”Jeg synes simpelthen ikke, at hun skal have lov at ødelægge flere mennesker. Hvis jeg kan gøre bare lidt for, at det stopper, så vil jeg være virkelig glad,” siger Lisbeth Ligaard. Hun gik på efterløn sidste år, og som den eneste af artiklens 13 kilder medvirker hun med navn. Foto: Martin Bubandt

i

Lisbeth så sin chef i Banedanmark køre afdeling i sænk: ”Det var modbydeligt at se gode kolleger gå ned på stribe”

Siden Banedanmark i 2019 fik ny kommunikationschef, er 21 blevet fyret, flyttet eller har fratrådt. Mange har været sygemeldt, og flere nye har forladt jobbet igen efter få måneder. 13 kilder fortæller her om en utilregnelig leder, om mistillid og mikromanagement, voksen-­skældud og stress. Alligevel er chefen blevet forfremmet

Det begyndte egentlig meget godt, da de ansatte i Banedanmarks kommunikationsafdeling 1. juni 2019 fik ny leder.

Den nye kommunikationschef, Katja Dahlberg, fremstod ambitiøs, smilende og lyttende og kom med et flot CV fra et job som kommunikationschef i Danmarks Naturfredningsforening og som tidligere taleskriver for flere ministre.

”Hun virkede sød, så jeg gik til hende med åbent sind og oprejst pande. Og det holdt egentlig også et stykke tid,” fortæller Lisbeth Ligaard, der dengang var kommunikationskonsulent i afdelingen.

Men allerede hen over sommeren begyndte Lisbeth Ligaard at blive bekymret over Katja Dahlbergs ledelsesstil. Den nye kommunikationschef skulle ind over alle beslutninger. Hun var nede i de mindste detaljer, skiftede mening konstant og blev aldrig tilfreds.

”At udarbejde en pressemeddelelse kunne udarte sig i det groteske. Man kunne sidde med 15 versioner, der blev rettet frem og tilbage, og alligevel blev det aldrig godt nok,” husker Lisbeth Ligaard.

”Han var den første, hun kørte ud over kanten. Men han var langtfra den sidste. Hun gik simpelthen i gang med at muge ud i folk.”

Lisbeth Ligaard, tidligere kommunikationskonsulent, Banedanmark

Hurtigt stod det klart, at chefen især havde set sig gal på en medarbejder i presseafdelingen. Som ugerne gik, kunne Lisbeth Ligaard og kollegerne se til, mens vedkommende blev kørt mere og mere ud på et sidespor. Han blev frataget alle sine opgaver og sad til sidst uden noget at tage sig til. Kun fem måneder efter at den nye chef var trådt ind ad døren, fik han en fratrædelsesaftale.

”Han var den første, hun kørte ud over kanten. Men han var langtfra den sidste. Hun gik simpelthen i gang med at muge ud i folk,” konstaterer Lisbeth Ligaard.

En katastrofe som personaleleder

Tallene og de seneste års to et halvt års hyppige jobopslag fra Banedanmarks kommunikationsafdeling taler deres eget tydelige sprog.

Siden Katja Dahlberg tiltrådte jobbet som kommunikationschef, er 14 af de 16 ansatte i den afdeling, hun overtog, skiftet ud.

Men også flere af dem, Katja Dahlberg selv har hentet ind, er stoppet igen efter kun få måneder i jobbet. Ifølge Journalistens oplysninger er i alt 21 ansatte stoppet i Banedanmarks kommunikationsafdeling under Katja Dahlbergs ledelse – syv af dem havde hun selv ansat.

Journalisten har talt med i alt 13 tidligere og nuværende ansatte under Katja Dahlberg i Banedanmark. Flere har arbejdsrelaterede stresssygemeldinger og psykologforløb i bagagen, og alle sidder tilbage med en hård kritik af chefen.

De fortæller samstemmende om en chef, der fagligt var dygtig og ambitiøs, men som ikke duede til at være leder for mennesker. De fortæller om mistillid og mikromanagement, utilregnelig og manipulerende ledelsesstil, om voksen-skældud og udskamning på møder og om opgaver, der konstant skiftede karakter og omfang og altid hastede.

En af dem udtrykker det sådan her:

”Alt ændrede sig fra minut til minut. Hvis hun bad om en rød firkant, og man afleverede en rød firkant, kunne hun, som om man var idiot, sige: Nej, nej, det skulle jo være en blå trekant.”

”Katja er superintelligent, og strategisk har hun virkelig evner. Men som personaleleder er hun en katastrofe,” sammenfatter Lisbeth Ligaard og uddyber:

”Hun gjorde simpelthen afdelingen syg. På et tidspunkt var seks af mine kolleger langtidssygemeldte med stress.”

