Hvilken beslutning i hovedbestyrelsen i den forgangne periode er du gladest for?

”Der er mange ting, jeg er tilfreds med. En ting, jeg er rigtig stolt af, er, at vi har besluttet at optage en gruppe af bloggere i forbundet.”

Hvorfor er det vigtigt?

”Det er vigtigt, fordi bloggerne er en del af mediernes fødekæde. Deres stof bliver også videreudnyttet i de etablerede medier. De har et stort behov for at få faglig sparring og rådgivning om kontraktforhold, ophavsret og markedsføringslov, og vi har kompetencerne i huset til at klæde dem på. De sidder meget alene og arbejder, så hos os kan de også få et fagligt netværk.”

”Jeg er også rigtig glad for, at vi har oprettet et ’ambassadør-korps’ på film og TV-området. Det er en slags light-udgave af tillidsrepræsentanter, som vi fra DJ’s side klæder på med viden om løn- og arbejdsvilkår. Den viden bærer de ud i deres område, og til gengæld gør de os i DJ opmærksomme på, hvor skoen trykker i deres del af branchen.”

”Det er et lille års tid siden, at vi oprettede korpset, så det er ikke kommet helt op og flyve endnu. Men jeg kan virkelig se gode takter i det, og jeg tror, at vi på sigt kan udbrede den her tankegang til andre dele af branchen.”

Hvorfor er det vigtigt?

”Det er det, fordi den del af branchen bærer præg af korttidsansættelser og projektansættelser. Det gør, at vores ”gamle” måder at gøre tingene på – at indrette os i medarbejderforeninger og vælge en tillidsrepræsentant til at tale vores sag – ikke passer til den del af branchen. Det her er et forsøg på at gå nye veje.” [factbox:0]

Hvad har din rolle været?

”Jeg har holdt indledende møder med bloggernes talspersoner, og det var Lone Amtrup (tidligere afdelingsleder i DJ Ophavsret, red.), Johannes Pico (formand for Film og TV-gruppen, red.) og jeg som for et års tid siden talte os frem til den her model med ambassadør-korpset.”

Ledere i DJ

Hvad tror du vil give mest debat på årets delegeretmøde?

”Det, tror jeg, bliver en gammel traver: Hvor meget leder kan man være i DJ.”

Hvad mener du? Skal ledere, der kan hyre og fyre DJ-medlemmer, kunne være medlem af DJ?

”Nej. Man skal ikke kunne være medlem af DJ, hvis man kan fyre andre DJ-medlemmer.”

”Vi har lavet et forslag, der fremsættes på delegeretmøde. I det forslag bliver der sat en grænse for medlemskab: Hvis man er i en egentlig chefstilling med formelle beføjelser til at afskedige, så kan man ikke være DJ-medlem. Ledere skal organiseres i deres egen specialforening ’Ledere i DJ’. De er ikke valgbare til hovedbestyrelse og delegeretmøde, men har ret til observatørpost. Derudover vil de have de samme rettigheder som alle andre medlemmer. Det, synes jeg, er et rigtig godt forslag, for det giver os mulighed for med åbne øjne at organisere ledere og mellemledere i DJ på en ordentlig måde og være åbne om, hvad det er for nogle tilbud, vi har til dem.” [quote:1]

Kan man, hvis forslaget bliver vedtaget, være medlem af DJ og have ansættende og lønforhandlende myndighed?

”Ja, og så vil man høre til i specialforeningen ”Ledere i DJ”.”

I 2015 svarede du nej til spørgsmålet, og at ”DJ's organiserer arbejdstagere.” Hvis man optager medlemmer, der har ansættende eller lønforhandlende myndighed, så organiserer man jo ikke længere kun arbejdstagere. Hvad er der sket på de to år?

”Jeg kommer fra den klassiske mediebranche, hvor der meget sjældent er tvivl om, på hvilken side af stregen man står: Enten er man med i medarbejderforeningen, eller også er man på chefsiden. Nu har jeg talt med mange medlemmer af DJ, som har noget ledelse som en del af deres arbejde, og som rigtig gerne vil være i DJ, fordi det er her, de har deres faglige fællesskab. Men de synes samtidig, at de er her lidt på tålt ophold. Det har fået mig til at sige, at vi må have en holdning. Vi skal være enige om, hvor stregen går, og så sige højt, hvem vi kan være noget for, og hvem vi ikke kan være noget for.”

Du er ikke bange for, at det kan medføre komplikationer, at DJ kan organisere parter fra begge sider?

