Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Pressenævnet har i to af de seneste kendelser lagt en ny kurs, som Ekstra Bladet ikke har tænkt sig at følge.
Det siger ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix.
De to sager handler om historier i Ekstra Bladet, og de viser ifølge Knud Brix en manglende indsigt i mediernes måde at arbejde på.
”Jeg ved ikke, om det er, fordi Pressenævnet har set sig sure på medierne, eller om det er på grund af et politisk pres, men desværre lægger Pressenævnet en kurs, som indskrænker mediernes manøvrerum, og det viser i min optik en manglende forståelse for mediernes arbejde,” siger Knud Brix.
I den ene sag skyldes kritikken fra Pressenævnet, at Ekstra Bladet i to artikler og en podcast-episode satte navn på kritik af en ”kendt færdselsstrisser”, der har optrådt i medierne.
I den anden kendelse var det ifølge Pressenævnet unødvendigt, at Ekstra Bladet lavede et konfrontationsinterview med Sisse Sejr-Nørgaard.
Pressenævnets formand, højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen, kan overhovedet ikke genkende kritikken fra Knud Brix.
”Jeg kan fuldstændig afvise, at konkrete afgørelser fra Pressenævnet er motiveret af, at nævnet ”har set sig sure på medierne” eller er udslag af et politisk pres,” forklarer Jens Kruse Mikkelsen i en mail.
Respekterer Pressenævnet
De to aktuelle sager kommer i kølvandet på debatten om Nordjyske og Ejendomswatch, der blev kritiseret af Pressenævnet for at skrive navnet på en sigtet, selv om der ikke var nedlagt navneforbud.
Der var kun anmodet om en navneforbud.
Det handler sagerne om
Den kendte færdselsstrisser
I kendelsen om færdselsbetjenten mente et flertal i Pressenævnet, at det var i strid med god presseskik at identificere den menige betjent.
Ifølge Pressenævnet ville det ikke have påvirket den samlede historie, hvis Ekstra Bladet havde udeladt hans navn og billede.
Knud Brix mener, at kendelsen er problematisk, fordi omtalen ikke handler om politiets generelt men om den specifikke færdselsbetjent, der har optrådt i medierne flere gange.
”Betjentens arbejdsmetoder har været genstand for flere interne undersøgelser i DUP’en og har været omdrejningspunktet i flere retssager mod borgere, og hvor hans arbejdsmetoder indgår som en afgørende del af bevisførelsen. Derfor er det væsentligt at navngive ham,” forklarer Knud Brix.
Han siger, at medierne selvfølgelig skal påpasselige med at identificere menige medarbejdere.
”Men vores identifikation af ham har været afgørende for historiens præmis om, at det her hænger sammen med, at han optræder i medierne. Derfor handler det præcis om ham.”
Konfrontationen med Sisse Sejr-Nørgaard
I sagen om Sisse Sejr-Nørgaard mente Pressenævnet, at det ikke var nødvendigt for historien at lave et konfrontationsinterview med hende og partneren Esben Bjerre i nærheden af deres bolig.
”Den samlede konfrontation tjener således efter nævnets opfattelse ikke et reelt formål,” skriver Pressenævnet.
Nævnet har særligt lagt vægt på karakteren af spørgsmålene under konfrontationen allerede var besvaret i et Instagram-opslag offentliggjort aftenen før.
Ifølge Knud Brix jagter Ekstra Bladets journalister ikke en person for dramaturgi, eller for at vise, at det har været svært at komme i kontakt med Sisse Sejr.
”Der er tale om en situation, hvor Sisse Sejr selv offentligt udtaler sig på sociale medier om sin egen straffesag”.
Knud Brix mener, at kendelsen gøre det lettere for offentlige personer og personer med gyldne kæder at gå i flyverskjul.
”Nu kan de gemme sig og bruge det som led i deres kommunikationsstrategi.”
Dengang mødte kendelsen fra Pressenævnet kritik fra redaktører, journalister og Danske Medier, der spurgte, om Pressenævnet havde lagt en ny kurs.
Det afviste Pressenævnet. Der var tale om en kendelse i den konkrete sag, og den var ikke i modstrid med tidligere kendelser.
Knud Brix understreger, at Ekstra Bladet respekterer Pressenævnet.
”Men helt grundlæggende synes jeg, at de seneste sager, inklusive sagerne om Nordjyske og Ejendomswatch, viser et pressenævn, der indskrænker mediernes manøvrerum,” forklarer han.
Medierne i mindretal
I to af de tre sager har en mindretal blandt mediernes repræsentanter i Pressenævnet ikke bakket op om flertallets kritik.
Knud Brix siger, at det kan være et tegn på at Pressenævnet knækker på midten.
”Man kan være bekymret for, at mediernes repræsentanter tager det ene standpunkt og de øvrige medlemmer, der tilsammen har flertal, tager det andet,” forklarer han.
Jens Kruse Mikkelsen henviser til, at Pressenævnet er bredt sammensat.
”Om et medies indhold og handlemåde i en konkret sag er i overensstemmelse med god presseskik, kan der i sagens natur være forskellige synspunkter om blandt nævnets medlemmer, men som det fremgår af Pressenævnets årsberetninger er langt den overvejende del af Pressenævnets afgørelser énstemmige. Når der udtales kritik, er det ikke udtryk for hverken personlig modvilje eller politisk pres,” forklarer Jens Kruse Mikkelsen.
Fortsætter nuværende kurs
Som en konsekvens af uenigheden med kendelserne har Knud Brix besluttet, at Ekstra Bladet ikke vil følge den linje, som Pressenævnet har lagt i de to sager med færdselsbetjenten og Sisse Sejr-Nørgaard.
”Hvis jeg får lignende sager igen, så har jeg ikke tænkt mig at rette mig efter de her kendelser. Vi vil gøre nøjagtig det samme igen – også selvom der er udtalt kritik. Jeg kan konstatere, at der var dissens blandt medlemmerne af nævnet, og det synes jeg er så væsentligt, at vi vil fortsætte vores nuværende kurs,” siger Knud Brix.
Du siger, at du respekterer Pressenævnet, men er det ikke udtryk for mangel på respekt, at du ikke vil følge Pressenævnet, når du er uenig?
”Vi bringer selvfølgelig kritikken behørigt. Men vi forbeholder os ret til at kritisere deres afgørelser – og teste deres kurs ved en lignende sag. Hvis det er mangel på respekt, er jeg skyldig,” svarer Knud Brix.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.