Selv gik Lisbeth Ligaard på efterløn sidste år. Som den eneste af de 13 kilder tør hun medvirke i artiklen her med navn. Hendes motivation for at stå frem er klar:

”Jeg synes simpelthen ikke, at hun skal have lov at ødelægge flere mennesker. Hvis jeg kan gøre bare lidt for, at det stopper, så vil jeg være virkelig glad,” siger hun.

To pressechefer stoppede på under ét år

En af dem, som Katja Dahlberg selv ansatte, var en pressechef, der tiltrådte i september 2019. Men allerede inden efteråret var omme, stoppede hun igen.

Efter hende fulgte en ny pressechef, som også stoppede igen efter mindre end et halvt år i jobbet.

Stillingen som pressechef i Banedanmark har således været slået op tre gange på ét år, fremgår det af Jobindex.

”Mange af de folk, hun selv hyrede ind, kunne jo heller ikke være i det. Det var bare alt og alle, der blev kørt ned,” siger en tidligere ansat, der selv søgte væk, og forklarer:

”Man følte sig overvåget og kontrolleret og gennemsyret af en mistillid, der kvalte al kreativitet.”


Foto: Martin Bubandt

Sygemeldinger tager til i 2020

Kilderne fortæller, at der allerede i efteråret 2019 var en dårlig trivselsmåling i kommunikationsafdelingen. Det var også omkring den tid, Lisbeth Ligaard og kollegerne kunne se til, mens den første af deres kolleger stoppede efter at have fået frataget alle sine arbejdsopgaver.

”Op til da havde jeg haft stresssymptomer. Jeg havde gået som dead man walking i en måned, og stemningen var vildt dårlig,” fortæller den tidligere medarbejder i presseafdelingen.

Han ønsker ikke sit navn frem, men bekræfter over for Journalisten, at han endte med en fratrædelsesaftale, efter at være blevet forsøgt presset over i en så anderledes stilling og til en lavere løn, at det ifølge en personalejurist i Banedanmarks HR-afdeling de facto var en fyring.

I de efterfølgende måneder oplevede flere i kommunikationsafdelingen at komme i chefens søgelys.

”Man kunne altid se, når en ny var på vej til at blive kørt ud over kanten. Enten blev alle opgaver fjernet fra en, eller man blev fyldt op med opgaver, så man ikke kunne præstere,” sammenfatter en tidligere ansat.

Det store personalegennemtræk i kommunikationsafdelingen tog for alvor fart i 2020, året efter at Katja Dahlberg var kommet til.

I løbet af det forår langtidssygemeldte seks medarbejdere sig. Flere af dem efter forløb, hvor de følte sig direkte forfulgt af Katja Dahlberg og blev beskyldt for illoyalitet.

Mange en til en-samtaler

En af dem, som endte med en stresssygemelding og en efterfølgende erstatning fra Banedanmark for forkert håndtering af hendes sygemelding, er en kvinde, som vi her kalder Christine. Hun ønsker ikke at medvirke med sit rigtige navn.

”Jeg er stadig meget påvirket af det,” forklarer hun.

Christine fortæller, at hun til at starte med var en af de ansatte i afdelingen, som Katja Dahlberg tilsyneladende syntes godt om. Hun fik masser af store opgaver og også en del ros.

”Men jeg kunne godt mærke, at min afdeling ikke trivedes. At noget var galt,” fortæller hun.

I løbet af efteråret 2019 oplevede hun, at arbejdsmiljøet blev mere og mere kaotisk at være i. Alle de store opgaver, der landede på hendes bord, hastede og fik urealistiske deadlines. Møder blev konstant flyttet, anmodninger om ferie blev ikke godkendt, og der var hele tiden en til en-samtaler med chefen.

”Man blev ringet rigtig meget op om aftenen, gerne om ting eller formuleringer, hun ikke helt forstod. Små problemstillinger blev gjort kæmpestore, og hun bed sig fast i hver detalje. Man var i konstant forsvarsposition,” husker Christine.

Lige før jul blev hun indkaldt til en en-til-en med Katja Dahlberg, der skulle vise sig at blive skæbnesvanger.

”Det handlede om, at hun ikke syntes, at jeg trivedes. Jeg sagde at jeg følte mig ekstremt presset af, at alle opgaver hastede.

Det tog hun meget ilde op. Hun sagde så, at jeg også havde rigtig meget sygefravær og barn syg, og at jeg hellere måtte tænke over, hvad jeg ville,” fortæller Christine og tilføjer:

”Jeg var godt klar over, at det var en trussel. Så jeg ringede til min tillidsrepræsentant og gik på juleferie med ondt i maven.”

