bemærkede med kritik af magthaverne, så tænker jeg hurtigt, at de må være for bløde og bange for dem. For eksempel var der en deltager i et DR-realityprogram, der sagde i programmet, at han syntes, at Pernille Vermund er racistisk. Samtalen var ikke engang adresseret til hende eller Nye Borgerlige, og det blev sagt i et fucking realityprogram. Men det hørte Vermund om, blev sur, og DR fjernede det klip. Hvis man gør det, så er man jo bange for, hvad magthaverne kan gøre ved ens støtte.”

Hvordan balancerer du mellem at være en debattør med nogle ret markante holdninger og så at lave journalistik?

”Kombinerer jeg egentlig journalistik med holdninger? Det ved jeg faktisk ikke, fordi jeg synes, journalistik i sit udgangspunkt er objektivt. Jeg er ikke objektiv, så jeg ved faktisk ikke, hvad man skal kalde mig. Jeg vil hellere sige, at jeg er en jurist og debattør, som har fået en mikrofon. Jeg bruger da nogle af journalistikkens teknikker, men det gør man jo også i jura. Om du kommer med et belæg og skal dokumentere noget i en retssag, i radioen eller i en artikel – det er jo ret ens.”

Er det problematisk, at du bruger ­offentlige licensmidler til at ”fremme” dine egne holdninger?

”Nej, overhovedet ikke. Det er jo ikke, fordi jeg har nogle fuldstændigt ekstreme holdninger, som jeg promoverer. De fleste af mine holdninger er ret repræsentative, vil jeg mene. Mine holdninger kommer jo heller ikke til at være det primære fokus. De skal primært bruges som et oplæg, for at få politikerne til at forholde sig til dem i debatten.”

Er der nogle emner, du holder dig fra at debattere, fordi du ved, at reaktionen bliver for voldsom?

”Ja. Jeg har holdt en pause fra MeToo-debatten. Jeg havde en ven, som var vært på DR. Han blev afsløret som krænker. Da det kom frem, var stemningen meget intens. Nogle mente, at jeg skyldte dem svar, fordi jeg havde været ven med ham. Jeg har modtaget mange ubehagelige henvendelser, hvor man nærmest ikke kunne skelne mellem, hvem der egentlig blev hængt ud for de her ting, og hvem der ikke gjorde. Så der tog jeg en pause fra det for ikke at gå med på præmissen om ’guilty by association’.”

Nu skal du lave ’Z for Zamani’ på Loud. Hvad bliver det for et program?

”Det er et debatprogram. Jeg ved ikke så meget endnu, men det skal være det daglige debatbånd på det nye Loud. Jeg ved ikke endnu, hvor meget mine holdninger kommer til at være i centrum. Men politikerne kan godt forvente, at der ikke nødvendigvis er ligebehandling. Hvis det for eksempel handler om udlændinge, kommer der en fra højre ind og en fra venstre, og det vil være tydeligt, hvor jeg står. Jeg er ikke objektiv, og jeg foregiver heller ikke at være det. Det vigtigste er, at uanset hvor man står politisk, så bliver hykleri og selvmodsigelser påpeget. Og det er lige meget, hvilken politisk farve du har. Om det er Enhedslisten eller Nye Borgerlige – det er fucking lige slemt.”