”Jo, det kan jeg sagtens frygte. Men tingene er bare, at sådan er det i virkeligheden allerede i dag. Og styrken ved forslaget er, at nu kan vi tale åbent om, hvad vi kan gøre for hvilke medlemmer.”

Hvilken part skal DJ støtte med rådgivning og juridisk bistand, hvis der opstår en konflikt mellem to medlemmer, der sidder på hver side af bordet i for eksempel en lønforhandling?

”Altid den menige. Et medlem af ”Ledere i DJ” er jo også ansat og kan sagtens få hjælp til egne løn- og ansættelsesforhold. Men man kan ikke søge hjælp i DJ til, hvordan man håndterer andre medlemmers ansættelsesforhold.”

Politik tager tid

Hvad har været den største udfordring som ny næstformand for DJ?

”Den største udfordring for mig har været at væbne mig med tålmodighed. Jeg har slet ikke fået sat alle de flueben ud for ting, som jeg gerne ville. Jeg har måttet sande, at politik tager tid, hvis det skal gøres ordentligt. Og når man gerne vil inddrage så mange som muligt, så tager det endnu længere tid.”

Er HB forandringsvilligt nok?

”Det er en anden ting, der har overrasket og udfordret mig. Når det lykkes HB at svinge sig op på et overordnet, principielt plan, så kan vi godt blive enige, men i det øjeblik, det bliver konkret, så er man bange for, at det gør ondt på lige nøjagtig den gruppe, man selv kommer fra, eller at ens bagland vil stritte. Det oplever jeg som en barriere.” [quote:0]

Har du et bud på, hvad man kan gøre ved den barriere?

”Jeg tror, det er noget, vi skal prøve at tage fat på, så snart der er valgt en ny HB. Hvis jeg er næstformand til den tid, er det noget, jeg vil skynde mig at sætte på tapetet. Vores opgave er rent faktisk at være visionære og tænke store tanker, og det kræver altså nogle gange, at man må gøre nogle ofre, for ellers rører vi os aldrig ud af flækken.”

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de øvrige kandidater?

”Vi har en kæmpestor opgave i forhold til et arbejdsmarked, der er så usikkert. Mellem hver 3. og hver 4. DJ-medlem er atypisk ansat. Vi har en kæmpe opgave med også at få sikret deres vilkår.”

Hvordan skal de sikres?

”Aftaledækning er det, vi skal gå efter, og det bedste er at skabe kollektive bedre vilkår. Men der er nogle dele af branchen, hvor det skal gribes an på en anden måde, og nogle gange må man gå nogle omveje for at komme til den aftaledækning. Det har vi måttet sande på film- og tv-området, hvor vi har lavet ambassadørkorps, hvilket er en måde, vi kan skabe en større faglig bevidsthed og kendskab til rettigheder ude i miljøet.”

”Der er stor usikkerhed i vores branche: Usikre vilkår og korttidsansættelser i en branche, der er meget omskiftelig. Det hænger meget godt sammen med efteruddannelse, som også er et af mine slagord. Vi skal kigge på vores efteruddannelsessystem. Er det fleksibelt nok, og passer det til den måde, vores medlemmer lever og arbejder på? Jeg vil også kigge på, hvordan vi kan gøre mere for de atypiske ansatte og skabe et bedre samarbejde mellem de faste og de frie.”

I 2015 talte du også om, at freelancere og fastansatte skulle kigge hinanden i øjnene og have større åbenhed om honorarer og større samarbejde. Hvordan er det gået?

”Det er ikke gået så glat, som jeg havde drømt om. Vi har arbejdet med det i en arbejdsgruppe. Vi kom med nogle anbefalinger, som forpligtede medarbejderforeninger og freelancere til at arbejde bedre sammen, men som desværre blev skudt ned. Så det er her, vi står nu, og der er ikke sket nok.”

Andre kandidater til hovedbestyrelsen peger også på atypisk beskæftigelse og freelanceforhold som noget, de vil arbejde med. Hvad står du for, som man ikke får ved at stemme på en af de andre kandidater?

”Der har været nogle rigtig vellykkede eksempler i den her periode på at inddrage så mange medlemmer som muligt i vores politiske arbejde. Det ser jeg meget gerne fortsat og udbygget. Et af eksemplerne er arbejdet med offentlighedsloven, hvor vi har samlet nogle af de DJ-medlemmer, som arbejder mest med offentlighedsloven, og som ved, hvilke problemer der er med offentlighedsloven. I forhold til vores strategipapir for digital sikkerhed har vi også inddraget nogle af de medlemmer i DJ, som er allerbedst og mest vidende på det her område.