Vågnede med hjertebanken

Efter juleferien fik Christine trukket data på sit sygefravær fra Banedanmarks HR-afdeling. De viste, at hun havde haft i omegnen af to sygedage og en enkelt barn syg-dag på et år.

Det fortalte hun, da hun kort efter nytår blev indkaldt til en ny en til en-samtale med Katja Dahlberg.

”Men pludselig påstod hun, at hun aldrig havde sagt noget om sygefravær. Nu tog det en helt ny drejning og handlede pludselig om, at mange direktører i Banedanmark ifølge hende var utilfredse med mig,” fortæller Christine.

”Da jeg kom ud fra det møde, begyndte jeg bare at græde. Jeg har aldrig været så målløs i mit liv. Og derfra begyndte jeg at få det rigtig dårligt,” husker hun.

Hun fortæller, hvordan hun i de efterfølgende måneder knoklede solen sort og fik flere og flere stresssymptomer.

”Til sidst var jeg skrækslagen for bare at skrive en mail – jeg var bange for, at alt kunne blive brugt imod mig.”

Tidligere medarbejder, Banedanmark

”Jeg kunne ikke sove om natten. Jeg fik angstanfald, hvor jeg vågnede med hjertebanken, og jeg begyndte ikke at kunne huske særlig godt. I mine tanker var jeg i det hele tiden. Jeg gennemspillede møder og samtaler oppe i mit hoved og forsøgte at regne hendes dagsordner ud. Til sidst var jeg skrækslagen for bare at skrive en mail – jeg var bange for, at alt kunne blive brugt imod mig,” fortæller Christine.

Hun endte med at sygemelde sig i foråret 2020 og stoppede senere samme år i Banedanmark.

Utryghed og frygt for fyringer

Flere af Journalistens kilder beskriver, hvordan utryghed og frygten for at komme på kant med kommunikationschefen gennemsyrede stemningen det år.

På fællesmøder blev der kigget meget ned i bordene, og mange forsøgte at gå under radaren.

”Hen ad vejen blev vi jo meget, meget tavse. Folk var bange for at åbne munden og mene noget, og flere var regulært bange for at blive fyret,” husker Lisbeth Ligaard.

Selv tog hun heller ikke mange kampe og undgik på den måde de store sammenstød med chefen.

”Men jeg har set folk komme grædende ud fra møder med hende. Det var virkelig voldsomt og helt langt ude. Det var modbydeligt at se gode kolleger gå ned på stribe. Det var så væmmeligt,” husker hun.

”Det skabte en enorm utryghed hos alle, at flere blev kørt systematisk ned og kom helt ud at skide,” sammenfatter en anden tidligere ansat.

Mange forsøg på at råbe op

Ifølge Journalistens kilder har medarbejderne flere gange forsøgt at råbe Banedanmark op om trivselsproblemerne i kommunikationsafdelingen under den nye chef.

Fagforeningerne blev kontaktet, de lokale tillidsrepræsentanter for DJØF, DM (Magisterforeningen) og HK blev inddraget, og der blev sendt klager til Arbejdstilsynet.

”Jeg gjorde selv en dyd ud af at skrive det til DJ, hver gang der var en ny sygemeldt eller fyret. Så forbundet i hvert fald var orienteret om situationen,” fortæller Lisbeth Ligaard, der som DJ-medlem ikke havde en lokal tillidsrepræsentant på arbejdspladsen.

Ligesom de andre forhenværende ansatte mener hun, at det er under al kritik, at Banedanmarks øverste ledelse ikke har reageret på de mange sygemeldinger og det store personalegennemtræk under Katja Dahlbergs ledelse.

”Jeg fatter ikke, at man har ladet det gå så galt. At hun med så mange syge, så mange klager og sager, der er endt med fratrædelsesaftaler, stadig sidder der,” siger Lisbeth Ligaard.

Christine, der selv blev sygemeldt med stress, er enig. Hendes læge anmeldte i 2020 hendes stresssygdom som en arbejdsskade, hvilket også fremgår af et partshøringssvar sendt til Banedanmarks HR og ledelse.

I brevet – som Journalisten også har set – fremgår det, at hendes stress ”skyldes et stort arbejdspres, konstante ændringer i opgaveløsning og deadlines samt uklar rolle- og ansvarsfordeling – sammen med et psykisk belastende arbejdsmiljø, med en høj grad af sygefravær og fratrædelser til følge”.

Hun undrer sig over, at det ikke har fået alarmklokkerne til at ringe hos den øverste ledelse.

