Udover konfrontationen har Sisse Sejr Nørgaard klaget over manglede forelæggelse, og at medier bragte hedes navn, selvom de vidste, der ville blive anmodet om navneforbud. Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix, Ekstra Bladet. Collage: Journalisten
Ikke kritik. Ikke kritik. Ikke kritik. Ikke kritik. Og så én gang kritik.
Det er udfaldet af de fem sager, tv- og radioværten Sisse Sejr Nørgaard har anlagt ved Pressenævnet i forbindelse med den sag, hvor hun i oktober blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for stalking og identitetstyveri.
Klagerne går på en række forskellige punkter, som Sisse Sejr Nørgaard har ment var en overtrædelse af de presseetiske retningslinjer.
Kun i én af dem udtaler Pressenævnet kritik.
Konfrontation uden formål
Kritikken går på, at Ekstra Bladet i februar 2025 under overskriften 'Her er hun: Sisse Sejr klapper i om stalking-sag' bragte en artikel med en konfrontation med Sisse Sejr Nørgaard og hendes partner, Esben Bjerre, i nærheden af deres bolig.
”Jeg vil høre, om I har nogen kommentarer til sagen?,” indleder journalisten konfrontationen med parret, der kommer gående på fortovet op mod deres bolig.
Svaret fra Sisse Sejr Nørgaard var kortfattet:
”Nej, det tror jeg sgu ikke, vi har. Der står allerede det, der skal stå.”
Herefter fulgte journalisten op med flere spørgsmål om, hvorvidt Sisse Sejr Nørgaard påtager sig det fulde ansvar. Spørgsmålet blev affejet, og parret blev filmet, mens de gik ind ad deres havelåge.
Og det var altså for ligegyldigt til at kunne anvende konfrontation i sagen, mener Pressenævnet, der lagde vægt på stillede spørgsmål, og at der ikke kom nye oplysninger eller oplysninger af væsentlig offentlig interesse ud af metoden.
”Den samlede konfrontation tjener således efter nævnets opfattelse ikke et reelt formål,” skriver Pressenævet i sin kendelse.
Klage over at trodse viden om navneforbud
Med den sag afklaret, er der dog yderligere fire sager, hvor Pressenævnet ikke udtaler kritik af dækningen af sagen om Sisse Sejr Nørgaard.
Det gælder for eksempel Ekstra Bladet og Se & Hør, der ifølge Sisse Sejr Nørgaard ikke havde forelagt tilstrækkeligt, og at de havde bragt hendes navn, selvom de var bekendt med, at hendes advokat ville anmode om at få nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnet understreger, at medier skal være meget påpasselige med ikke at offentliggøre oplysninger, der kan identificere en sigtet eller tiltalt, når mediet ved, at der er anmodet om navneforbud.
Der er dog en række forhold i sagen om Sisse Sejr Nørgaard, som Pressenævnet mener vejer op:
”Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri,” skriver Pressenævnet.
Subjektive vurderinger
Der er også blevet klaget over, at Ekstra Bladet bragte et telegram for Ritzau, hvor offeret i sagen udtalte sig om konsekvenserne af sagen ved blandt andet at have modtaget hadefulde og krænkende beskeder.
Ekstra Bladet havde brugt et billede af Sisse Sejr Nørgaard til artiklen, og hun klagede over, at rubrikken på historien var misvisende, da de i hendes øjne fremstod som om, at hun var afsendere på de hadefulde og krænkende beskeder. Men ifølge Pressenævnet fremgik det klart af underrubrikken, at den forurettede var blevet kontaktet af andre.
En fjerde artikel - også fra Ekstra Bladet - har også udløst en klage fra Sisse Sejr Nørgaard. I artiklen citerer Ekstra Bladet en radioværts Facebook-opslag, hvori der bliver udtrykt kritik af Sisse Sejr Nørgaard.
Den kritik blev ikke forelagt, men det var ifølge Pressenævnets kendelse inden for skiven, idet der var tale om subjektive vurderinger uden faktiske oplysninger, der skulle forelægges.
Den sidste klage går også på Ekstra Bladet. Da Sisse Sejr Nørgaard i starten af sidste år blev sigtet i sagen, citerede Ekstra Bladet fra et opslag, hun havde lagt på Instagram. Efterfølgende bragte Ekstra Bladet en historie, hvor en kommunikationsekspert udlagde opslagets tekst.
Den udlægning blev ikke forelagt, og det var den manglende forelæggelse, der udløste klagen til Ekstra Bladet. Men som i den anden sag med radioværtens kritik, mener Pressenævnet ikke, at de subjektive vurderinger havde en karakter, der kaldte på forelæggelse.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.