Der har været meget virak om Arbejdstilsynets hjemmeside Tilsynsindblikket, der giver et overblik over arbejdspladser i Danmark, der har tilsynssager.

Og nu virker det til, at Arbejdstilsynet også er hårdt ramt i forhold til rent faktisk at give indsigt i tilsynssager.

For eksempel har Journalisten set en aktindsigtsanmodning fra Vejle Amts Folkeblad fra 12. marts, hvor Arbejdstilsynet giver en tilbagemeldingsfrist på omtrent 30 arbejdsdage, svarende til halvanden måned.

”Arbejdstilsynet behandler nu din anmodning, men gør opmærksom på, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, fordi der i øjeblikket behandles mange aktindsigtsanmodninger. Du kan forvente at modtage en afgørelse fra Arbejdstilsynet 28. april 2025.”

Modtager ikke svar

Også Emma Bæksgaard Christensen, som er redaktør ved A4 Medier, har ventet længe på nyt om sin aktindsigtsanmodning.

Faktisk har hun endnu ikke modtaget en kvittering eller tidsfrist for Arbejdstilsynets behandling af en anmodning, hun sendte i begyndelsen af januar.

”Jeg får bare ikke nogen svar,” siger hun.

Så sent som i tirsdags rykkede hun Arbejdstilsynet om sagen, som drejer sig om aktindsigt i en enkelt sag i et enkelt firma.

”Den, jeg rykkede for i går, sendte jeg afsted 13. januar. Jeg undrer mig ret meget over, hvad der foregår,” siger hun.

”Helt håbløst”

Ifølge Nils Mulvad, som er direktør i KM24, der tidligere har klaget over nedlukningen af Tilsynsindblikket, er den lange sagsbehandlingstid kritisabel.

”Det er jo helt håbløst,” siger han.

For ham forekommer det åbenlyst, at der er tale om en pukkel som følge af den lange nedlukning af Tilsynsindblikket.

Arbejdstilsynet oplyser til Journalisten, at grunden til den lange sagsbehandlingstid på Vejle Amts Folkeblads anmodning hænger sammen med, at der er søgt aktindsigt i et omfattende materiale.

Journalist Anders Kynde fra Vejle Amts Folkeblad medgiver, at anmodningen er ”forholdsvist omfattende”, men fremhæver også, at det jo ikke er begrundelsen for forsinkelsen:

”De begrunder det jo ikke med, at den er omfattende, men at der er mange aktindsigtsanmodninger,” siger han.

Arbejdstilsynet: Rettet op om nogle måneder

I et skriftligt svar oplyser juridisk tilsynschef i Arbejdstilsynet, Sine Langeskov, at Arbejdstilsynet tilstræber at leve op til offentlighedslovens krav om, at aktindsigter færdigbehandles snarest og inden syv arbejdsdage efter modtagelsen.

”Vi modtager aktuelt en stor mængde anmodninger om aktindsigt. En del af disse anmodninger vedrører stort og komplekst materiale, som derfor tager længere tid at behandle. Det betyder, at Arbejdstilsynet aktuelt ikke kan overholde fristerne for behandling af anmodningerne i alle sager,” lyder det dog.

Hun tilføjer i det skriftlige svar, at Arbejdstilsynet tilfører ekstra ressourcer til behandling af sager og vil gå i dialog med ansøgere om en eventuel afgrænsning af anmodningerne.

”I de tilfælde, hvor fristen ikke kan overholdes, sender vi en orientering til ansøgerne herom og oplyser, hvornår vi forventer at være færdige med behandlingen. Derudover er vi opmærksomme på at behandle sager, som ikke er omfangsrige, og som ikke kræver en omfattende dokumentgennemgang, så hurtigt som muligt,” lyder det.

Sine Langskov tilføjer, at Arbejdstilsynet forventer, at sagsbehandlingstiden vil blive nedbragt inden for to-tre måneder.

Bør lave resuméer

Ifølge Nils Mulvad er problemet dog ikke isoleret til håndteringen af aktindsigt.

Han mener, at Arbejdstilsynet relativt let kunne lette arbejdsbyrden, hvis man allerede i Tilsynsindblikket gav adgang til flere oplysninger.

Som det er nu, får man meget lidt at vide om, hvad en given tilsynssag drejer sig om. Derfor bliver man som journalist nødt til at søge aktindsigt for at forstå sagens rette sammenhæng:

”Ministeriet og Folketinget bør bruge den her sag til at blive klogere og presse Arbejdstilsynet til at betjene offentligheden langt bedre, så der skabes en hurtigere sagsbehandling og laves resuméer, så omverdenen kan få en idé om alvoren af en given sag,” siger han.

Her kunne man ifølge Nils Mulvad lade sig inspirere af Fødevarestyrelsen, som eksempelvis giver adgang til fulde såkaldte ”Smiley-rapporter” via hjemmesiden.

Og hvis bekymringen hos Arbejdstilsynet handler om personfølsomme oplysninger, kunne man ifølge Nils Mulvad ved hjælp af kunstig intelligens skabe et resumé, der forhindrer deling af følsomme oplysninger.

Ifølge ham er det teknisk set ret enkelt at sætte sådan et resumé op med kunstig intelligens:

”Og hvis du får et resumé, kan du som journalist hurtigt se, om det er noget, du vil gå videre med,” mener han.