”Det, der har rystet mig allermest i hele forløbet, er, at organisationen ikke reagerede. At direktørgruppen bare bakkede hende op,” siger hun.

Forfremmet til direktør

Trods de mange langtidssygemeldinger og det store personalegennemtræk under Katja Dahlbergs ledelse, valgte Banedanmark i sommeren 2021 at forfremme hende fra kommunikationschef til kommunikationsdirektør.

Ifølge flere kilder er der desuden indført nye processer og mellemledere, som begrænser hendes direkte kontakt til medarbejderne. Efter deres opfattelse skete det for at skærme medarbejderne mod chefen i det daglige. Banedanmark afviser dog, at det hænger sådan sammen.

”Én ting er, at organisationen tillader det, men at den også forfremmer hende – dét er for vildt. Det er simpelthen for vildt.”

Tidligere medarbejder, Banedanmark

Men for flere af de forhenværende ansatte er forfremmelsen uanset hvad uforståelig. De ser det som et tegn på, at organisationen holder hånden under Katja Dahlberg.

”Én ting er, at organisationen tillader det, men at den også forfremmer hende – dét er for vildt. Det er simpelthen for vildt,” siger en af dem.

Banedanmark: Det har været en rejse

Journalisten har forelagt den samlede kritik fra de 13 kilder for Katja Dahlberg og Banedanmarks ledelse. Katja Dahlberg selv henviser til Banedanmarks HR-udviklingschef, Mikkel Kreiner-Møller, som har afvist at svare på kritikken i et interview.

Men i et mailsvar erkender HR-udviklingschefen på Banedanmarks vegne, at nogle medarbejdere kan være kommet i klemme i den forandringsproces, kommunikationsafdelingen har været igennem de seneste år.

”Der kan være medarbejdere, der ikke har haft en god oplevelse og føler, at de er kommet i klemme. Det er altid ærgerligt. Men vi kan ikke kommentere personaleforhold i pressen,” understreger han.

Mikkel Kreiner-Møller oplyser desuden, at der siden efteråret 2020 har været arbejdet intensivt med trivslen i kommunikationsafdelingen, og at det har haft effekt. Ved et tilsynsbesøg i september 2021 fandt Arbejdstilsynet grund til at vejlede Banedanmark i at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres samt uklare krav i arbejdet, men konstaterede ingen overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

”Når vi ser på situationen i dag i kommunikationsafdelingen i Banedanmark, så ser det overordnet fornuftigt ud. Den samlede klimamåling, som blev gennemført i december 2021, er pæn og viser en meget klar og stor fremgang i trivslen,” skriver han.

HR-udviklingschefen forklarer, at Katja Dahlberg sidste år blev forfremmet, fordi hun har løftet en svær ledelsesopgave, og afdelingen har leveret på et stadig højere niveau.

”Det har været en rejse, og det vil vi gerne anerkende vores medarbejdere for. Det har ikke altid været nemt, men jeg har tillid til, at afdelingen er på rette vej.”

Mikkel Kreiner-Møller, HR-udviklingschef, Banedanmark

”Det var en bunden opgave at sætte en ny retning for Kommunikation, da Katja kom til i 2019. Den opgave har Katja løftet, selv om vi ikke er helt i mål endnu,” skriver han i sit svar, hvor han også understreger, at den samlede direktion samt han selv og personalechefen i HR fortsat har fuld tillid til Katja Dahlberg.

”Det har været en rejse, og det vil vi gerne anerkende vores medarbejdere for. Det har ikke altid været nemt, men jeg har tillid til, at afdelingen er på rette vej.”

Lisbeth mistede arbejdsglæden

Lisbeth Ligaard selv blev i 2020 flyttet fra kommunikationsafdelingen til et nyoprettet sekretariat. Det var ikke hendes eget ønske, og da hendes arbejdsopgaver forblev de samme, gav flytningen hverken mening for hende eller den chef, hun blev flyttet ind under.

”Min nye chef sagde ligeud, at jeg ikke var landet der, fordi han havde bedt om det. Men Katja ville tydeligvis gerne af med mig, og hvis hun ikke kunne finde en plausibel grund til at fyre en, så blev man flyttet,” siger Lisbeth Ligaard.

På det tidspunkt var hun bare glad for at komme væk fra Katja Dahlberg, og da der i foråret 2021 blev annonceret en sparerunde i Banedanmark, søgte hun en frivillig fratrædelse og gik på efterløn.

”Jeg havde allerede besluttet at stoppe, så da muligheden for at få en frivillig fratrædelse kom, skyndte jeg mig at søge den. Jeg havde i allerhøjeste grad mistet arbejdsglæden,” siger Lisbeth Ligaard.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.