”Det er for højt.”

Så enkel er konklusionen fra professor i ledelse Flemming Poulfelt fra CBS, da han hører om resultaterne i Journalistens undersøgelse af ledelse i medie- og kommunikationsbranchen. Den viser blandt andet, at næsten tre ud af fire medlemmer har oplevet dårlig ledelse, og at mere end hver anden har haft stresssymptomer på grund af chefen.

Samme toner lyder fra to andre eksperter i ledelse, som Journalisten har vist undersøgelsen.

De påpeger alle tre, at man i sådanne undersøgelser skal tage forbehold for, at det nok er de mest utilfredse, der vil svare.

Men alligevel kalder de resultaterne opsigtsvækkende.

”Jeg tror, at det er lidt værre end i andre brancher, og det skyldes ledelseskulturen, men også hvem medarbejderne i mediebranchen er,” siger Kai Hammerich, der er direktør og headhunter i virksomheden Korn Ferry, hvor han rådgiver nogle af verdens største virksomheder om topledelse.

I Dansk Journalistforbund fylder beretninger om dårlig ledelse en hel del. Alligevel er formand Tine Johansen rystet over tallene i Journalistens undersøgelse.

”Det er nogle helt vilde tal. Jeg bliver ked af at høre omfanget af det her, og jeg synes, at det er meget voldsomt,” siger hun.

”Det her er endnu et område, hvor medie- og kommunikationsbranchen ikke har været first mover. Man har været for sen til at opfatte ledelse som en faglighed og som noget, der skal prioriteres.”

Har ikke taget ledelse alvorligt

Ifølge Kai Hammerich har medie- og kommunikationsbranchen i mange år forsømt at tage ledelsesopgaven alvorligt.
Det er med andre ord ikke fag, der er kendt for at udvikle ledelsestalent, og det bør flere virksomheder have fokus på.

”Det, man bliver anerkendt for i mediebranchen, er for eksempel at være en god journalist, at finde den gode historie og skære den rigtigt. Det har ikke været ledelsesopgaven, der blev værdsat,” siger han.

Pointen er, at en god journalist eller en god kommunikatør ikke nødvendigvis også bliver en god chef, hvis vedkommende forfremmes.

Men særligt journalister er som medarbejdere også klart mindre tilbøjelige til at være glade for at blive ledet, mener Kai Hammerich:

”Journalister er grundlæggende frie fugle og ser sig selv som kreative kunstnere – og derfor er det at gå ind i sådan et procesorienteret produktionsapparat, hvor der er KPI’er og målinger af antal læsere og abonnenter – lidt fremmed for mange af dem,” siger han.

Dårlige ledere mister gode medarbejdere

Når så mange i Journalistens undersøgelse peger på problemer med dårlig ledelse, kan man som medie- eller kommunikationschef med fordel kigge nærmere på målinger af medarbejdertilfredsheden på ens egen arbejdsplads.

”Det vigtige for alle virksomheder uanset branche er, at man evner at udvikle og fastholde medarbejdere. Og det gør man ikke, hvis man har dårlig ledelse,” siger Søren Brandi, der er ejer og stifter af konsulenthuset Hildebrandt & Brandi, hvor han også fungerer som strategisk rådgiver for bestyrelser, direktioner og ledere i store danske virksomheder.

”Hvis ikke man har en ledelse, der kan skabe følgeskab, og som kan være med til at udvikle organisationen, så vil man miste de bedste medarbejdere,” siger han.

Hård tone kan være en hædersting

I Dansk Journalistforbund vurderer Tine Johansen, at det måske også er nødvendigt at ændre omgangstonen i vores fag. I de brede branchedebatter om arbejdsmiljø har det flere gange været brutal ledelse, der har fyldt, siger hun.

”Noget af det handler om, at vi i vores journalistfaglighed næsten ser det som en hædersting at sige tingene ligeud og lægge svesken på disken. Men det kan altså også være ret brutalt at møde den her meget direkte måde at tale på,” siger Tine Johansen.

Derfor kan det være nødvendigt at justere adfærden ude i kommunikationsafdelingerne og på mediearbejdspladserne, og et vigtigt skridt på vejen er at uddanne ledere, lyder vurderingen fra flere af eksperterne.

Kai Hammerich peger på, at virksomhederne i de DJ-ansattes brancher i højere grad skal gøre det klart for medarbejderne, at man er fælles om at nå nogle mål. Men den vigtigste opgave starter helt oppe i bestyrelsen:

”Ledelsen kommer fra toppen. Så det starter med, at ledelsen og bestyrelsen skal blive enige om, hvad spillereglerne og det værdimæssige grundlag er, og hvordan man vil lede virksomheden. Og det skal så afspejle sig nedefter.”

Og her er det ifølge Søren Brandi særdeles vigtigt, at man uddanner alle ledere i en organisation, så de bliver dygtige til at håndtere konflikter og problemer.

”Der er en gammelkendt sandhed om, at medarbejdere vælger virksomheder, men forlader ledere. Og ledelse er en fagdisciplin på linje med journalistik. Og derfor er ledelse noget, der skal læres.”