Hver dag udgiver danske medier hundredvis af små og store læserbreve, debatindlæg og kronikker i aviserne og digitalt.

Og uanset om debatindlægget handler om politik, pæoner eller Paris-aftalen, så er det mediets ansvar at faktatjekke indholdet. De debatindlæg, medierne vælger at bringe, er nemlig omfattet af de presseetiske regler på lige fod med det journalistiske indhold.

Det forklarer mediejurist ved Bech-Bruun, Peter Lind Nielsen.

”De presseetiske regler gælder også for læserbreve. De skal faktatjekkes, og hvis der er skadelige eller krænkende påstande, er det mediets ansvar at forelægge dem for den kritiserede part,” siger Peter Lind Nielsen, som er forfatter til bogen ’Mediejura’ sammen med Oluf Jørgensen.

Ekstra Bladet og Jyllands-Posten uenige

Debatten om debatsiderne er blusset op, efter at Ekstra Bladet og Jyllands-Posten er tørnet sammen om en aktuel kronik. Jyllands-Posten bragte en kronik af Nynne Sass Larsen, Henrik Sass Larsens datter, hvor hun blandt andet skrev, at Ekstra Bladet med ”store sorte bogstaver på en gul breaking-forside” skrev, at hendes far var rocker.

Men det er ikke faktuelt korrekt, som Journalisten beskrev i sidste uge. Ekstra Bladet har ikke kaldt Henrik Sass Larsen ”rocker” på forsiden, selv om avisen i en artikel på Nationen har omtalt ham som ”Rocker-Sass”.

Ekstra Bladets chefredaktør Kristoffer Eriksen kritiserede i sidste uge Jyllands-Posten for ikke at faktatjekke kronikken.

Jyllands-Postens chefredaktør Jacob Nybroe afviste kritikken og pegede på, at Nynne Sass Larsen beskriver en følelse, hun havde.

”Jeg har forstået hende, som hun gerne vil forstås. Den følelse, hun er efterladt med, var, at omverdenen kiggede på hendes far som rocker,” sagde han, hvilket fik Kristoffer Eriksen til at opfordre ham til at klippe sit pressekort over.

Politiken afviste kronik efter faktatjek

Politiken modtog først kronikken fra Nynne Sass Larsen, men afviste den netop, fordi den ikke bestod et faktatjek.

”Der var nogle væsentlige kritiske pointer i teksten, som vi ikke fandt godtgjort, og da vi ikke kunne sikre, at teksten levede op til vores redaktionelle standard, valgte vi at takke nej til at bringe den,” har Politikens debatredaktør, Mads Zacho Teglskov, fortalt i Berlingske.

Mediejurist Peter Lind Nielsen understreger, at det presseetiske krav om at kontrollere, om oplysningerne er korrekte, både gælder journalistik og debatstof.

”Det kan man godt synes er mærkeligt, men sådan er det. Mediet skal trykprøve læserbreve og kronikker, og særligt hvis der er kritik, skal den faktatjekkes,” siger han.

Større spillerum for holdninger

Peter Lind Nielsen forklarer dog, at der skal skelnes mellem fakta og holdninger – præcis ligesom i journalistikken.

”Der er større spillerum for værdidomme og holdninger i debatindlæg.”

De presseetiske regler gælder for den såkaldt ”redigerede debat” – det gælder alle debatindlæg, som medierne har valgt at bringe. For eksempel debatsiderne i en avis eller et debatunivers på nettet. Men reglerne gælder ikke den ”uredigerede debat” som fx et kommentarspor eller en Facebook-debat.

”Hvis der er tale om rent brugergenereret indhold, er det som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne,” siger Peter Lind Nielsen.