Ondt er blevet værre i nyhedsafdelingen hos grønlandske KNR, siden den ansvarlige minister i sommer lovede at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle finde en løsning på den massive underbemanding i afdelingen.

”Situationen er desværre ikke blevet bedre, tværtimod. Især på den grønlandske side, hvor vi pt. mangler fire dobbeltsprogede journalister,” siger Alice Sørensen, nyhedschef hos KNR.

KNR er Grønlands pendant til DR og har en public service-kontrakt, kanalen skal leve op til. Men det bliver sværere og sværere for nyhedsafdelingen at følge med. KNR manglede i sommer omkring 20 procent af de journalister, der skal til, for at afdelingen fungerer, som den skal.

I april sidste år sendte TP en tilsvarende udtalelse, hvor det først blev offentligt kendt, hvor presset nyhedsafdelingen er, og senere på året blev KNR nødt til at skære drastisk i antallet af nyhedsminutter og nyhedsartikler på hjemmesiden.

Nu står det så grelt til, at medlemmerne af TP – Medieforbundet i Grønland, Dansk Journalistforbunds Kreds 7 i Grønland, på sin generalforsamling lørdag aften vedtog en udtalelse under overskriften ’KNR’s nyhedsdækning er i knæ’.

Udtalelsen er stilet mod selvstyret.

”Nu er situationen blevet så alvorlig, at der må vises handling fra politisk side og findes løsninger uden at vente på de næste overenskomstforhandlinger i 2024,” står der i udtalelsen, der blev modtaget med klapsalver af de deltagende, da den blev læst op på generalforsamlingen.

”De få journalister og teknikere i KNR har nu igennem længere tid været yderst pressede uden at blive belønnet for det. Manglen på dobbeltsprogede journalister betyder også, at medarbejderne er meget udsat for stress,” står der videre.

Kræver handling fra selvstyret

Siden sidste år har KNR igen måtte skære i udsendelser, så Radioavisen klokken 18 har siden starten af februar også ændret format. Den plejede at blive sendt live og være en af døgnets store nyhedsudsendelser. I dag bliver den sendt som en optaget version, som ofte ender med genbrug af indslag fra morgen- og middagsradioaviserne.

”Det gør selvfølgelig ondt på nyhedsgenet og den faglige stolthed i afdelingen, men vi må tilpasse vores kræfter,” siger Alice Sørensen.

Hele problemet i KNR bunder ifølge både den øverste ledelse og tillidsrepræsentanter i, at KNR ikke kan tilbyde en attraktiv løn, der kan konkurrere med lønningerne i selvstyrets kommunikationsafdelinger eller andre medier i Grønland.

Overenskomsten hos KNR er tegnet mellem Dansk Journalistforbund og selvstyret, og selv om både direktør og nyhedschef hos KNR gerne ville give medarbejderne mere i løn, kan de ikke på grund af selvstyrets fortolkning af overenskomsten.

Da flere medarbejdere i KNR’s nyhedsafdeling sidste år sagde op, angav de også lønnen som en af de største årsager.

Tilbage står en nyhedsredaktion, hvor de tilbageværende må trække et større læs, og det er gået ud over arbejdsglæden og nyhedsdækningen, der er blevet mindre og mindre over det seneste års tid. En ond spiral, som KNR-direktør Karl-Henrik Simonsen kaldte det sidste år.

Direktør går af med stikpille til politikerne

Den ansvarlige minister på området, naalakkersuisoq for kultur, sport og uddannelse Peter P. Olsen, udtalte i juni til Journalisten, at man fra selvstyrets side vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal finde løsninger på problemerne.

Men der har ikke været tegn på nogen løsninger siden. På den baggrund rejser journalistkredsen også en række spørgsmål til Peter P. Olsen.

”Er arbejdsgruppen nedsat? Hvor langt er den kommet? Hvad skal der gøres ved KNR’s fastholdelsesproblemer, og hvordan vil man sikre, at manglen på grønlandske journalister løses?”

Der kom derfor også en opsang til selvstyret fra KNR-direktør Karl-Henrik Simonsen, da han i sidste uge oplyste til KNR, at han fratræder som direktør til sommer for at flytte med familien til Danmark.

”Jeg er selvfølgelig ked af, at situationen er på den måde, men omstændighederne er nu engang, som de er. Og det vil jeg selvfølgelig gerne have tilendebragt, hvis det er muligt, men det er det ikke,” sagde han.

”Naalakkersuisut (selvstyret, red.) skal finde ud af, hvad man egentlig vil med medier i Grønland. Demokratiet kan ikke fungere uden public service eller medier generelt, så derfor tror jeg også, det er noget, politikerne skal have meget mere fokus på i fremtiden,” siger han til KNR.

Lignende opsang kommer fra TP:

”Hvis vi skal sikre borgerne mulighed for medindflydelse på et oplyst grundlag, så har vi brug for journalister, der kan grave lidt længere ned end overfladen. Dette må og skal KNR have råd til.”

Journalisten forsøger at få en kommentar fra Peter P. Olsen.

Læs hele udtalelsen fra grønlandskredsen

Tusagassiuinermi Sulisut Peqatigiiffiat, TP – Medieforbundet i Grønland, TP, er dybt bekymret over manglen på grønlandske journalister  i KNR’s nyhedsafdeling.

KNR har som public service-station forpligtelser over for samfundet, bl.a. til via sin nyhedsdækning at binde landet sammen, holde øje med magthaverne og give borgerne de informationer, de skal bruge for at benytte deres demokratiske ret på et oplyst grundlag.

Det er ikke nyt, at KNR  har svært ved at tiltrække grønlandske journalister, men problemet har nu varet i alt for lang tid. Nu er situationen blevet så alvorlig, at der nu må vises handling fra politisk side og finde løsninger uden at vente på de næste overenskomstforhandlinger i 2024.

I samme anledning vil vi gerne spørge medlem af Naalakkersuisut for uddannelse, kultur, sport og kirke, Peter P. Olsen, hvordan det går med hans løfte i fagbladet Journalisten i juni 2022 om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle kigge på KNR’s fremtid, og som skulle komme med løsningsmuligheder. Er arbejdsgruppen nedsat? Hvor langt er den kommet? Og hvad skal der gøres ved KNR’s fastholdelsesproblemer, og hvordan vil man sikre, at manglen på grønlandske journalister løses?

Lønnen til journalister i KNR kan på ingen måder konkurrere med andre offentligt ansattes lønninger, og det er på grund af dette, KNR er havnet i denne ulyksalige situation.

Medarbejdere er meget pressede

De få journalister og teknikere i KNR har nu igennem længere tid været yderst pressede, uden at blive belønnet for det. Manglen på dobbeltsprogede journalister betyder også, at medarbejderne er meget udsat for stress. De lave lønninger har en negativ konsekvens for alle, også for demokratiet.

Hvis KNR skal blive en attraktiv arbejdsplads, må der ske noget på lønområdet – en generel lønstigning, men også en mulighed for at belønne ekstra arbejde. I dag er leveomkostningerne steget meget, og medarbejderne i KNR må som alle andre få deres løn til at strække. Dette må politikerne nu tage alvorligt. Ved sidste overenskomstforhandlinger steg lønnen på området med 3 %, og vi ser i dag, at dette langtfra er tilstrækkeligt.

Hvis vi skal sikre borgerne mulighed for medindflydelse på et oplyst grundlag, så har vi brug for journalister, der kan grave lidt længere ned end overfladen. Dette må og skal KNR have råd til.

Deltagerne på TP’s generalforsamling den 25. februar 2023.