Hvor kunne det fremover give mening at inddrage medlemmerne?

”Det kunne være området med samarbejde mellem fastansatte og freelancere. Det siger næsten sig selv, at det kun kan lykkes, hvis medlemmerne er med.”

I handlingsprogrammet 2015-2017 havde I som mål, at der skulle indgås nye overenskomster på kommunikationsområdet. Hvor mange nye har I fået vedtaget?

”Vi har indgået nye overenskomster på det område, men jeg har ikke tallet ved hånden.”

Har I fået indgået nok?

”Nej, det har vi ikke, og vi har et smertensbarn. Det er bureauverdenen, det private kommunikationsområde.”

Hvorfor er lige netop bureauverdenen så svært?

”Det er en branche, som ikke har tradition for kollektive aftaler. Vi har forsøgt at tage kontakt til de af vores medlemmer, som arbejder i den branche, og de udviser ikke så stor interesse for en kollektiv aftale. Det er måske en mere individualiseret kultur, end den vi kender fra andre dele af vores branche.”

Har de brug for det, hvis der ikke er interesse for det?

”Ja, og der har vi nok en opgave i at fortælle dem, hvorfor det er vigtigt med kollektive aftaler. For den her branche er det typisk ikke lønnen, der er det store problem. Det er typisk de sociale kapitler: At man ikke kender sin ret til barsel, at der ikke er pensionsforhold eller øvre arbejdstid. Det vil vi jo gerne hjælpe med at løfte.”

Er det nemmere på resten af kommunikationsområdet?

”Hvis jeg ikke husker fejl, er det meget i organisationsverdenen, vi har tegnet overenskomster. Der har man bare mere tradition for kollektivitet.”

Gør DJ nok for kommunikationsgruppen?

”Det synes jeg, og det har vi haft stort fokus på de seneste to år. Vi har indgået samarbejde med K-Forum om kursusaktivitet, og i samarbejde med K-Forum afholder vi også en stor kommunikationsdag i maj måned, Kom17.”

I skulle også oprette et kommunikationsetisk råd. Hvordan er det gået?

”Det råd er ikke blevet oprettet. Egentlig er min holdning også, at et råd ikke er et mål i sig selv. Målet er, at vi får en diskussion blandt medlemmerne om kommunikations-etik. Vi brugte noget tid efter sidste delegeretmødet på at diskutere, hvordan rådet skulle se ud, og hvad formålet med det skulle være. Vi besluttede at vende den om, så det vigtigste var, at vi satte kommunikation til diskussion.”

Er der kommet en diskussion ud af det?

”Ikke nok. Det er en svær nød at knække.”

Hvordan skal I starte den her diskussion?

”Jeg kunne godt tænke mig, at vi brugte den styrke, der er i, at vi har så mange fagligheder i forbundet. At vi laver nogle arrangementer rundt i landet, hvor vi samler journalister og kommunikatører. Et tema kunne være ”åbenhed i forvaltningen”. Det er meget ofte kommunikationsafdelinger, som tager imod aktindsigtsbegæringer fra journalister. Der er noget der, som jeg godt kunne tænke mig at sætte til diskussion. Jeg tror også, at man kunne få mange af de dygtige kommunikatører og fyrtårne, vi har blandt vores medlemmer, til at sætte kommunikations-etik til diskussion. Ligesom der findes Presselogen på TV 2 News, så må vi kunne opfinde et format, hvor man diskuterer, hvad der er god og dårlig kommunikation.”

Ligestilling i branchen

Der skulle være fokus på ligestilling herunder ligeløn mellem kønnene. Ifølge seneste lønstatistik tjener mændene fortsat 5,1% mere end kvinderne. Er det et problem?

”Ja, gud fanden er det et problem.”

Hvad skal I gøre for at udligne det?

”Jeg sukker dybt nu, for det er virkelig en øm tå. Det er kraftedeme for dårligt, at det skal være sådan. Vi ved jo godt, at det er barslen, der sætter kvinderne tilbage, for vores nyuddannede er lige gode til at forhandle løn, hvad enten de er mænd eller kvinder.”

Hvad kan man gøre for at sørge for, at barslen ikke er et problem på den måde?

