I 2021 dækkede Journalisten manglende faktatjek af opinionsstof. Dækningen omhandlede bl.a. to kronikker i Jyllands-Posten og et debatindlæg i Berlingske. Advokat Peter Lind Nielsen understregede, at de presseetiske regler også kræver faktatjek af opinionsstof.

Et tidspunkt, hvor medierne tilsyneladende er uvillige til at faktatjekke opinionsstof, er, når debattører fremsætter juridiske påstande. Jura er ikke en eksakt videnskab, men selv om der kan være flere ”rigtige” svar på et juridisk spørgsmål, betyder det ikke, at alle svar er rigtige.

Dagbladenes redaktører er åbenbart af en anden holdning, og eksemplerne er legio:

Den 7/11/2023 lod Information en skribent påstå, at ”Facebook har status som et offentligt forum” og derfor ”ikke har ret til at fjerne opslag fra deres platform”. Dette er en import af en underkendt juridisk teori fra amerikansk ret, der i øvrigt ingen gang på jord har i dansk ret eller EU-retten.

Den 16/12/2023 lod Politiken en skribent påstå, at ”retten til hjemmefødsel er skrevet ind i grundloven”. Det er den ikke.

Der skal være plads til alternative og kritiske juridiske synspunkter i den offentlige debat, og jura er ikke et statisk felt. Men medierne bør afkræve deres skribenter et vist belæg eller argumentationsgrundlag for juridiske påstande og faktatjekke, hvad der nemt kan faktatjekkes, såsom teksten i en lov. Vi kan ikke have en oplyst debat om, hvordan retten bør være, hvis det misrepræsenteres, hvordan den allerede er.

Matthias Smed Larsen er fuldmægtig, cand.jur.