Professor Mads Bryde Andersen er netop udpeget af kulturminister Marianne Jelved som ny formand for Radio- og Tv-nævnet til og med 2016Radio- og Tv-nævnet har fået ny formand. Professor i formueret ved Københavns Universitet Mads Bryde Andersen (54) har takket ja til jobbet, som han er blevet udpeget til af kulturministeren.
Mads Bryde Andersen har siden januar 2012 været næstformand i nævnet.
"Jeg har i udpegningen af Mads Bryde Andersen lagt vægt på hans juridiske kompetencer og brede erfaring med at lede andre råd, fonde osv. Desuden har han i indeværende periode ydet en værdifuld og engageret indsats som næstformand for Radio- og tv-nævnet. Derfor er det meget glædeligt, at han har sagt ja til at blive beskikket som formand for nævnet," udtaler kulturminister Marianne Jelved i en pressemeddelelse.
Mads Bryde Andersen er udpeget til stillingen fra 1. januar 2013 til 31. december 2016.
Ud over formanden består Radio- og Tv-nævnet af syv menige medlemmer. Dem vil Marianne Jelved også inden for kort tid sætte navne på for perioden til og med 2016, oplyser Kulturministeriet.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kan I ikke lige komme et spadestik dybere? Interessant rokade, med politiske motiver - hvorfor?
Anne Eggen