”Selvfølgelig skal vi først og fremmest opdrage på arbejdsgiverne. Vi har i nogle få overenskomster en formulering om, at når man er på barsel, så er man garanteret minimum den samme lønstigning, som gennemsnittet af ens kolleger får. Det er en god måde at sørge for, at man i det mindste ikke bliver sat i stå, når man er på barsel. Men det er nok urealistisk, at vi kan få sådan en formulering ind i alle vores overenskomster i den næste delegeretperiode. I øvrigt er der en masse medlemmer, som ikke er overenskomstdækkede. Lønforhandlinger er noget, man beder om – og det gør man også før og efter man går på barsel. Vi afholder lønforhandlingskurser og også målrettet kvinder.”

Forskellen i kønnenes løn har svinget mellem 5 og 6 procent siden midt i 90erne. Tror du nogensinde, der bliver ligeløn?

”Ja, det håber jeg, og også i min tid. Lige på det område er jeg træt af nogle tilbagerulninger, der har været på Christiansborg både i forhold til ligelønsstatistikker og barselsfond for selvstændige. Det er et tilbageslag for ligestillingen.”

Ifølge et forslag mener flere i hovedbestyrelsen, at sponseret indhold, der spreder sig i medierne, er en direkte trussel mod den journalistiske troværdighed. Er du enig?

”Ja. Jeg synes, det er vigtigt at få kigget på det. Og der bliver i hvert fald lagt op til, at vores mediepolitiske strategi skal justeres her på delegeretmødet.”

Løsningen er ifølge hovedbestyrelsen, at mærkningen skal være ”markant tydeligere” end i dag. Er du enig?

”Jeg tror ikke, at den løser hele troværdighedsproblemet i mediebranchen, men det er vigtigt, at man kan se, hvem der er afsender på hvad.”

Da fusionen med forbundet Kommunikation & Sprog faldt, vedtog delegeretmødet, at DJ skulle have et udvidet samarbejde KS. Er samarbejdet med KS stærkere i dag end i 2015?

”Det kan jeg af gode grunde ikke vurdere helt tæt på, men min klare oplevelse er, at det er det.”

Flere andre HB-kandidater mener, at samarbejdet især er styrket ved tættere samarbejde mellem formandskaberne. Kan du genkende det som en del af formandskabet?

”Ja, det, synes jeg, vi har. Vi mødes jævnligt med KS’ ledelse, og vi har allerede et glimrende samarbejde om beskæftigelsesområdet, aftaledækning, arrangementer og vores fælles a-kasse.”

Så du kan godt nikke genkendende til, at det især er mellem de to formandskaber, at man kan se det tættere samarbejde mellem KS og DJ?

”Vi har et glimrende samarbejde, og vi bruger det til hele tiden at kigge på, hvilke områder vi kan gøre noget sammen på. Men det er jo også på medarbejderniveau.”

Kan du pege på et resultat af, at I i løbet af de sidste to år er kommet tættere på hinanden formandskaberne imellem?

”Vi har i starten af året holdt en stor karriere-bar, som var for KS, DJ og vores fælles a-kasse, som var en stor succes. Jeg synes, at det arrangement var et godt eksempel på, at vi sagtens kan løfte nogle ting sammen, hvor det giver rigtig god mening.”

Mødes I oftere nu, formandskaberne i de to forbund?

”Nej, jeg tror ikke, at man kan sige, at vi har mødtes oftere, end vi gjorde til at starte med. Men det er jo imellem formandskaberne, vi overordnet snakker om, hvilke områder vi skal arbejde tæt sammen på.”

Der er snak om, at DJ og KS skal flytte sammen, når DJ får ny adresse. Hvordan stiller du dig i forhold til det?

”Det, synes jeg, er rigtig fornuftigt.”

Du forholdt dig skeptisk over for fusionen på sidste delegeretmøde. Flere taler om, at samarbejdet med KS fortsat kan blive til en fusion på sigt. Vil du stadig være modstandernes stemme i formandskabet?

”Hvis det er på tale nu, så er jeg. På sigt ved jeg ikke. Det kommer an på, hvordan verden ser ud. Og om vi taler 2030, 2040 eller 2050. Hvis jeg bliver stillet spørgsmålet på det her delegeretmøde, så er svaret, at jeg siger nej til fusion.”

Der har tidligere været en del snak om mødekultur i HB. Hvordan synes du, det har været i den her periode?

”Det er lidt en frustration hos mig. Jeg synes egentlig, at HB godt kan svinge sig op i helikopteren en gang i mellem og tage nogle principielle, visionære diskussioner. Men i det øjeblik, vi skal til at omsætte det til noget, så bliver det enormt svært.”