Navneforbud

Kritik: Pressenævnet baner vejen for mere lukkethed i straffesager

Journalister og redaktører retter nu en usædvanlig kritik af en kendelse fra Pressenævnet om Nordjyske og Ejendomswatch. Pressenævnet afviser, at der er lagt en ny kurs.

Medier skal under straffesager afholde sig fra at sætte navn på sigtede personer, selv om en dommer ikke har nedlagt et navneforbud. Det er nok, at medierne er bekendt med, at der er indgivet en anmodning om navneforbud.

Sådan lyder det i en aktuel kendelse fra Pressenævnet, hvor Nordjyske og Ejendomswatch får kritik for at omtale en fremtrædende nordjysk ejendomsudvikler.

Men kendelsen får nu den tidligere journalist på Nordjyske Lars Løcke til – helt usædvanligt – at kritisere Pressenævnet.

”Jeg har stor respekt for Pressenævnets funktion og vil normalt ikke polemisere mod nævnets kendelser. Men i dette tilfælde vil jeg gøre en undtagelse,” forklarer Lars Løcke i en mail.

Han var journalist på Nordjyske, da han skrev artiklen i 2025. I dag er han journalist hos Frihedsbrevet i Aalborg.

Rasmus Emborg, chefredaktør på Watchmedier, har også generelt tillid til Pressenævnet, forklarer han.

”Og vi følger naturligvis dets kendelser, også selv om de undtagelsesvist måtte gå os imod. Når det er sagt, så har den aktuelle sag efterladt os med både undren over den konkrete kendelse og usikkerhed om Pressenævnets praksis,” siger Rasmus Emborg.

Navneforbud efter en måned

I den konkrete straffesag fra Nordjylland faldt navneforbuddet en måned efter erhvervsmandens adresser var blevet ransaget.

Og ifølge Lars Løcke kan konsekvensen af Pressenævnets kendelse være, at alene truslen om et navneforbud, må afholde pressen fra at bringe navnet.

”Det betyder, at et juridisk set ikke-eksisterende navneforbud de facto bliver håndhævet over for pressen, inden en dommer har taget stilling til anmodningen,” forklarer Lars Løcke.

Og det får konsekvenser.

”Det betyder naturligvis alt andet lige mindre offentlighed i retsplejen,” siger han.

Man savner en klarhed for, hvad er Pressenævnets linje fra nu af?

Holger Rosendahl, jurist i Danske Medier

Ny kurs?

Der står i kendelsen, at det er Pressenævnets opfattelse, at medierne som udgangspunkt har en presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der kan identificere en sigtet eller tiltalt person, hvis mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen.

”Det betyder jo, at en person kan forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud, også i sager, hvor et navneforbud aldrig kan komme på tale,” forklarer Rasmus Emborg.

Med kendelsen lægger Pressenævnet en ny kurs, forklarer professor i jura ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

”Et flertal på tre medlemmer finder, at det i den konkrete sag strider mod god presseskik at bringe navnet, og der henvises til, at mediet var bekendt med navneforbudsbegæringen,” forklarer Sten Schaumburg-Müller.

Går imod Sass-kendelse

Jurist i Danske Medier Holger Rosendahl peger på, at spørgsmålet om navneforbud også blev behandlet af Pressenævnet i forbindelse med Henrik Sass Larsen-sagen i efteråret 2025. Dengang var budskabet fra Pressenævnet, at det ikke bør være muligt at forhindre omtale alene ved at begære et navneforbud.

”Hvis der var fem år mellem de to kendelser, ville man måske bedre forstå det, hvis der var sket en afgørende udvikling i den mellemliggende periode. Men her kommer Pressenævnet med en anden besætning, som går direkte mod det, som nævnet mente for et halvt år siden,” siger Holger Rosendahl.

Han siger, at forskellen er slående.

”Man savner en klarhed for, hvad er Pressenævnets linje fra nu af?”

”Som udgangspunkt”

I et skriftligt svar forklarer Pressenævnet, at de to kendelser ikke er i modstrid med tidligere kendelser fra Pressenævnet.

”Som det også fremgår af kendelserne mod Nordjyske og EjendomsWatch, er der tale om en konkret vurdering, hvor nævnet i den forbindelse generelt udtaler, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen,” skriver Pressenævnet.

Når der er der tale om et udgangspunkt, indebærer det, at den presseetiske forpligtelse kan fraviges efter en konkret afvejning af de relevante hensyn i den enkelte sag.

”Herunder hvis der foreligger en så væsentlig og velbegrundet offentlig interesse i at omtale straffesagen og i den forbindelse identificere den sigtede eller tiltalte person, lyder det fra Pressenævnet.

Journalist Lars Løcke undrer sig over forklaringen fra Pressenævnet, når man ser på den konkrete sag fra Nordjylland.

"I den foreliggende sag taler vi om en person, der i Pressenævnets egen optik er at sammenligne med en "gylden lænke", og som har været genstand for en langvarig dækning i de to medier. Hvis den konkrete situation på trods heraf betyder, at der alligevel ikke må nævnes et navn, så kan ingen medier nævne noget navn i nogen situation. Det er der ingen konkret vurdering i," forklarer han.

På mindretallets side

Det er tre af Pressenævnets medlemmer, der udtalte kritik af Nordjyske og Ejendomswatch.

Et enkelt medlem – Hans Peter Blicher – fandt ikke, at der var grundlag for kritik.

Hans Peter Blicher udtaler i kendelsen, at uagtet sagens tidlige stadie var det berettiget at skrive erhvervsmandens navn på grund af hans fremtrædende rolle i samfundet og sagens almene interesse.

Og han bliver støttet af professor Sten Schaumburg-Müller.

”Her er jeg nok mere på mindretallets side, hvor der lægges vægt på åbenbar samfundsmæssig interesse og den pågældende persons stilling i samfundet,” forklarer Sten Schaumburg-Müller.

Pressenævnet pålagde i kendelsen også Nordjyske og Ejendomswatch at anonymisere erhvervsmanden i de allerede publicerede artikler, så de levede op til navneforbuddet.

0 Kommentarer