Loud-chef Rasmus Mark Pedersen fratræder sin stilling

Rasmus Mark Pedersen, der startede på kanalen sidste år, har fratrådt sin stilling

Han har været en af de fremmeste forsvarere for Radio Loud i de til tider ophidsede diskussioner på Twitter, men nu har Rasmus Mark Pedersen fratrådt sin stilling hos radiokanalen.

Det oplyser programdirektør Simon Andersen til Journalisten, men har ikke yderligere at tilføje.

Rasmus Mark Pedersen blev ansat på Loud i september sidste år, hvor han blev ansat som podcastredaktør.

Siden blev han forfremmet til digital direktør, og i forbindelse med Simon Andersens tiltræden blev han omplaceret til at være chef for partnerskaber hos radiokanalen.

Det var umiddelbart et skifte, som Rasmus Mark Pedersen satte pris på.

“Til gengæld er jeg ny partnerskabschef, får større budget og kommer tættere på journalistikken. Det gør mig glad,” skrev han på det tidspunkt på Twitter.

Tidligere udsat for dødstrusler

Den fratrådte direktør har indædt forsvaret Loud fra kritik på Twitter, og han har været genstand for både chikane og trusler på sociale medier.

I juli nåede truslerne nye højder, da Rasmus Mark Pedersen en lørdag nat modtog en mail, hvor afsenderen skrev, at ‘vi dræber dig og din kone’. Mailen indeholdt desuden direktørens privatadresse, hvor han bor sammen med sin hustru. Hun modtog senere samme dag en e-mail, hvor der stod, at hun burde skydes.

Tidligere på sommeren blev ægteparret udsat for chikane, der blandt andet involverede memes med referencer til deres nyfødte barn og nye rolle som forældre.

0 Kommentarer

Læs også

Radioproducer: ”Lønningerne er blevet dårligere og dårligere, og nu er de håbløse” 1

Radiodirektør har modtaget dødstrusler

21. JULI 2021
Loud-direktørs kone blokeret fra Twitter efter at have påpeget chikane

Chikane mod Loud-direktør rammer ægtefælle og ufødt barn

12. JULI 2021